Når sulten er ovre

Tanken om føde frastøder mig. I starten var det svært, at holde op med at spise. Men nu brækker jeg mig bare ved tanken om det. Jeg fortsætter indtil den dag jeg bliver tilfreds med mig selv. Jeg skal aldrig tilbage i min gamle krop igen.

1Likes
4Kommentarer
112Visninger

1. Anoreksi

Jeg foragter mit spejlbillede. Jeg er alt for tyk, til at kunne leve med mig selv. 
Bliver jeg nogensinde tilfreds med min krop? Det får jeg nok aldrig svar på. Hvorfor får jeg hele tiden af vide at 
jeg skal spise, og hvorfor skal i hele tiden prøve at tvinge mad i mig. JEG VIL IKKE.
Jeg KAN ikke spise, og hvis jeg endelig får noget ned kaster jeg det bare op igen. Jeg bestemmer selv
hvad jeg vil, og gør! Hvorfor kan i ikke bare lade mig være. 
Jeg bliver hele tiden overvåget, lad mig nu bare leve mit liv som jeg vil leve det.

 Hvorfor får jeg alle jeres løgne i hovedet om at jeg er for tynd, og at jeg ikke skal tabe mig mere.
Skulle spejlet måske lyve? Hvorfor er jeg den eneste der kan se at jeg er fed. 
Jeg ligger og bliver blendet af det skarpe lys, jeg kan ikke åbne mine øjne. Men hvorfor skulle jeg dog også det?
Så vil jeg jo bare kigge på min krop, og det har jeg ikke lyst til. Jeg er ikke perfekt, men det skal jeg nok blive. 
Jeg har vundet over sulten, jeg ryster ikke mere og jeg er okay. Så lad være med at fortælle mig 
at jeg er syg, jeg er ikke syg! Jeg kan bare ikke leve i denne her krop længere.
Jeg bliver ikke kaldt for fed mere, men jeg hader stadig mig selv. Jeg er træt af at i stikker i mig, jeg vil bare gerne 
leve i fred. I kan ikke accepterer mig for den jeg er, hvordan skal jeg så selv kunne accepterer mig. 
Jeg kan mærke tårene presse på, men jeg holder dem inde. For jeg er en stærk kvinde, og det jeg har overvundet
er bare et tegn på at jeg kan alt. Jeg føler mig stærkere end nogensinde, så hvorfor holder i mig fanget her. 
Jeg føler at i vil gøre alt for at gøre mig svag igen. Hvad er alle de ledninger og apparater til? 
I fortæller mig at jeg er psykisk og fysisk syg, men jeg har det bedre end nogensinde. 
Hvorfor siger i farvel, jeg går jo ingen steder? Jeg er lige her. Hvorfor lytter ingen til det jeg siger.. 
Jeg gider ikke være ensom længere, hvorfor føler jeg mig så alene? Hvorfor bliver det mørkt, og hvorfor kan jeg ikke åbne mine øjne? Lyset blender mine øjne. Hvorfor føler jeg at jeg forsvinder mere, og mere? 
Min underbevisthed fortæller mig, at jeg ikke skal leve mere. Jeg kan ikke høre eller mærke mit hjerte slå længere.
Var det min egen skyld? 

 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...