Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19149Visninger
AA

33. XXXII

Hvis jeg havde vidst, at alle fire 1D-drenge skulle med, så havde jeg ikke sat mig ind i bilen. Der er en af dem der hader mig og en af dem, som jeg gerne vil undgå. Da jeg troede, at det ikke kunne blive værre, så bliver jeg placeret i mellem Harry og Niall. Liam er på forsædet, og Louis kører.

"Louis, vi når det aldrig i det her tempo!" Råber jeg ad min tvillingebror.

"Slap af, Louisa! Få nu ikke dine trusser galt i halsen," svarer han. Jeg taber kæben og slår ham på armen, imens han bare griner af mig.

"Det er ikke sjovt!" Råber jeg over drengenes latter. Selv Niall griner af det.

"Jeg synes da, at det er meget morsomt," svarer Louis og parkere ude foran en stor bygning. På pladsen står der 'Privat Parkering'.

**

"Kom ind!" Lyder det fra den anden side af døren, da Louis banker på den. Han åbner døren og skubber mig ind. Før jeg når at reagere, står jeg foran Simon Cowell, og døren smækker bag mig.

"Louis!" Råber jeg overrasket og forfærdet. Hans grin forsvinder langsomt, før det er helt væk.

"Sid ned, Frk. Tomlinson." Jeg vender mig om og kigger på ham. Jeg nikker og sætter mig i en af stolene foran hans skrivebord.

"Er du nervøs?" Spørger Simon med hovedet lidt på skrå. Jeg ryster på hovedet.

"Hvorfor skulle jeg være nervøs over at møde dig?" Spørger jeg sarkastisk med armene over kors. Han smiler.

"Du både ligner og minder om Louis," svarer han bare med et stort smil. Jeg løfter et udfordrende øjenbryn ad ham.

"Louis ligner mig," svarer jeg flabet. Han holder hænderne op i en forsvarende position.

"Om forladelse." Jeg nikker en enkel gang og kæmper for at gemme et smil.

"Så, hvorfor er jeg her præcist?" Spørger jeg.

"Jo, nu skal du høre," siger han og trækker en mobil frem. "Jeg modtog den her video fra Louis forleden dag," tilføjer han og viser mig videoen. Startbilledet er en hvid dør. Jeg trykker på 'play' og lyden af vand og en sangstemme fylder rummet.

"Det er bare løgn," hvisker jeg til mig selv. Jeg slår ham ihjel næste gang, jeg ser ham.

"Han skrev, at det er dig, som synger i badet. Det ser ud til at talent løber i familien."

"Ja, sig dét en gang til," svarer jeg helt opslugt af videoen. Louis er virkelig talentfuld, og det samme er resten af min familie.

"Hvor længe har du ønsket dig en pladekontrakt," spørger Simon, da videoen endelig er færdig. Jeg kigger op på ham og giver ham sin mobil tilbage.

"Hvem har sagt noget om det?" Spørger jeg med rynket pande. "Nej, vent, lad mig gætte. Louis," afbryder jeg han. Han nikker og smiler. "Men ja, engang ville jeg gerne have en pladekontrakt."

"Ikke mere?" Spørger han forvirret. Jeg trækker på skulderne.

"Jeg ved det ikke mere. Jeg har ikke gået op i min sang siden Louis stillede op i x-Factor."

"For mig lyder det som om, at du aldrig stoppede." Jeg trækker på skulderne.

"Jeg har aldrig lagt mærke til, at jeg synger i badet. Så åbenbart har jeg synger de sidste tre år," siger jeg og griner for mig selv.

"Du har bare med ikke at sige nej til det her Louisa!" Råber Louis fra den anden side af døren. Jeg troede, at han var gået?

"Som Louis så elegant afslørede, så har jeg faktisk noget, som jeg gerne vil spørge dig om."

"Undskyld onkel Simon!" Simon og jeg griner sammen.

"Hvad siger du til det, hvis jeg tilbyder dig en pladekontrakt lige nu og her?" Spørger han. Mine øjne bliver store.

"Skal du ikke høre mig synge for at kunne gøre det?" Simon smiler.

"Jeg har hørt nok til, at jeg har besluttet mig. Vil du underskrive den her kontrakt?" Spørger han og skubber en bunke papirer hen foran mig med en kuglepen ved siden af.

"Er det, hvad jeg tror det er?" Spørger jeg overrasket. Simon nikker bare, og jeg kigger målløst på ham.

"Hvad venter du på? Skriv under!" Råber Louis igen. Jeg ryster på hovedet og smiler stort. Jeg tager kuglepennen og skriver min underskrift.

"Godt. Velkommen til Syco Music!" Klapper Simon og trykker min hånd. Døren springer åben, og Louis, Harry, Niall og Liam stormer ind og omfavner mig i et gruppekram. Lige nu er jeg ligeglad med Harry, og jeg er ligeglad med problemet med Niall. Jeg levet i nuet og fejre starten på mit nye liv, men nye karriere, med min lillebror og mine bedstevenner. Det kan ikke blive bedre.

____________________________________

THE END

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...