Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19127Visninger
AA

22. XXI

What the actual fuck? 

Jeg skubber ham væk fra mig og rejser mig fra sofaen.

"Harry! Hvad helvede laver du?" Råber jeg ad ham. Han åbner øjnene og kigger op på mig. Han rejser sig langsomt fra sofaen og holder sine hænder ud foran sig i en forsvarsposition. 

"Louisa træk vejret." Jeg knurre af ham. Ja, knurre. Harry øjne bliver store, og han bakker langsomt væk fra mig. Er han seriøst bange for mig? 

"Du skal ikke fortælle mig, at jeg skal trækker vejret!" Skriger jeg ad ham. Jo tættere jeg går mod ham, jo længere væk bakker han. 

"Hør, Lou, jeg er ked af det. Jeg ved ikke, hvad der kom over mig!" Forsøger han at forklare. 

"Jeg er bedøvende ligeglad, Harry! Det er bare ikke okay. Her sidder jeg og fortæller dig noget, som jeg ikke har fortalt til nogen andre. Jeg fortalte dig grunden til, at jeg har reageret, som jeg har, og så udnytter du der på den måde?" Jeg er virkelig sur på ham. Jeg er så rasende, at jeg ikke kan være i mig selv. 

"Isa-"

"Og hvor mange gange har jeg ikke lige sagt, at du ikke skal kalder mig det! Det er og bliver kun Louis, der må kalde mig det!" Skriger jeg ad ham. Jeg åbner hoveddøren og smider ham ud. Jeg smækker den lige i hans chokeret ansigt. 

Hold kæft hvor er jeg glad for, at jeg har min egen lejlighed. 

**

"Her er jeres bestilling. I må have en fortsat god dag," siger jeg og stiller deres tallerkener foran dem. Jeg smiler et stort falskt smil og går. Lige da jeg vender mig rundt, smider jeg smilet. Jeg hader virkelig det her arbejde, men jeg har brug for pengene. Hvorfor kunne jeg ikke bare have blevet til noget ligesom min søskende? Så havde det hele have være så meget nemmere.

Jeg går ud i køkkenet og læner mig op ad væggen. Jeg er ikke i det bedste humør. Siden mit skænderi med Harry i går, har mit humør været helt i kulkælderen. Jeg ved ikke, om jeg kan tilgive ham lige foreløbigt. Det han gjorde var uacceptabelt. 

"Louisa! Kom så i gang! Du får ikke dine penge for at stå og hænge," råber min chef af mig og sender mig et ondt blik. Jeg ruller med øjnene og går ud i restauranten igen. 

"Er hun stadig på nakken af dig?" Spørger Dylan, en af mine kollegaer. Siden jeg startede her, er vi blevet okay gode venner.

Jeg nikker. "Jeg er sten sikker på, at hun ikke kan lide mig," svarer jeg og kigger ud over mine border. Dylan fnyser. 

"Muligvis. Du gør heller ikke ligefrem noget for at kommer på hendes gode side." Jeg kigger ondt på ham. Han slå ham på armen, og han griner bare af mig. Klokken over døren ringer og signalere nye sultne gæster. 

"Du har kunder," siger han og forsvinder hen til et gruppe mennesker, der sikkert er færdig med at spise. Jeg går over til bordet uden at kigge op fra min blok papir. 

"Velkommen til, mit navn er Louisa, og jeg skal være jeres tjener i dag," siger jeg så glad, jeg nu kan.Jeg kigger op for første gang og kommer ansigt til ansigt med fire meget bekendte ansigter. 

"Hvad kan du anbefale?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...