Intet uden dig


6Likes
3Kommentarer
653Visninger
AA

1. 1. December

''Fuck her er koldt'' klager jeg til Sara, min bedste veninde, mens vi står udenfor og venter på, at flyttebilen kommer med vores ting til vores nye lejlighed. Hun griner bare, og siger ''Det er Danmark, det er vinter, og du står herude kun i jeans og en hoodie, men alligevel virker du chokeret over, at her er koldt?'' jeg ser åndsvagt på hende. ''Jeg er ikke chokeret, det var mere en slags konstatering. Altså hvis du nu ikke havde bemærket det, ville jeg bare lige informere dig om det.'' hun griner igen ''Du bliver et helvede at bo sammen med''. Jeg smiler bare til hende, inden jeg svarer: ''Jeg elsker også dig. se, endnu en konstatering.''  Vi griner. Ca. 5 minutter efter kommer flyttebilen, og de to mænd i den hjælper os med, at få flyttet vores kasser og ting op i vores nye lejlighed.

I can't believe it: Vi er endelig flyttet ind i hovedstaden, København midtby. Vi har fået en fed lejlighed: lille entre, stor stue, køkken og badeværelse, og to soveværelser. Plus, så flytter jeg ind med min bedste veninde; kan det blive bedre? Og så skal jeg starte på Gladsaxe gymnasium på imorgen, hvilket jeg også glæder mig sygt meget til. Det bliver og ret akavet og underligt, da jeg jo starter midt inde i skoleåret, midt i en uge og lige før jul. Men ja, det går vel nok. jeg er i forvejen bare en meget akavet person haha.

 

''Vil du ikke med ud? Jeg er fucking sulten.'' spørger jeg Sara, efter at vi  har fået pakket næsten alle vores ting ud. ''Jeg troede aldrig du ville spørge! Jeg ved ikke med dig, men jeg har lyst kinesisk.'' hun kommer halvdansende ud i entreen. ''Ja, jeg kunne godt klare nogen forårsruller. Lets go.''

Noget af det jeg elsker allermest ved vores nye lejlighed er, at de bogstavlig talt ligger i midten af København. Vi går ikke ret lang, inden vi ser et stort skilt med kinesiske bogstaver på. Vi bestiller en lille take away boks hver, inden vi igen går udenfor i kulden. ''Skal vi ikke finde et sted, vi kan sidde og spise dem?'' spørger jeg Sara. Hun nikker bare, allerede i gang med at slupre nogle nudler i sig. Jeg åbner også min boks, og så fortsætter vi bare ned ad gaden, imens vi spiser vores take away. Vi siger ikke rigtig noget; Sara er opslugt af sin mad, og jeg er opslugt af byen og mine egne tanker. Vi går forbi nogle plakater for et eller andet band, og jeg kan ikke lade vær med,at tænke på, hvad jeg havde fået at vide tilbage i vores hjemby i Jylland. Der havde folk hele tiden sagt, at jeg havde en fantastisk stemme, og jeg har også altid drømt om en karriere inden for musik.                                                         

Jeg går bare totalt opslugt i mine ene tanker, at jeg slet ikke ser, at jeg er på vej til at gå ind i en person. BANG, og så ligger vi begge på jorden. ''av, ej det må du undskylde!'' skynder jeg mig at sige, inden jeg kigger op, og ser direkte ind i et par utrolig dejlige brune og grønne øjne.''Det var min fejl. Er du okay?'' spørger han, rejser sig op, og rækker en hånd ud mod mig. Jeg tager imod den, og mærker hans faste, varme håndtryk, idet han trækker mig op og stå. Det er først nu jeg får set rigtig på ham; En høj, mørkhåret dreng med de sødeste smil jeg nogensinde har set, og lige nu smiler han til mig. ''jeg er bare så klodset, jeg gik bare i mine egne tanker undskyld.'' sagde jeg, men han svarede bare ''Det er helt okay du. Nu har jeg også en undskyldning, for at snakke til dig.'' Jeg kigger lidt underligt på ham og smiler ''En undskyldning for at snakke til mig?'' han griner lidt, inden han svarer: ''Ja, altså jeg syntes du så ret sød ud. Det synes jeg stadigvæk, selvom at du har en halv take-away boks udover dig.'' Jeg rødmer, og ser ned ad mig, hvor min mad nu er røget hen. Hvor er det pinligt! han griner bare, hvilket også får mig til at grine. Lidt foran os står Sara og griner, mens hun råber til mig: ''Kommer du eller hvad, D/N?'' Jeg ser hen på drengen, som stadigvæk står og smiler til mig. ''Jeg må hellere smutte. Øhm, undskyld igen, og det var hyggeligt at møde dig!'' han smiler stadigvæk ''Jeg hedder for resten Stefan!'' råberhan til mig, da jeg er på vej ned mod Sara. Jeg vender mig bare om, og sender et eller andet idiotisk smil og vinker, da jeg ikke kunne find på noget bedre at gøre. Ved siden af mig står Sara og er ved at dø af grin. ''Jeg er så akavet, oh my god! Han var fucking lækker though.'' Hun svarer bare ''Du bander fucking hele tiden!'' og så griner vi begge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...