manden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2015
  • Opdateret: 18 nov. 2015
  • Status: Igang
Da mig og Andrea kommer hjem fra byen sker der noget skræmmende og uhyggeligt med Andrea

2Likes
1Kommentarer
141Visninger

2. Manden

Vi går hjem til Andrea, og gjorde os klar til at sove, men da vi skulle til at gå i seng, hører vi en banke på døren. Jeg går ned og åbner døren, der knirker så højt, at jeg tror hele verden kan hører det, men da jeg åbner døren er der ingen. "Hvem er det?" Spørger Andrea. "Der er ikke nogen," svarer jeg. Jeg går op på Andreas værelse, og ser at hun er væk.

Jeg går ud og stiller mig midt på gangen, og råber:”ANDREA,” men der kommer intet svar. Jeg går ned i stuen, og råber igen:”ANDREA,” men der kommer stadig intet svar.

Jeg begynder at blive bekymret og bange, og jeg får følelsen af, at noget er forkert. Jeg har altid været den der type, der er mere end bare normalt bange for gyserfilm, og alt der er uhyggeligt. Pludselig kommer der en tuden fra Andreas værelse, og det giver et sæt i mig. Jeg vender mig langsomt om. Jeg går langsomt op af den gamle knirkende egetræs trappe, som fører op i den lange gang.

Jeg går langsomt hen til døren indtil Andreas værelse.Jjeg åbner langsomt døren, og går ind på Andreas værelse.”Er her nogen?” Spørger jeg ud i luften, men der kommer intet svar. Jeg mærker noget ved min fod, og springer op i luften, og løber ud på gangen og stormer ned af trappen, men til min lettelse kommer Andreas store pelsede kat listende ned af trappen efter mig med et velfornøjet miav. Jeg kommer ned i køkkenet, da jeg høre en banken igen, men jeg går ikke hen til døren, jeg står bare der, det føltes som en evighed, før den ustandselige banken på døren holdte op igen. Jeg tager min mobil op, men den er slukket, og jeg er desperat, så jeg råber op som den sidste udvej, men med det samme høre jeg banken for trejde gang, og denne gang er der også en stemme:"Jeg hved du er der, og jeg har din lille veninde her ude.” Nu følte jeg ikke bare ubehag, men nu havde alt håb forladt mig, jeg mærker tårerne presse på, men jeg vil finde ud af om han virkelig havde Andrea så jeg råbte:" JEG TROR IKKE DU HAR ANDREA FOR HUN ER LIGE HER." Da jeg ikke høre noget i nogle sekunder blev mit håb mindre og mindre, men så jeg en spæd stemme som minder om Andreas, og det var også hende kunne jeg høre. "Løb hen til naboen og ring til politiet," siger Andrea. Jeg høre et slag og manden råber, "HOLD KÆFT.” Jeg går stille hen mod døren, mens jeg holder været. Da jeg kommer hen til døren, ser jeg ud af dørspionen. Uden for døren ser jeg en høj mand som jeg tror er omkring 40 år, han ser meget beruset ud. Jeg går hen til køkken vinduet som vender ud mod baghaven åbner vinduet og hopper ud af det. Jeg løber hen mod rækværket over til hr. Holsen.”Åben op hr. Holsen luk op.” Siger jeg. “Hvem er det?” Kan jeg hører hr. Holsen sige inde bag døren. “Det er Mathilde hr. Holsen,” svarer jeg. “Kom ind” siger hr. Holsen. “Tak.” Siger jeg, mens jeg låser døren bag mig uden han opdager det. “Må jeg låne en telefon?” Spørger jeg. “Jo det må du da gerne.” Svare hr. Holsen. Jeg går hen til hr. Holsen`s fastnet telefon, taster 112 for at ringe til Silkeborg politi. “Hej der er en mand der holder min ven som gidsel udenfor løvfaldsvej 19 8600 Silkeborg.” Råber jeg næsten. “Hvorfor råber du sådan?” Spørger hr Holsen inde fra hans stue. “Okay vi sender en patrulje hurtigst muligt, men lige en sidste ting, hvad hedder du?” Spørger betjenten i røret. “Jeg hedder Mathilde Vestergaard.” Svarer jeg lidt mere afslappet. Jeg hører et skrig, og Andrea der råber:” Slip mig din sindssyge psykopat!” Og så hører jeg en bil der kører med fuld fart, men et øjeblik senere lyder der et kæmpe brag efterfulgt af en bil alarm der vækker alle i kvarteret, og to sekunder senere kommer politibilen og arresterer den gale mand. Da Andrea kommer ud af den smadrede bil i god behold siger hun“Tak.” “Det var så lidt,” svarer jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...