Varkat-eller?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 25 maj 2016
  • Status: Igang

3Likes
0Kommentarer
227Visninger
AA

2. Eliksirtime!

Efter jeg havde snakket med Remus kunne jeg se at han ikke var en trussel mod mig. Faktisk er han den mindste trussel jeg har stødt på i hele mit liv. Okay måske lidt overdrevet. Men så i hvert fald med hensyn til at han er en varulv. Han er den eneste der ved det. Måske lige bortset fra Dumbledore. Heldigvis blev vi færdige med at snakke inden de andre kom ind. Timen var... SPÆNDENDE! Selvom Remus var chokeret og alt det der tog han det bare stille og roligt.

2 dage til fuldmåne

Yes! Endelig! Hvor lang tid har jeg ventet på at skulle til Eliksirtime? Anyways jeg har fået lidt mere styr på mine behov for at komme ud i det fri. Selvom mine instinkter er meget svær at holde styr på. Så det må blive lidt lettere for mig i timerne. Jeg har hørt at professoren i eliksir er lidt (meget) efter Gryffindor eleverne. Mon ikke jeg kan lave lidt om på det? :)

Tiden løber hurtigt her. Jeg er på vej til Eliksir da jeg kommer i tanke om at jeg ikke har styr på hvornår den næste fuldmåne kommer! Shit. Det går jo ikke. Jeg bliver nød til at finde ud af det. Snart! Men ikke nu. For jeg skal jo til undervisning.

Da jeg kommer ind til Eliksirrummet kan jeg straks lugte professoren. Jeg er åbenbart tidligt på den. Som sædvanlig. Men jeg kan dog ikke se professoren nogen steder. Men i stedet for at lede efter ham sætter jeg mig stille ned. Han har vist ikke hørt mig komme ind. Selvfølgelig ikke. Hvis jeg ikke vil høres bliver jeg ikke hørt. 

Timen starter og alle kommer ind på deres pladser. Professoren præsenterer sig selv. Han hedder Snape. Det er et... fascinerende navn. Interessant. Han begynder at tale. Men eliksiren er ikke den jeg havde ventet på så længe. Så jeg lytter ikke efter. I stedet begynder jeg at tænke på mit yndlingsemne. Mad! Hvad skal jeg jagte i dag? Hvad for en kat skal jeg være? Hvor stor eller hvor lille skal jeg være? Alt det tænker jeg på da...

Sig mig hører du overhovedet efter?

Professoren stirrer ned på mig. Og jeg stirrer bare tilbage på ham. Ligegyldigt. Så åbner jeg munden, holder vejret i lidt tid og siger så:

Næ.

Professoren stirrer ondt på mig. Jeg smiler bare tilbage. Han bliver endnu mere vred. Et ondt smil breder sig over hans læber. Og så siger han:

50 point fra Gryffindor for din nedladenhed.

Alle Gryffindor elever bryder ud og råber. Jeg selv bliver også rigtig vred. Han skal kraftedme ikke forstyrre mig når jeg er ved at tilberede mit næste måltid. OG lade det gå ud over andre! Jeg smiler. Professor Snape har vendt ryggen til. Perfekt. Endnu en hale bliver strukket ud. Jeg kan mærke den dejlige fornæmmelse der breder sig ud. Jeg har kun brugt den evne en gang før. Hvor det lykkedes. Og den her gang lykkes det også. Hånden for enden af halen rækker ud mod hans ryg. Og... det giver et ryk i mig da den er kommet ind. Den samme følelse som før. Den samme følelse som da jeg gjorde det mod min mor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...