Slow Starter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2015
  • Opdateret: 27 okt. 2016
  • Status: Igang
De ser kun hinanden om morgenen, når de tager toget i skole. De sidder kun i samme vogn i nogle minutter, inden den ene skal af. De ved intet om hinanden, ikke engang den andens navn. Og sådan havde det nok fortsat indtil Charlie vækkede ham, den morgen.

4Likes
2Kommentarer
228Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Toby satte sig ind i toget og smed sig på et sæde. Der var ingen andre i togkupeen, det var der aldrig, fordi han boede så langt ude på landet. Men han havde nu ikke noget imod det, så var der ingen larm på den tidlige morgen. Han lænede hovedet tilbage mod vinduet og lukkede øjnene. Han ville kunne nå næsten en halv times søvn, inden han skulle af ved sin skole.

Toby vågnede først, da en anden kom ind i kupeen. Han åbnede øjnene. Jo, det var den samme dreng, der altid stod på her. Det betød, at Toby snart skulle af. Sådan havde det hele tiden været, siden Toby og hans familie var flyttet. Han havde boet så tæt på skolen, så han var cyklet, men nu var han nød til at tage toget. 

Toby så ikke på drengen. Drengen så ikke på Toby. De snakkede ikke sammen. Toby stod af ved sin station, mens han gabte. Drengen sad på sit sæde og hørte musik.

 

Toby stod på toget hjem. Drengen var der. Det var ikke altid de tog toget hjem sammen, men det skete. Men ligesom om morgenen snakkede de ikke sammen. Toby hørte musik og det samme gjorde drengen. 

***

 

Drengen stod på. Toby så på ham, da han trådte ind. Han havde lyst hår, som stod ud til alle sider, som om han ikke havde redt det. Det gjorde det hver morgen, tænkte Toby, men drengen gled så ud af hans tanker.

Da han skulle hjem igen, så han drengen snakke med en anden dreng. De havde samme skoleuniform på, og lød som om de var tætte venner. 

Huh.. tænkte Toby, det første gang han har haft en ven med. Det var en lille smule overraskende, Toby havde set drengen som anti social.. men måske var det fordi han kun havde set drengen alene i toget. 

Han smilte for sig selv. Drengen havde en smittende latter. 

***

 

"TOBY!" råbte en af hans venner ude på gangen. Toby prøvede at ignorere ham, eftersom han stod og skreg igennem hele gangen, hvor alle kiggede på Toby. Markus kom løbende mod ham og slog armene omkring ham. 

"Lad mig låne dine notater, ellers rister læreren mig," bad Markus med falsk gråd. 

"Ja ja," mumlede Toby, og Markus jublede. Han pludrede løs om alt muligt mens de gik gennem skolegården, for at kunne komme til stationen. Da de nåede forbi en af trænings banerne, råbte baseball klubben efter Toby. Nogle drenge en årgang under ham, kom løbende. 

"Oii, kom forbi til træning engang imellem!" sagde en, Toby smilede bare. "Det vil da være irriterende hvis en der er stoppet, kommer konstant." 

"Neej, slet ikke, det øger motivationen!" Toby vinkede dem af, og han og Markus skyndte sig mod stationen.

"Når du kommer du er færdig med at kopiere noterne, så skynd dig hjem," sagde Toby. Markus brokkede sig. "Eijh, du har boet der en måned, og jeg har stadig ikke set dit nye hus." 

"Det fordi jeg ikke har pakket ud endnu.." 

"Virkelig?" spurgte Markus vantro idet de stod på toget. Drengen sad på sin sædvanlige plads, men kiggede op da de stod på, med et underligt, overrasket blik i øjnene. Toby følte en knude i maven. 

Eh? tænkte han, og mærkede sine ører blive varme. Drengen kiggede skuffet ned på sin telefon. Med det samme lukkede Toby af for Markus's stemme. 

Hvad gik det ud på? Knuden i maven blev strammere, og hans ører stoppede ikke med at brænde. 

***

 

Han var faldet i søvn, så drengen i det han kom på toget. Med et halvt smil satte han sig selv ned, og så på drengen overfor. Og så lukkede han selv øjnene. 

Med et sæt slog han dem op. 

"Næste station XXXX" sagde stemmen over højtalerne. Han gned øjnene, og så på drengen overfor. Han var ikke stået af det rigtige sted.. Hvad skulle han gøre? 

Han rejste sig fra sit sæde og gik over til den sovende dreng. 

Toby mærkede noget ruske i sig. Han åbnede øjnene, og så overrasket ind i drengens ansigt, der var rimelig tæt på. 

"Æhm..." sagde drengen. "Du må hellere stå af her.. du missede dit stop.." sagde drengen. Toby tog sig til hovedet, da han opdagede drengen havde ret. "Ååhhh neej!"

Drengen så undskyldende på ham. "Jeg ville have vækket dig før, men jeg var selv faldet i søvn.." Tobys ører blev røde.

"Du behøver ikke undskylde, du sov jo selv," sagde han. En akavet stilhed fulgte. 

"Oh, hvis du står af her, kan du skifte tog," sagde drengen. Toby kom panisk op fra sædet og skyndte sig ud. Idet hans fødder rørte fliserne på stationen, lukkede togets døre. 

Shit, jeg glemte at sige tak! Han vendte sig om, og så på drengen, inden toget kørte. 

Kom nu ikke for sent, mimede drengen gennem ruden.

I morgen, lovede han sig selv, i morgen ville han sige tak. ​

 

 

*Jeg ved ikke om jeg behøver at skrive det her, men handlingerne sker ikke på dage lige efter hinanden, men med lidt tid imellem. Et par dage og sådan mellem hver gang der bliver fortalt :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...