Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19134Visninger
AA

12. XI

Jeg ved ikke, hvor jeg er henne mere. Jeg har gået i hvad føles som en evighed uden rent faktisk at kigger, hvor jeg er. Det var måske heller ikke så smart. Jeg sukker fortabt og sætter mig på fortovskanten. Jeg placere mit hoved på mine håndplader. 

"OMG!" Jeg kigger op og ser en pige der ser ud til at være omkring atten til nitten år gammel. 

"Hvad?" Spørger jeg irriteret. 

"Du er Louis Tomlinson's tvillingesøster, ikke?" Spørger hun begejstret. Åh nej ikke igen, tænker jeg ved mig selv. Jeg trækker på skulderne. 

"Hvem spørger?" Tøsen børster sit lange brune hår over skulderen og smiler stort ned til mig med blændende tænder. 

"Jeg hedder Simone, og jeg er bare den STØRSTE One Direction fan nogensinde!" Svarer hun. Åh gud er hun sådan en? Det er kraftedeme ligesom Camilla. 

"Kender du tilfældigvis en der hedder Camilla?" Spørger jeg og kigger stadig op på hende. Hun løfter et øjenbryn af mig.

"Øh nej? Det tror jeg ikke," svarer hun. "Hvorfor?" Jeg trækker på skulderne. 

"Jeg er bare sikker på, at I vil komme godt ud af dem med hinanden, I to er meget ens," svarer jeg tørt og rejser mig fra kantstenen. 

"Hey! Må jeg spørger dig om noget?" Råber hun efter mig og forhindre mig i at gå fra hende. Jeg vender mig om mod hende og trækker armene over kors. 

"Hvad?" Spørger jeg irriteret og tramper utålmodigt min fod i gulvet. Jeg har virkelig andet at give mig til end at stå og snakke med hende. Som for eksemble at forsøger at finde hjem. 

"Kunne du måske skaffe mig en videohilsen?" Spørger hun begejstret. Jeg kigger forbløffet på hende. 

"Øh nej!" Siger jeg og vender mig om og går. 

"Jamen hvorfor ikke?" Spørger hun og løber op ved siden af mig går med mig. 

"Fordi jeg ikke har tænkt mig at snakke med Louis på grund af dig," svarer jeg uden at tænke mig om. Jeg stopper op og slår mig på panden. 

"Hvad mener du? Snakker du ikke med din bror?" Spørger hun forvirret. Jeg kigger ikke på hende, men jeg begynder at gå videre igen. 

"Det rager ikke dig!" Svarer jeg og går hurtigere. Simone holder trit med mig og fortsætter med at stille spørgsmål. 

"Hvad mener du med, at du ikke snakker med ham? Er han ikke hjemme ved dig lige nu?" Spørger hun irriterende. Jeg kigger hen på hende og knytter mine hænder. 

"Du skal fandme bare overhovedet ikke blande dig i mit privat liv! Det kan godt være, at du er en skide One Direction fan og at du "elsker" Louis så utrolig højt, men det giver dig ikke retten til at snære i hans søsters privatliv! Rod i hans liv så meget du har lyst til, du skal bare holde dig ude af mit!" Råber jeg ad hende og går min vej. Hun følger ikke efter mig eller prøver at stoppe mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...