Livet I Rampelyset | l.t | 1

Min familie består hovedsageligt af kendisser af hver sin grad. Min mor er gammel Broadway sanger, mine søstre, undtagen én, er modeller og/eller skuespillere, og min tvillingebror er en verdenskendt sanger. Og så er der mig. Louisa Lilly Tomlinson, det sorte får i familien der ikke kan finde ud af at udrette noget stort. ** I løbet af de næsten tre år Louisa ikke har set sin tvillingebror, har der ikke være andet end problemer for hende. Men når ham og hans bedste venner pludselig dukker op på dørtrinet, bryder helvede løs mellem hende og drengene.

15Likes
11Kommentarer
19128Visninger
AA

3. II *Edited*

Mit vækkeur ringer klokken 09:30 næste morgen. Jeg stønner højlydt og kæmper mig ud af sengen. Jeg trasker ind på mit eget personlige badeværelse og kigger på mig selv i spejlet. Jeg sukker dybt og trækker en børste igennem mine brune bølgende lokker. Jeg kigger ind i mine lyseblå øjne og smiler et lille trist smil. Jeg har altid kunnet lide mine øjne, turkis er min ynglings farve. Men nu tænker jeg bare på Louis, når jeg ser min øjenfarve. Jeg sukker og går hen til mit klædeskab og finder mit tøj for idag.

Tilsidst beslutter jeg mig for et par sorte jeans, en hvid tank og min lyseblå denim jakke der næsten matcher mine øjne. Jeg finder mine hvide Toms frem og tager dem på. Jeg går ned ad trapperne og skal til at gå ud af døren, da en stemme stopper mig.

"Hvor skal du hen?" Spørger Charlotte. Jeg kigger hen på hende ved hendes plads ved køkkenøen. Hun er iført en kort pink sommerkjole med sten ved halsen. Hendes lange blonde hår er sat op i en rodet knold på toppen af hovedet, og hendes make-up er perfekt som altid.

"Hvorfor bekymre du dig om det?" Spørger jeg hende og ligger armene over kors. Hun ruller med øjnene og tager en slurk fra sin kaffe kop.

"Det gør jeg heller ikke," beslutter hun og med sin kop ved sine læber. For helvede Lottie, du er umuligt at have en intelligent samtale med. Det er min tur til at rulle med øjnene.

"Okay, vi ses!" Råber jeg efter hende og lukker døren efter mig. Jeg går hen til min lille røde dyt og smækker døren i bag mig. Jeg sætter nøglen i og starter motoren. Jeg bakker ud ad indkørslen og kører imod min destination.

Jeg går til det her 'vredes-terapi'. Jeg går der to gange om ugen for at kunne styre den brændende vrede dybt inde i mig. Det startede faktisk for ca. to år siden, da Louis forlod os og aldrig kom tilbage. Han var min bedste ven -min eneste ven.

Vi gjorde alting sammen også selvom, at han var berømt. Jeg kom og besøgte ham i London; jeg tog med ham på turné; jeg blev gode venner med hans venner. Lige indtil den dag hvor han besluttede sig for, at jeg åbenbart ikke var god nok for ham mere. Han fik andre venner; han fik en kæreste; han stoppede med at ringe. Jeg har ikke set ham i to år, og jeg er meget sur på ham. Jeg er også ked af det, men hadet er størst og tager som regel over. Jeg tager en dyb indånding og går ind i den høje bygning.

**

Timerne efter et møde er altid de værste. Mine følelser er blevet rørt ved, og jeg er meget ustabil. Derfor er jeg ikke tryg - på nogen måde - med, at min lillebror og hans venner lige er kørt ind i indkørslen.

"Tag det nu roligt!" Råber Phoebe af mig og stopper mig midt i en bevægelse. Jeg har gået stuen tynd de sidste ti minutter af ren nervøsitet, imens jeg forsøger at holde vreden inde. Jeg skal til at råbe af hende, da det ringer på døren. Jeg holder op med at trækker vejret og bider mig i læben.

"Louis!" Råber Charlotte, Felicite, Phoebe og Daisy i munden på hinanden og løber hen til ham i døråbningen.

"Lottie! Fizzy! Phoebe! Daisy! Hvor har jeg dog savnet jer!" Råber han højlydt. Min hænder samler dig sammen til knytnæver blot ved lyder af hans stemme. Nu hvor han omsider er her, så bliver jeg kun mindet om alt det, som vi havde sammen og alt det, som han bare smed væk. Vredestårer samler sig i mine øjne, og jeg prøver ihærdigt at tørre dem væk. Jeg hader, at jeg begynder at tude, når jeg er rasende.

"Louisa?" Jeg kigger op og møde et par øjne, der er identiske til mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...