A winter of imaginations

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2015
  • Opdateret: 19 dec. 2015
  • Status: Igang
Harry troede aldrig at han skulle bruge sin jul på at følge en fremmed persons digte, der med et uheld blev glemt i lejligheden, Harry har købt. Hun troede aldrig hun skulle møde en velkendt dreng på caféen, hvor hendes kræftramte far tilbragte sin sidste dag i offentligheden for fire år siden. Laura L.P.'s julekalender 2015.

15Likes
8Kommentarer
1904Visninger
AA

10. ❅ 9. december, 2015

9. december, 2015

Harry Styles

 Natalie Rivers. Hendes navn lød bekendt da jeg hørte det først, men når jeg tænker over det nu, så har jeg ikke rigtig nogen idé hvorfra. Så det gav jeg hurtigt op med igen.

 Drengene og jeg er lige kørt fra min lejlighed, og er nu på vej ud for at finde et juletræ til mit sted. Vi skal også forbi Louis’ hus, hvor pynten er fra sidste år. Ærgerligtalt tror jeg ikke man må have juletræ i lejligheden, men så må vi vel bare finde en anden vej rundt om det. Nu er vi for pokker også One Direction, så det kan jo godt udnyttes de få gange vi nu faktisk kan.

 ”Vi blev enige om at tage forbi Nandos bagefter, ikke?” Jeg kigger op i spejlet, så jeg kan se bagud til Niall. Louis slår ham på skulderen og glor irriteret på ham.

 ”Der er andre vigtigere ting,” fortæller han ham.

 ”End mad? Det tror jeg så ikke lige. Desuden, så kommer det her jo til at tage tid, så vi kan ligeså godt bare bestille og køre forbi efter vi har været hos Louis, så vi kan tage det videre til Harrys sted.” Jeg nikker så og gør mig enig med Niall.

 

 ”Hvad med det her?” griner Niall og stiller sig ved siden af det lille træ. Vi andre gør videre og lader som ingenting, mens Niall endnu engang farer fremad og finder bittesmå træer, grimme træer eller halv ødelagte træer. Jeg vil have et pænt, flot, stort, bredt, fyldigt juletræ.

 ”Niall, skal du have det mad eller skal du ikke have det mad senere?” udspørger Liam så, som også er blevet træt af Niall-4-år. Jeg smiler smørret og går så endnu en runde om de mange forskellige juletræer.

 Vi har været her i nok snart en time, fordi jeg er så kræsen og vil have det bedste af det bedste. Her er utrolig mange andre mennesker, så jeg ved ikke om det gør os mindre usynlige, for der har ikke været så mange igen ved vores side og sige hej eller spørge om billede af os.

 ”Drenge!” kalder Louis. Jeg skynder mig hen til ham, og foran mig ser jeg et stort, fyldigt, flot træ. Han holder stolt på træet, og jeg smiler bredt til ham.

 ”Det skal være det!” Louis jubler, mens Liam trækker sig frem med saven. Vi alle holder rundt om det træ, der bare lige skal pyntes med en omgang kærlighed også kan det kaldes for mit juletræ.

 

 ”En Chai Latte og en chokolade croissant,” bestiller pigen, jeg endnu ikke har fået navnet på. Jeg nikker så, før jeg kigger forvirret op på det store bræt. Der er alt for meget at vælge i mellem, og alt for lidt tid til at overskue det.

 ”Jeg kunne godt tænke mig på det samme,” fortæller jeg så kvinden bag ved disken, og hun nikker glad. Vi finder et bord, vi kan sætte os ved, og hendes frakke og min jakke bliver hængt på vores stole. Her er faktisk ret hyggeligt. Det var hende, der valgte det ud, da hun fortalte kort, at hun kom her tit.

 Jeg sætter mig på stolen over for pigens, og mens jeg lægger armene på bordet og kigger bestemt på hende, prøver jeg at finde ud af hvad man siger til en person, der muligvis var ved at tage sit eget liv.

 ”Jeg synes ikke du kan trække den mere, hvad er dit navn, darling?” spørger jeg hende om, og hendes kinder blusser meget lidt op.

 ”Natelie. Natelie Rivers,” svarer hun uden lige. Hendes blik kigger søgende på mig.

 ”Jeg er Harry,” fortæller jeg så. Hun kigger forvirret ud til siden, før hun så vender blikket mod mig igen og smiler bredt.

 ”Argh, den berømte Harry Styles?” Jeg nikker, en smule pinlig berørt faktisk, mens hun griner sit søde grin.

 ”Jeg synes godt, at der var noget bekendt ved dig.” Hun når ikke at uddybe samtalen længere, da vores bestillinger bliver kaldt op, og vi begge rejser os for at hente dem ved et mørkebrunt, aflang bord.

