| The Feeling | Justin Bieber | • Af Michelle Clausen •

Isabella aftaler med sin bedste veninde Amanda, at de skal bruge Fredag aften sammen på manicure og film hygge, men hun nåede det aldrig da denne mystiske kasse bil samlede hende op? • Hvad skete der med Isabella? - Følg med og find ud af det i The Feeling

59Likes
40Kommentarer
36796Visninger
AA

10. "min skyld"

Isabellas synsvinkel

Efter igår hvor Justin endelig var kommet med maden, havde jeg fået flere kræfter og energi til at redde hans seng og min egen, jeg havde endda sagt godmorgen til ham, og han svarede tilbage. Hvilket jeg synes virkede mærkeligt. Når men Justin var taget i skole sammen med drengene, Laura havde lavet en god madpakke til dem alle tre så de ikke blev sultne i løbet af dagen, og hvis de gjorde ventede der sikkert bank til Laura når de kom hjem her kl 16. Men imens de var væk slappede jeg mere af og gav mig til at snakke med Laura og de andre piger som gik rundt herinde og støvede af og vaskede tøj, gulv og møbler. Ja alt skulle skinne i det her hus, og hvis det ikke gjorde ventede der en stor bøde til personen som ikke havde gjort det godt nok.

"Man jeg er sulten" lød det fra en af pigerne som kom inde fra Jakes værelse med en stor vasketøjskurv, helt sikkert der skulle vaskes tøj. Pigen var blondine med hård til skulderne, hun var virkelig smuk med de blå øjne og halvstore røde læber. "Vi får først mad i aften Amy" sukkede Laura som tørrede endnu et nyt glas af og stillede det ind i skabet hvor alle de andre glas var. Amy sukkede og trak vasketøjskurven efter sig på en træt måde, men hun stoppede pludselig op. Hendes ansigt blev pludselig bleg og hun faldt ned på gulvet. "Må jeg ikke bare få noget vand så" lød hun opgivende og så på Laura der så på Amy. "Nej Amy jeg vil ikke risikere at blive pisket igen" svarede Laura hurtigt og bestemt og arbejde videre med sine glas. Amy sukkede og kunne dårlig stå oprejst, jeg havde virkelig ondt af hende. "Jamen de her ikke Laura, please jeg har ikke drukket siden igår morges" svarede hun panisk og så på Laura der ignorere hende og tørrede der sidste glas af inden hun begyndte med bestikket.

Jeg havde virkelig ondt af Amy, selvom jeg ikke havde set hende før så tøvede jeg ikke med at hjælpe hende. Jeg slap mine ting og gik hen til Laura for at få fat i et glas. "Hvad laver du" spurgte Laura og så bestemt på mig, kort efter skubbede hun mig væk så jeg væltede en tallerken ned på gulvet så den gik i stykker.

"Se hvad du har gjort" hvæsede Laura og skubbede mig mod entréen til hoveddøren, som sikkert var låst udefra.

"Hun kan da ikke arbejde uden vand i kroppen giv hende noget at drikke, nu!" Hvæsede jeg igen og så på Laura der havde et vredt blik på mig, men jeg sendte et ligeså vredt blik tilbage. "Ryd det der op" svarede hun efter vores vrede blikke til hinanden, jeg fnyste og rystede på hovedet. "Giv hende noget vand, kan det være så svært" brokkede jeg mig og så på Amy der fulgte godt med i vores diskussion. "Fint! Men du tager skylden for det hele bitch" gav Laura sig til sidst og hældte et glas vand op og kort efter gav hun Amy glasset, som hurtig blev tomt. Imellemtiden gik jeg igang med at rydde den knuste tallerken op fra gulvet.

"Tak" lød det pludselig bag mig, jeg vendte mig mod Amy der smilede svagt og kort efter forsvandt hun ned i kælderen med Jakes vasketøj.

Jeg sukkede tilfreds og så hen på Laura der stadig havde det ondeste blik på mig, "lige meget hvad så fortæller jeg Justin hvad du har gjordt, du fortjener at betale prisen for at hjælpe en anden her" svarede hun koldt og vendte ryggen til mig for at forsætte sit arbejde, jeg sukkede tungt og smed glasskårne ud i skraldespanden og efter vendte jeg tilbage på Justins værelse, jeg havde brug at slappe af...

Kl var 16 og drengene burde være på trapperne, jeg havde sat mig i sofaen for at slappe af efter jeg havde pudset vinduerne, så jeg nød synet af hvor klare og pæne jeg havde gjort mit arbejde på de store vinduer som var inde i stuen.

Ja stuen var pænt stor selvom køkkenet var bygget sammen med stuen, der var et pænt moderne hus som drengene boede i sammen med os andre. Men det slog ikke vores hus som havde en første sal, det var også pænt dyrt vores hus, men der var lækkert og jeg følte mig hjemme i det. Tanken om vores hjem fik mig til at dumme tungt, jeg savnede min forældre og de savnede helt sikkert også mig, jeg håbede snart på at kunne slippe væk levende herfra og glemme alt om Justin, Chris og alle de andre. Jeg ville bare hjem.

