Slow Starter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2015
  • Opdateret: 27 okt. 2016
  • Status: Igang
De ser kun hinanden om morgenen, når de tager toget i skole. De sidder kun i samme vogn i nogle minutter, inden den ene skal af. De ved intet om hinanden, ikke engang den andens navn. Og sådan havde det nok fortsat indtil Charlie vækkede ham, den morgen.

4Likes
2Kommentarer
361Visninger
AA

3. Kapitel 2.

 

"Godmorgen!" 

"Ah, g'morgen," svarede Toby, og gned sig i øjnene. 

"Jeg er også virkelig træt," grinede Charlie, og satte sig ved siden af ham. "Var op næsten hele natten for at lave lektier." 

Toby begyndte at grine, for det lød som noget, han også kunne finde på. Udskyde ind til natten før det skulle afleveres. Faktisk, slog det ham, havde han en stil for... nå, der var stadig et par dage til. 

De sad og snakkede om alt muligt, indtil Toby skulle af. Smilende sagde de farvel. 

***

"Morgen Charlie," 

"Godmorgen Toby!" 

Det var det første de sagde, hver morgen. Det var rart, syntes han. Det gav sådan en varm følelse i hans mave, hver gang Charlie smilede. Det var virkelig en rar måde at starte en skoledag på. Toby begyndte næsten at se frem til at skulle stå op om morgenen, men kun også næsten. 

***

"Toby!" råbte baseball holdets træner. "Skal spørge dig om noget." 

Toby sagde farvel til de andre, og gik over til træneren. Han havde tid nok til at skulle med toget. 

"Du ved nu hvor her sæsonen starter, har vi brug for mere hjælp, hvis vi skal vinde noget. Så jeg tænke, kunne du tænke dig at hjælpe med at træne holdet?" 

Toby blev overrasket. "Virkelig? Mener du det?" Han følte sig allerede spændt, han savnede at spille baseball, men eftersom han var på sidste år, tog forberedelser til eksamenerne første prioritet. 

"Ja. Har allerede snakket om det med holdet, og de er helt oppe og kører over det, for dem har du allerede sagt ja," lo træneren og daskede til ham. "Det vil primært være morgentræning, bare i et stykke tid." 

"Okay." 

"Fint! Næste uge, Toby." 

***

"Morgen Toby!" 

"Hey Charlie." 

De sagde ikke så meget, den morgen, sad bare mere og slappede af, med lidt snak engang i mellem. Da Toby stod af, stod han lidt og så efter toget. Han skammede sig lidt, for ikke at sige noget til Charlie om træningen. Men han vidste ikke rigtig hvordan han skulle bringe det op. Han gned sig på halsen og begyndte at gå mod skolen.

***

Charlie undrede sig. Endnu en morgen var Toby ikke på toget. Mon der var noget galt?

***

Arg! Toby kiggede endnu engang på sin telefon, og bandede over han ikke havde spurgt Charlie om hans nummer. Han ville virkelig gerne kunne forklare hvorfor de ikke så hindanden.

***

Toby sad og trippede. Endelig var holdet færdig med morgentræningen, så han tog med sit sædvanlige tog igen. Men.. Hvad ville Charlie sige. Var Charlie vred, skuffet over ikke at have hørt noget? Altså, var de venner nok til, at han burde have sagt noget?

Han pillede ved lynlåsen på sin taske, og turde næsten ikke se op, da Charlie trådte ind i kupeen. 

"Ah, morgen Toby!" sagde Charlie med et smil, og satte sig ved siden af ham. Han turde ikke se på Charlie. 

Charlie kastede et blik på Toby og så ned. Så tog han sig sammen. "Skete der noget, siden du ikke var med toget?" spurgte han så, uden at se på Toby. 

Toby så derimod på ham, overrasket og glad. "Øhm.. Træneren på baseball holdet spurgte om jeg kunne hjælpe med at træne, sååh..."

Charlie så forvirret på ham. Så slog han en hånd for ansigtet og stønnede. "Så var det derfor!!" Toby kunne se hans ansigt blive mere og mere rødt. 

"Hva-" 

"Jeg tænkte at du var syg eller sådan noget, eller jeg måske havde sagt noget forkert, så du syntes det var akavet at tage samme tog som mig, og jeg ville skrive til dig og spørge, men jeg havde ikke dit nummer, så jeg vidste ikke.. Ååh, hvor jeg lettet!" 

Toby rødmede. Af en eller anden årsag, gør det mig glad at han var bekymret for mig.

"Virkelig?" spurgte han.

Et blændende smil blev rettet hans vej. "Selvfølgelig! Hey, kan jeg ikke få dit nummer, så vi kan undgå det en anden gang?" 

"Ah.. Jo, selvfølgelig!" Endnu engang smilede Charlie. "Fint!" 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...