| The Feeling | Justin Bieber | • Af Michelle Clausen •

Isabella aftaler med sin bedste veninde Amanda, at de skal bruge Fredag aften sammen på manicure og film hygge, men hun nåede det aldrig da denne mystiske kasse bil samlede hende op? • Hvad skete der med Isabella? - Følg med og find ud af det i The Feeling

59Likes
40Kommentarer
36762Visninger
AA

16. "overaskelse"

Isabellas synsvinkel

Efter vores fantastiske kys, havde Justin virket trist og ligeglad med alle andre. Jeg havde spurgt ind til ham, men nu var det ham der ignorerede mig og gik. Det gjorde mig en smule forvirret, for jeg tænkte om det hele var en fejl fra ham, siden han pludselig blev fraværende og ignorerede min bekymring omkring ham. Jake og Chris havde taget bilen og var kørt, pigerne gik som regel rundt og gjorde rent i deres undertøj. Alt var helt normalt selvom Justin bekymrede mig virkelig meget, det gjorde mig ked af det. For hvad hvis det fantastiske kys som havde slået benene væk under mig, var en misforståelse? For det ønskede jeg virkelig ikke det var, for jeg elskede Justin. Jeg glemte ikke hans skæve smil han sendte da vi bare var os to i sengen, det smil fik også mig til at smile selvom jeg havde det rædselsfulgt indeni og savnede min familie ubeskriveligt meget, så kunne han stadig finde mit smil selvom jeg havde været igennem en masse smertelige pågreb og voldtægt.

Jeg sad inde på Justins værelse og ventede på at han vil komme tilbage, hvilket ikke var sket endnu. Jeg sad stadig i hans seng, som jeg ikke havde lyst til at forlade, den var blød, varm og plus det var Justins seng. Jeg pustede utålmodigt ud for han havde sagt at han skulle på toilet også ville han komme tilbage, men nu var der snart gået en halv time og han var stadig ikke trådt ind på sit værelse. Jeg blev bekymret og valgte til sidst at rejse mig fra sengen. Jeg åbnede døren og så ned langs gangen som var stille, ikke engang nogen af pigerne var til at se.

Men da jeg gik ind i stuen blev jeg chokket, chokket over at se alle pigerne sad på gulvet i midten af stuen, og var bundet sammen med reb. De alle havde en løs stof sæk overhovedet så de ikke kunne se eller sige noget, kun lydene fra deres græd kunne høres fra dem. Jeg blev en anelse bange og så hen imod køkkenet, og der sad Justin ved spidsbordet helt roligt med en ægte pistol og telefon foran sig. Hans øjne var helt mørke og kolde, men jeg opdagede det slet ikke før jeg stod ved siden af ham og spurgte ind til hvorfor pigerne var bundet, men han svarede ikke på et eneste spørgsmål.

"Justin vil du ikke nok sige noget" bad jeg stille om, men han gav mig ikke et eneste blik eller svar, istedet rejste han sig fra stolen og vendte sig mod køkkenetbordet, hvor han fik fat i et reb mere og en stof pose som de andre piger også havde rundt om halsen. I det han vendte sig imod mig med rebet og posen i hånden, rystede jeg på hovedet og gik nogle skridt tilbage. Han sagde ikke et eneste ord, men et suk kom fra ham, et opgivende suk og kort efter fik han hurtig fat i mig. "JUSTIN NEJ" skreg jeg skrækslagen og kæmpede voldsomt fri fra hans greb på mig. Han fik posen over mit hovede så jeg intet kunne se, og det gav ham også chancen til at fange mine hænder som han bandt sammen med rebet. Jeg græd højt men pludselig blev der strammet noget foran min mund så jeg ikke længere kunne trække vejret, kun med næsen. Han fik også bundet mine fødder sammen og bagefter satte han mig sammen med den andre piger. Jeg græd højt men alt hvad der kom ud var bare en lille hylen.

Der blev pludselig stille i rummet da Justin endelig åbnede munden, men det var inden af os piger han snakkede til.

"Det er Justin Bieber, jeg ringer angående en kidnapning" lød det helt roligt og stille fra ham, jeg forstod det ikke. Havde han tænkt at melde sig selv til politiet? Var det derfor Chris og Jake var kørt? Jeg forblev stille og lyttede bare til hvad han sagde.

"Ja jeg har fundet pigerne, hvad? Der er 6-7 piger der sidder på gulvet og er bundet sammen med poser over hovedet" jeg var sten sikker på det var politiet han snakkede med, for han sagde pludselig adressen vi befandt os på.

