Varkat-eller?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 25 maj 2016
  • Status: Igang

3Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

1. Første time i Forsvar mod mørkets kræfter.

5 dage til fuldmåne.

Omg omg omg omg. Jeg er her virkelig. Og jeg aner ikke hvor jeg skal gå hen. Men det gør ikke noget. Fordi jeg er her og det er alt der betyder noget. Jeg havde aldrig troet at jeg ville komme hertil. På grund af det jeg er. Men det viste sig at jeg tog fejl. Men det må være fordi at alle magikere skal lære at få styr på sine evner. Men fordi jeg ikke ved hvor jeg skal hen er jeg startet lidt tidligt med at lede. Jeg er helt optaget af malerierne da jeg kommer til at løbe ind i nogen. Og vi falder alle om på gulvet.

AV. Se dig dog for!

Undskyld. Jeg ville bare...

Jeg når ikke længere for forbavselse rammer mig da jeg ser hvem det er. Jeg ryger lynhurtigt op og giver alle 3 en hånd. Tænk engang at jeg skulle ramle ind i dem. Bogstaveligt talt. 

Det må i virkelig undskylde. Mit navn er Vanessa Mercy. (Ironisk nok.)

Åh du er en gryffindor. Ligesom os. Vi er...

Jeg ved da godt hvem i er. I er Hermione Granger, Ron Weasley og Harry Potter. Den lille gruppe der både har været ude for at finde de vises sten, og løse mysteriet om de mange forstennede på jeres andet år. Og dette må så være jeres tredje år?

De kigger på hinanden og nikker. Jeg smiler til dem. Men kommer så i tanke om at jeg skal til time.

Øhm. Ved i hvor klassen til forsvar mod mørkets kræfter er? Jeg er faret lidt vild.

De griner. Jeg forstår ikke hvorfor. De smiler til mig og peger så op. Ej hvor ironisk. Jeg har været tæt på hele tiden. Jeg siger tak til dem og gør mig klar til at springe. Den første trappe kommer. Perfekt. Jeg sætter af. Sådan en vidunderlig følelse. Simpelthen bare vidundelig. Jeg griber fat i trappen og svinger mig op. Heldigvis var der ingen der så det. Jeg bliver nød til at være lidt forsigtig. Men hvordan? Jeg har så meget lyst til at gøre de små vilde ting. Og mit instinkt siger det hele tiden til mig. Kom nu, kom nu, kom nu!

Da jeg træder ind i klassen kan jeg med det samme lugte varulv. Mine øjne er lig ved at blive til katteøjne men jeg får styr på mig selv. Heldigvis er der ingen her. I hvert fald ikke endnu. Stanken af varulv bliver stærkere da den pludselig træder ind. Eller skulle jeg sige han?

Kløgtig pige. Du er den eneste som har fundet lokalet og enda før timen begynder. Jeg hedder Remus Lupus og skal være din, og dine klassekammeraters, lærer.

Goddag hr. Varulv.

Han kigger chokeret på mig. Jeg ved godt hvad han tænker. Hvordan kan hun dog vide det. Min lugt er blevet skjult. Jeg vidste det ville være nyttigt med den besværgelse.

Ser du hr. Varulv. Jeg er ikke nogen almindelig pige. Jeg siger kun dette til dig fordi jeg ved at du forstår. Jeg er en varkat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...