Angsten

En autentisk novelle der handler om angst, og depression. Har skrevet fra mig selv af, og om hvordan jeg har det med mine psykiske lidelser.

0Likes
0Kommentarer
69Visninger
AA

1. Sandheden om angsten

Jeg forsvinder mere og mere væk fra omverdenen, og det føles som om at min krop svigter.
Mit hjerte banker hurtigere end normalt, og jeg kan ikke trække vejret. Jeg er bange, men jeg ved ikke for hvad.
Det er som om at jeg skal til at besvime, eller falde i en dyb søvn. Men jeg bliver bange for ikke at vågne igen. 
Alle lyde omkring mig bliver forstærket og jeg får et chok af det mindste. Jeg får et chok hvis nogen snakker til mig, 
hvis nogen rør ved mig, eller hvis jeg hører noget som jeg normalt ikke hører. 
Det føles som om at der kravler små dyr over hele kroppen, min krop brænder som havde jeg feber.
Når jeg går føles det som jeg var beruset, og mit syn bliver sløret. 
Jeg prøver at undgå samtaler om angsten, for ikke at den overtager min krop. For nu mere jeg tænker på angsten, 
nu mere angst får jeg. Jeg prøver at bekæmpe den med at aflede mig selv, men somme tider er det umuligt.
Det mest skræmmende ved angsten er at jeg tror jeg skal dø, og jeg kan ikke forklare nogen eller mig selv hvorfor.
Sommetider har jeg mest bare lyst til at flygte fra livet, ja overvejelsen går igennem hovedet hver dag om man
bare skulle give op. Men så igen, kommer angsten fordi jeg er bange for at dø.
Angsten kørte mig en gang så langt ud at det at dø var min eneste mulighed, jeg prøvede men det lykkedes ikke.
Jeg fortrød at jeg prøvede, men var taknemmelig over at jeg fik en chance for at leve videre på trods af min dumme beslutning. Nogengange er det bare som om at angsten bestemmer over mig, som om jeg er låst fast. 
Jeg kan ikke komme fri, og jeg skal bare være bange. Bange for mig selv, bange for døden, og bange for andre.
Medicinsk behandling kan jeg ikke få, jeg skal lærer at leve med angsten, ja jeg skal lærer at leve med frygten resten af livet. Hvem kan jeg snakke med? De mennesker jeg har tæt på mig forstår det jo ikke, for det kan ikke forklares. 
Hvordan kan man forklare at man er bange for at dø, og at man ud af det blå bliver bange for ingen ting. 
Nogengange føles det som om at jeg er på stoffer, og nogengange overbeviser angsten mig om at det er jeg.
Men efter angst anfaldet, finder jeg ud af at det bare var frygten der legede med mit hoved. 
Når jeg er alene og angsten angriber mig indefra, er det eneste jeg er i stand til er at gemme mig. 
Jeg prøver at gemme mig for angsten, men angsten finder mig altid igen. I perioder er angsten der ikke, 
i perioder er jeg fri, og mig selv. Men i perioder bliver jeg nødt til at leve med angsten. 
Angst er en psykisk lidelse, det er inde i mit hoved. Jeg besvimer ikke, og jeg dør heller ikke. Det er fordi jeg har for mange hormoner i kroppen, der gør at jeg reagere som jeg gør. Det er svært at forstå, selv for mig. 
Jeg frygter, angsten. Og jeg har angst for frygten. 


Baseret på en autentisk historie.
- Min historie. 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...