Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19145Visninger
AA

9. VIII

"Hvorfor er du så oprevet?" Spørger kvinden overfor mig. Jeg sidder i stolen med armene over kors med et permanent surt fjæs. Hun gentager sit spørgsmål, og jeg sukker tungt. 

"Fordi den sørgelige undskyldning af en bror er kommet hjem!" 

"Er One Direction HER?" Hviner tøsen ved siden af mig. Jeg sender hende et dræberblik og knytter hænderne. 

"Nej ellers vil jeg nok ikke have sagt det vel?" Snære jeg ad hende. Jeg har ikke hørt andet fra hende ud over, at hun er en KÆMPE One Direction fan. Det er hende 'måde' at takle vreden. Ja godmorgen. 

"Hvordan får det dig til at føle?" Hader I ikke også bare, når hun stiller det spørgsmål? Hvordan får det dig til at føle? Hvordan har du det med det? Er det nu ikke også lidt din egen skyld? 

"Det får mig til at føle mig fucking vred, at du stille mig det spørgsmål!" Råber jeg ad hende og prøver at dæmpe mit temperament med dybe vejrtrækninger. 

"Tag de dybe indåndinger vi har snakket om og slap af." 

"Kan du ikke se, at jeg prøver? Hvis du nu lod mig være, kunne det være, at det virker!" Råber jeg ad hende. Jeg kan mærke, at jeg er helt rød i hovedet af raseri. 

"Det er ikke nu, at jeg skal bede om en autograf, vel?" Spørger sinken ved siden af mig i sin irriterende lyse stemme. Det var dråben. Jeg fare op fra min stol og slår hende i hovedet, så hun falder ned ad stolen. Jeg slår og river, til jeg ikke ser andet end rødt for mig. Jeg bliver trukket væk og bliver hold tilbage af hvad føles som mere end tre par arme.

"Så gik dog slip på mig for helvede!" Skriger jeg og prøver at komme fri. 

"Din syge kælling!" Råber Camilla AKA One Direction stalker. 

"Hvem kalder du lige en kælling?" Råber jeg tilbage til hende. Jeg vrider mod de tre vagters greb. 

"Jeg kan kraftedeme godt forstå at Louis forlod dig! Du er en fucked up lille luder!" Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg så rødt. På en eller anden måde fik jeg mig løs fra vagterne og fløj lige hen i hovedet på hende. 

"Ingen. Og jeg mener ingen! Skal fucking snakke om min bror på den måde!" Skriger jeg ad hende og slå og sparker hende i hovedet og mave. Da jeg bliver trukket væk for anden gang, bevæger Camilla sig ikke på gulvet mere. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...