Jeg er en ung pige

Denne movella er en samling af alt - meget simpelt. En samling af digte, noveller, 6-words-stories, dagbog og whatever jeg føler for. For meningen med denne samling er, at alt ikke skal være så firkantet og perfekt, det må godt være lidt rodet og grimt: som coveret. For en gang skyld slipper jeg kontrollen og ignorerer alt der hedder struktur og orden. Jeg har valgt at gøre denne aldersgrænse gul, da jeg tror, der kommer lidt af hvert - bare alt hvad jeg føler, tænker og har oplevet som det unge menneske jeg nu engang er. - Håber I vil følge med, og som altid: læsning på eget ansvar

17Likes
17Kommentarer
2221Visninger
AA

15. Klicheer

Hvad ville du sige til dit gamle jeg, hvis du havde EN chance for at sige noget? Jeg ville sige, at alt nok skulle gå. Bevares, det er en bunke klicheer det hele.. Men klicheer er jo bare sandheder, der er blevet sagt for mange gange på samme måde, ikke sandt?. Okay, så jeg ville nok formulere det anderledes, men hvordan? hmm.. Jeg ville nok sige; Dagen du venter på, hvor du står op om morgenen uden at være ked af det, den dag er ikke bare en illusion, eller en drøm, den dag sker. Den dag er det hele værd. Den dag er måske den eneste fornuftige grund til hvorfor, du bør leve med smerten. Fuck din familie, fuck dine venner, de forstår jo ikke din smerte vel? - ville jeg sige uden at mene det, og fordi jeg ved, at den lange smøre med "tænk på din familie" ikke virker - Du skal leve med smerten fordi, der vil komme en dag, hvor den smerte forsvinder. Og det sværger jeg. På mit eget liv. Den dag kan jeg ikke bare nøjes med beskrive nej, for så vil jeg lyve. For min dag er ikke det samme som din dag - ville jeg sige og glemme, at jeg snakkede til mig selv - og den dag skal ikke beskrives, ikke overleves, men leves. Og nydes. Og derfor, skal du kæmpe til det sidste.

Men det er latterligt, for man får jo aldrig chancen for at snakke til sig selv i fortiden jo.. Og dog, det gjorde jeg i dag. Nu sidder du sikkert og ruller øjne af mig, eller tjekker ledige stuer på et psykiatrisk hospital, men lad mig tale ud. I dag snakkede jeg med en, der mindede så meget om mig selv dengang. I et øjeblik følte jeg hans smerte. I et øjeblik tænkte jeg hans tanker. Og så sagde jeg det, jeg har altid har ville sige til mig selv. Jeg ved ikke om det hjalp, eller om det ville have hjulpet fortidige mig. Men man kan vel altid håbe..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...