 

”Er du så fra London af?” spørger jeg indtil Natelie, og hun nikker.

 ”Ja, jeg er i hvert fald opvokset her. Men jeg bor i New York med min mor og lillebror nu,” forklarer hun. Jeg kigger på hende, mens jeg spørger mere indtil hendes mor og New York.

 ”Min mor er advokat, og hun fik en kæmpe mulighed i New York, så vi flyttede glad fra Seattle til New York for et halvt år siden.” Hun tager en lille tår af den varme Chai Latte, og jeg håber virkelig hun begynder at blive varm igen og få det bedre.

 ”Jeg elsker New York. Hvis jeg aldrig var blevet sanger, så havde jeg helt sikkert boet i New York lige nu og styret mit eget firma. Jeg har altid haft interesse for virksomheder, politik, penge og ikke mindst bare det store business liv.” Hun nikker, mens hun fortæller hendes far også elskede det område. Men hun skifter hurtigt emne fra det igen.

”Hvordan er det så at sidde på café med en vild fremmed, et sted i London du aldrig har været, med fans frysende udenfor?” spørger hun om, og hurtigt rynker jeg på panden. Med min bredde, varme kop i hånden, og albuerne i træbordet, kigger jeg mod vinduerne, hvor der står en lille gruppe fans og kigger afventende ind på mig. De begynder hurtigt at smile og vinker drastisk.

 Jeg vender tilbage med et smil i Natelies retning, der også sidder og smiler småt til mig.

 ”Jeg skulle vidst mere spørger dig, hvordan det er at være på en café med super verdenskendt person,” joker jeg. Hun griner.

 

 ”Så I venter her, og nu går jeg ind!” Vi alle nikker for syttende gang til Niall, der bare synes det morsomt. Han får endelig taget sig sammen og skynder sig ind ad dørene.

 ”Hjælp, jeg ha-” mere kan vi ikke høre, da dørene lukker i igen. Vi skjuler os lidt for dørmanden, der står og kigger betænksom mod vores retning. Louis bærer kassen med pynt, mens Liam og jeg har det tunge træ i alle arme.

 Dørmanden forsvinder lige pludselig indenfor, og en besked tikker ind på min mobil.

 Niall: Fri kyst ;)))

 

 Vi fik kæmpet os ind i den store elevator og kæmpet os ud ad den igen, da vi ankom til min etage. Forsigtigt gik vi langs gangen og håbede på, at ingen kom ud eller hjem. Niall åbnede døren inde fra lejligheden, og mens vi alle fire hjalp til og skubbede med alle kræfter, fik vi endelig træet ind i stuen.

 Nu står vi og pynter det fint med guld, hvide og lidt røde kugler og andre sager, som vi kan finde nede fra kassen af. Julemusikken spiller ud ad højtalerne og tv’et er tændt på en kanal, hvor der begynder Alene Hjemme om ti minutter. Vi skal alle sidde og se det, mens vi spiser vores bestilte mad og slapper af.

 ”Tag den nu!” griner jeg til Louis, der lader som om han ikke kan nå helt op, selvom han står på en stige. Han leer, får han vikler lyskæden helt fast til væggen og går så ned ad trappen igen.

 Vi har hængt lyskæde op over panoramavinduerne, med små stickers, der skal holde den fast. Det er faktisk blevet rigtig flot, og jeg glæder mig til at tænde juletræet, lyskæden og stearinlysene på Island bordet.

 

 Efter en lang dag får vi endelig sat os foran tv’et, mens vi får delt en masse mad rundt om os og Alene Hjemme går i gang. Jeg har haft sådan en god, afslappende dag, at jeg slet ikke har tænkt eller fået tid til at se hvad digtet i dag indeholdt. Men det er okay, for jeg havde nok brug for en lille pause, så mit hoved ikke vil eksploder helt.

 Men det får mig ikke stoppet i at tjekke dagens brev ud hurtigt.

9. december 2011 ~ Believe it or not, stedet hvor vi så os selv i øjnene.

9. december 2011

Believe it or not

Spejlene truer mig.

De kommer tættere og tættere,

de bliver flere og flere,

de viser mig i forskellige størrelse

og de jager mig i alle retninger.

 

Spejlene kaster sig i mod mig.

De viser den knuste pige i det ene,

de viser den perfekte pige i den anden,

de får min facade til at falde

og de er stolte af deres arbejde.

 

Spejlene viser den rigtige mig.

De løber løbsk med mig,

de får tårerne frem og smilet til at dale,

de kæmper mod mit skjold

og de vinder når jeg igen vender mig om og se en ødelagt pige.

 

Retter kapitlet senere :)

Laura L.P.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...