Den røde tråd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2015
  • Opdateret: 19 nov. 2015
  • Status: Igang
Det er den røde tråd, der forbinder det hele... bidrag til realismekonkurrencen, valgmulighed 1.

3Likes
2Kommentarer
134Visninger
AA

1. Den røde tråd

Der er så mange knuder på snoren

flere end jeg overhovedet kendte til

ligesom mit hår om morgenen

hvordan skal den nogensinde glatte sig ud?

Den plejede at være rullet som et garnnøgle

og jeg vidste hvor enderne var

men nu er det anderledes

Det er som om du med vilje har siddet med snoren

og filtret den så meget ind, du kunne

bundet den rundt om ham

ind i hans hår og gennem hans ene øre

som om det var et nåleøje

og trukket snoren ud igen på den anden side

og så har du viklet den godt og grundigt 

rundt om hende

bundet hende sammen med ham

derefter har du trukket den rundt om min hals

og strammet til

til sidst har du stukket den ind gennem mit øre

og bundet enden fast derinde

så jeg ikke selv kan få den ud

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...