Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19129Visninger
AA

18. XVII

Efter det der skete sidste gang," starter damen foran mig og kigger direkte på mig med et strengt blik. Jeg smiler falskt til hende og ruller med øjnene med armene over kors. "Kommer Camilla ikke til at være med i gruppen i en længere periode."

"Fordi Louisa ødelagde hende ansigt?" Jeg kigger direkte på ham med dræberblikket, og han kigger væk. 

"Blandt andet," siger kvinden og kigger fortsat strengt på mig. Jeg har aldrig gidet at kende hendes navn. Hun er ikke vigtig for mig. For min skyld kan hun ligeså godt hoppe ud fra en klippe, altså. 

"Jeg gjorde hende en tjeneste," svarer jeg og kigger ud i luften.

"Hvorfor det, Louisa?" Spørger kvinden. 

"Jeg ændrede hendes ansigt for det bedre -sparede hende nogle penge på skønheds operationer." Hun kigger forbløffet på mig med åben mund. 

"Louisa!" 

"Hvad? Det er jo rigtigt!" Forsvarer jeg mig selv. "Du ved lige så meget som mig, at Camilla var hæslig, før jeg tævede hende. Jeg ved, at hun er blevet pænere siden, og jeg har ikke engang set et billede."

"Louisa! Pas på dit sprog!" Hviner psykologen forarget over de ord, der kommer ud af min mund. 

"Helt ærligt dame jeg ved, at du er sådan en "helt vildt god" psykolog, som min mor har betalt for at "ordne mine problemer", men helt ærligt dame så gør du et elendigt arbejde," siger jeg til hende. 

"Hentyder du til, at jeg er dårlig til mit arbejde?" Jeg sukker opgivende. 

"Nej jeg har lige fortalt dig, at du er elendig psykolog! Du ved ikke engang, hvorfor jeg er blevet sådan her!" Hun svarer ikke til at starte med men fumler bare over sine ord. 

"J-Jeg-jeg- Selvfølgelig gør jeg det!" Forsikre hun mig om. Gu' gør hun ikke, nu må hun holde. Hun har ikke gjort andet end at gøre det hele værre. 

"Nå det gør du? Please fortæl mig hvorfor jeg har aggressions problemer," svarer jeg og laver som om, at jeg er interesseret i, hvad hun har at sige. Hun kigger alle andre steder end på mig, som om hun undgår øjenkontakt.

"Det tænkte jeg nok. Tak for endnu en dags spild af tid," siger jeg og rejser mig fra stolen. Jeg går ud og smækker døren i bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...