"Jeg venter her på jer, skynd jer inden kidnapperne måske kommer tilbage" lød det en sidste gang fra Justin inden han lagde på og sukkede kort efter. Der blev helt stille i rummet, men han rejste sig pludselig fra stolen og gik nogle skridt, skridtene stoppede foran mig og jeg mærkede pludselig alle mine tårer der trillede ned af mine kinder.

"Jeg ked af der her Bel" lød det tæt fra ham også rejste han sig fra mig og forsvandt ud af rummet, jeg blev urolig og begyndte at vride mig fri men der var intet der gad at samarbejde med mig, så jeg måtte bare sidde og vente på der skete noget...

Justins synsvinkel

Jeg havde med vilje taget hansker på da jeg skulle låse hoveddøren, jeg smed hanskerne ned i containeren og begravede dem ned i skraldet, jeg skulle ikke snuppes nu da planen kørte som den skulle, jeg var pænt stolt over at jeg ikke havde kvajet mig endnu. Jeg var ked af at skulle sige farvel til Isabella på denne her måde, men ellers kunne jeg aldrig tag mig sammen til at forlade hende, huset og byen. Mike ville komme i aften og der vil politiet sikkert stadig være på stedet og overvåge det for om kidnapperen kom tilbage, og der havde mig og drengene chancen til at stikke af så hurtigt vi kunne. Aldrig mere skulle vi tilbage til denne her by, ellers var i færdige. Mike var vores største brik i spilet og senere skulle han nok dukke op.

Sirenerne fra politibilerne kunne pludselig høres, der kom 5 politibiler og 4 ambulancer i fuld udrykning og de stoppede hurtig op da de holdte foran mig og huset, hvor Isabella og alle de andre piger var inde i. En masse mænd fik hurtig sparket døren ind og løb ind til pigerne, som sikkert var lykkelige over at politiet var hos dem.

"Justin Bieber" lød en mandestemme bag mig, jeg vendte mig mod manden og nikkede svagt, manden nikkede og skrev ned på sin blok han havde i hænderne.

"det var dig der fandt pigerne" spurgte han og fik øjenkontakt med ham, jeg nikkede og lagde mærke til at de andre betjente fik pigerne ud af huset en efter en. Specialt en fik min opmærksomhed, Isabella havde stadig posen på hovedet men havde fået sine ben fri fra rebet. Jeg betragtede betjenten at få Isabella ind i en ambulance, jeg sukkede lydløst og vendte igen blikket mod betjenten der stadig skrev i sin blok, nu var der for alvor at jeg aldrig skulle se Isabella igen, den smukke pige som bare fyldte min krop med følelser og glade stunder som jeg ikke havde følt i lang tid, selfølgelig var jeg glad for at hun var i trygge hænder hos ambulancefolkene, men jeg ønskede at have chancen for at sige farvel til hende en sidste gang. Men gjorde jeg det vil jeg blive nakket også var mig og drengenes plan gået i vasken og Mike vil aldrig blive fanget. Efter en times snakken med betjenten så havde jeg chancen for at gå, pigerne var blevet sat ind i politibiler og var på vej imod politistationen for at blive afhørt, og det var der mig og drengene hurtig skulle væk fra byen og ud af landet inden vi vil blive fanget...

"Sådan Justin, fuck vi klarede det man" lød Chris overlykkelig da vi alle tre sad i bilen og var kørt ud af byen for længe siden, jeg smilede skævt imens jeg havde blikket på vejen, imens drengene havde været væk så havde de skaffet nogle falske pas og id kort hos en af vores kammerater som hed Eddy som kunne finde ud af at lave sådan nogle. "I aften får Mike den største overaskelse" grinede Jake der sad og åbnede en øldåse så det larmede hurtig, vi alle grinede og nød at vi havde snydt Mike, han vidste intet om at der ventede en masse betjente på ham. Ja tanken fik mig til at smile svagt.

Vi var endelig frie fra ham, hans penge og hans problemer. Vi skulle leve som normale mennesker med skole og arbejde noget man sikkert skulle vænne sig til, men så længe jeg var fri fra Mikes klør så gjorde jeg det gerne bare for at glemme ham og alt andet.

"Vi fejre det med en kæmpe fest hjemme hos Ryan, han har sikkert savnet os" lød det fra Chris der sad ved siden af mig og kørte bilen, jeg nikkede svagt og tog min solbriller på imens jeg lænede mig tilbage i sædet, nu skulle vi ikke andet end at kigge fremad på vores nye liv som vi alle glædet os for vildt til....

Hej læsere <3

Nu fik vi slutningen fra Justins side som ser ud til at være glad for at komme væk fra byen, men hvad med Isabella? Der kommer er kapitlet mere så vi for en slutning fra hendes side af også :)

Så der er lige et sidste kapitlet inden vi går igang med 2'eren! Haha! :D

Håber i kunne lide kapitlet :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...