Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19125Visninger
AA

11. X

Næste morgen vågner jeg med tårer på mine kinder og den sygeste hovedpine. Jeg tager mig til mit ømme hovede og går ud på badeværelset. Jeg kigger på mig selv i spejlet med rynker pande. Mine øjne er helt røde, som om jeg har grædt hele natten. Med et opgivende suk tænder jeg for bruseren og stripper fra min pyjamas og undertøj.

Efter mit lange varme brusebad og efter jeg har gjort mine ting, går jeg hen til mit klædeskab for at leder efter et sæt tøj for idag. Imens jeg kigger, lader jeg mine tanker løbe frit.

Hvorfor reagerede jeg på den måde, jeg gjorde igår? Det er jo ikke ligefrem Camillas skyld, at hun er irriterende på alle punkter.

Men hun er også bare en fucking sinke, der ikke tager ansvar for hendes gerninger! Jeg kan bare ikke fatte, at hun kaldtemig en luder. Jeg har ikke været sammen med mere end tre fyre. Jeg er ikke ligesom hende som boller til højre og venstre -ja jeg sagde det. Det er almen viden hvad Camilla laver hver weekend.

Jeg trækker vredt i et par grå jogging bukser og en sort tanktop. Jeg er sgu egentligt ikke lige i humør til ordentligt tøj. Hende Camilla har virkeligt ødelagt min morgen.

Jeg går ned ad trapperne og bliver modtaget af stort set hele min familie plus flere. Jeg ignorere deres blikke og blander en skål morgenmad. De kigger stadig på mig, da jeg tager den første skefuld. Jeg bliver irriteret og smider skeen ned i skålen.

"Hvad glor I på?" Råber jeg irriteret med et ondt blik. Min mor kommer forsigtigt hen til mig, som og jeg kan slå ud efter hende hvornår det skal være. Fedt min egen mor er bange for mig.

"Louisa, jeg synes, at vi skal snakke om de begivenheder det skete igår. Inklusiv din hånd." Jeg kigger instinktivt ned på min hånd og ser de mørke mærker. Jeg kigger så op og får øjenkontakt med Louis. Han sender mig et undskyldende blik, og jeg sender mit ondeste blik tilbage til ham. Han kigger hurtigt ned på sin mad igen. Klogt valg Louis.

"Nej det synes jeg ikke," svare jeg tørt og spiser videre, som om min mor ikke lige afbrød mig. Hun sukker opgivende.

"Har du tænkt dig at forklare dig selv?" Fortsætter hun. Jeg kigger ikke op fra min mobil, da jeg svare hende.

"Nope," svare jeg og fortsætter med at spise min mad. Det er så nu Liam af alle mennesker vælger at blande sig.

"Lou, jeg tror, at det er en god ide, at snakke om det, det-" begynder han, men stopper idet han ser mit blik.

"Bland dig fucking udenom Payne! Og lad være med at kalde mig det!" Snære jeg og stiller min tomme skål i vasken og tænder for det varme vand.

"Louisa!" Gisper min mor i forargelser over mine ord. Jeg trækker på skulderne og vasker min skål af.

"Whatever," svare jeg højt nok til at, hun kan høre det.

"Lad dog for helvede være med at være sådan en kælling!" Råber Lottie irriteret. Min hånd knuger om den våde glasskål, og før jeg kan stoppe mig selv, flyver den gennem luften. Den rammer væggen tyve centimeter fra Charlottes ansigt og splintre i tusinde stykker. Jeg ryster af vrede.

"Du skal kraftedeme ikke kalder mig en kælling!" Skriger jeg ad hende og løber ud af huset. Min mor og Louis råber efter mig, men jeg ignorere dem og fortsætter med at løbe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...