Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19131Visninger
AA

10. IX

"Et slagsmål? Igen?" Spørger min mor oprevet. Bag hende står alle mine mindre søskende. Jeg står med armene over kors og kigger surt på væggen foran mig. 

"Hun havde fortjent det!" Siger jeg surt. Min mor kigger på mig og vinker betjenten ud. Han lukker døren bag sig. 

"Louisa du er altså snart fireogtyve år gammel, du burde..." Starter hun med at lære mig. 

"Du skal fucking ikke bestemme, hvad jeg burde og ikke burde! Som sagt er jeg treogtyve år gammel og kan sagtens tage vare for mig selv!" Råber jeg ad hende. Jeg går hen mod trapperne men noget stopper mig. Niall, Liam, Harry og Louis står og kigger på mig fra døren til stuen. Jeg kigger bare surt på dem - især Harry - og løber op ad trapperne. Jeg smækker døren efter mig og smider mig på min seng. 

Det banker på døren kort tid efter, og jeg gør ikke noget for at svare. 

"Kom nu Isa jeg ved, du er der ind," lyder den bekendte irske dialekt på den anden side af døren. Jeg knytter mine hænder og går hen til døren med faste skridt. Jeg flår døren op og kigger direkte ind i hans klare blå øjne. 

"Kun Louis må kalde mig Isa!" Skriger jeg ad ham og smækker døren i hovedet på ham. Jeg ryster af vrede, og jeg har virkelig meget lyst til at slå på noget. 

"Isa? Er du okay?" Så når Louis' stemme lyder gennem min dør rammer min hånd væggen. Jeg er så sur, at jeg ikke ligger mærke til smerten. Min dør åbner og Louis kommer ind med et bekymret blik. 

"Hvad laver du dog?" Spørger han bekymret. Da hans øjne lander på min blodige og forslået hånd mildes hans grå-blå øjne. 

"Skrid Louis!" Siger jeg gennem sammenbidte tænder. Han lytter ikke efter og rækker ud efter min hånd. Jeg river den væk fra ham og sender ham et ondt blik. Han ruller med øjnene og griber fat i min hånd med et fast greb, så jeg ikke kan fjerne den igen. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke kan fjerne den, prøver jeg alligevel. 

"Stå så stille!" Siger han. 

"Gu' vil jeg røv stå stille! Du kan skride af helvede til!" Råber jeg og fortsætter med at prøve på at rive min hånd til mig. Jeg mærker at min vrede langsomt fordufter, og jeg mærker tårerne presse på. Jeg holder op med at stritte imod, og Louis føre mig ud på mit badeværelset. Han tænder for det kolde vand og holder min hånd ind under. Jeg kigger på mens Camillas blod forsvinder ned i kloakken og tørre en tåre væk med den anden hånd. 

"Hvad er der sket?" Spørger Louis og tørre min hånd i et håndklæde. Jeg trækker på skulderne og tager i mod gazebindet fra hans hånd. Jeg vikler det rundt om min skadede hånd og snøfter. Louis ser en tårer trille ned ad min kind og trækker mig ind i et kram. Ligemeget hvor meget jeg har savnet min brors varme kram, er jeg stadig sur på ham. Jeg skubber ham væk og tørre tårer væk. 

"Det her ændre ingenting. Skrid med dig," siger jeg og går ud af badeværelse. Louis følger efter mig ud og kigger forbløffet på mig. 

"Du hørte, hvad jeg sagde. Skrid så," gentager jeg og peger på den stadig åbne dør. Jeg tager en dyb indånding for at samle mine tanker. 

"Sig mig er du døv eller noget. Jeg sagde, at du skulle skride ud af mit værelse!" Råber jeg ad ham. Det virker til at det fik ham til at vågne op. Louis kigger på mig med et par såret øjne og går stille ud af mit værelse. Jeg smækker døren efter ham og ligger mig på min seng. For første gang i to år græder jeg mig selv i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...