Dengang man kunne se vores ånde

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2015
  • Opdateret: 17 nov. 2015
  • Status: Igang
- Skoven var smuk, men den var endnu smukkere med dig -

1Likes
2Kommentarer
205Visninger
AA

2. Dengang man kunne se vores ånde

 

 

Hvad er den følelse

Der hele tiden dukker op

Når jeg tænker på dengang jorden var hvid og vejret koldt

Og man kunne se vores ånde

Imens vi gik ned mellem træerne

Mod den frosne sø

Og kastede snebolde ud på isen

Og ikke turde se hinanden i øjnene

Men i stedet så vi hinanden i hjerterne

 

Dengang var stilheden en velsignelse og ikke tortur

Og det hele mindede os om Narnia

Da snakkede vi om knuste hjerter

Dit og mit

Du havde din mørkegrønne jakke på

Og du ærgede dig over at du havde glemt dit kamera

Og det knuste mit hjerte endnu mere

 

Dengang var jeg lykkelig

Det var jeg

Og da vi gik derfra fordi jeg skulle have sløjd

Vidste jeg ikke at den tid

Ville blive til en følelse

Og at jeg ville ønske

At jeg kunne have blevet der for evigt

 

Dengang spillede vi tit små melodier sammen

Om aftenen inden vi gik i seng

Og vi spiste vafler og havde ikke noget at bekymre os om

Ruderne i huset lyste op og gjorde os trygge

Jeg sled mine sokker op

Men jeg gik med dem alligevel

 

Vi troede vi havde det svært

Vi troede ikke at det var noget særligt

Vi troede at hinanden var selvfølger

Vi tænkte ikke over vidunderet

Heller ikke når vi sad længe oppe om natten

Og spiste æbleskiver som vi varmede på vaffeljernet

Og lavede julepynt ud af avispapir

Og løb ned ad gangen med bare fødder på flisegulvet

 

Jeg kunne bedre lide andre mennesker dengang

Jeg kunne også bedre lide mig selv

Jeg satte mere pris på stjernehimlen

Og det handlede ikke om at se godt ud

For det gjorde vi ikke

Men det var også lige meget

 

Det er ikke lige meget længere

Det er der ikke noget der er

Eller jo

 Det er lige meget hvad vi lavede dengang

Du og jeg er ligegyldige

Sneboldene på isen betyder ikke noget længere

Og Narnia ligger der ikke mere

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...