Jeg begyndte stille at tude midt i det hele, mit savn til min familie skulle bare gnide mere salt i såret, og det gjorde virkelig ondt. Bare jeg havde chancen for at kunne se dem en gang og fortælle jeg var nogenlunde okay.

Jeg snøftede svagt og tørrede tårerne væk fra mine kinder da jeg pludselig hørte drengestemmer i huset, hurtig rejste jeg mig fra sofaen og tog begyndte at vaske stuebordet selvom jeg lige havde vasket det for ikke så lang tid siden.

"Hey vildkat" lød det det fra Chris da han kom ind og smed sig i sofaen og tændte for fjernsynet. Jeg svarede ikke. Jeg forsvandt ind i Justins værelse hvor efter jeg smed mig ned i madrassen, jeg var virkelig træt og ked af det, kunne min familie ikke bare komme og redde mig nu?

Jeg snøftede svagt og puttede mig ind i hovedpuden, jeg havde fået en smule hovedpine.

"AV FOR HELDVED" hørte jeg pludselig et skrig som fik mig til at gispe højt så jeg satte mig op og kiggede forvirret rundt, det kom ude fra køkkenet af. Jeg rejste mig og forsvandt ud af Justins værelse og ud mod køkkenet hvor Jake lå og tog sig til foden, han blødte kraftigt. Hurtig kom Chris også og så at Jake lå nede på gulvet og ømmede sig. "LAURA" skreg Chris og forsvandt ned i kælderen for at lede efter hende. "Arhh forhelved" ømmede Jake sig og så derefter på mig. "Stå dog ikke der, hjælp mig forhelved" vrissede han imens han tog sig til foden, jeg vågnede lettere op og satte mig på knæ med hans fødder. Han havde fået et glasskår i foden, hurtig fik jeg det ud så han ikke havde så ondt igen.

"Hvad sker der her" lød det beroligt fra Justin der kiggede ned på mig og Jake, jeg kiggede op på hans ansigt der så en smule forvirret ud. "De har lagt fælder for os man, Laura den bitch gjorde det med vilje" brokkede Jake sig og græd stille, for jeg anede lige nogle tårer som trillede ned af hans kinder, skåret havde også bordet sig langt ind i foden på ham.

"Vildkat, få noget forbinding rundt om hans fod og hjælp ham ind på hans værelse" lød det fra Justin og kort efter gik han også ned i kælderen til Chris, jeg sukkede og så på Jake der stadig lå og ømmede sig. "Så kom dog igang forhelved" vrissede han og så vredt på mig, hurtig rejste jeg mig og så rundt inden jeg vendte mit blik ned på ham igen. "Hvor er Falck kassen" spurgte jeg og så på Jake der sukkede tungt og pegede på kommoden henne ved sofaen. "Den nederste skuffe" lød det fra ham imens han prøvede at sætte sig op af væggen. Jeg nikkede og gik hen til kommoden hvor jeg hurtig fandt Falck kassen, jeg lukkede skuffen og vendte tilbage til Jake som stadig sad og ømmede sig.

Imens jeg gav Jake forbinding på hørte jeg nogle skrig nede fra kælderen, det var Laura. Hun var tydeligvis under stor smerte, og det værste ved det hele var at det var min skyld, jeg sukkede tungt og blev færdig med at lægge forbinding på Jakes fod. Jeg hjalp ham op og stå lod ham sig støtte til mig hele vejen ind på hans værelse, jeg hjalp ham ned i sengen i ren stilhed, selvfølgelig ømmede han sig, men snakkede slet ikke til mig.

Jeg forlod ham med døren på klem, og da jeg kom ud fra hans værelse kom Justin og Chris med Laura i hver sin arm. Jeg gispede og blev stående helt stille, jeg betragtede Lauras bange og vrede blik på mig. "DET ER HENDE, DET HENDES SKYLD" skreg hun og kiggede vredt på mig da vi fik øjenkontakt, "HUN GAV AMY VAND" røg det ud af hende imens hun stadig havde sit vrede blik på mig, Justin slap pludselig grebet på Laura og lod Chris følge hende ud i skuret hvor hun skulle straffes.

"Er det sandt Vildkat" lød det fra Justin der så på mig med er bestemt blik, jeg sank en stor klump for Justin gik pludselig tæt på mig og så mig helt ind i øjne, jeg sukkede lydløst og så ind inde mørke øjne. Han var forvirret og vred.

"Alså..hun vil ikke kunne klarer arbejdet hvis hun ikke fik noget væske i kroppen" svarede jeg og så ned i gulvet, jeg hørte Justin sukke tungt, jeg kiggede op på ham igen og kort efter mærkede jeg den hårdeste lussing så jeg røg ind i væggen og faldt ned i gulvet. "Var det også dig der gav Laura skylden for at have ødelagt en tallerken" lød hans stemme hård og kort efter tog han fat i mit hård og fik mig til st kigge på ham igen, jeg græd. Græd af smerte og frygt for hvad han ville gøre med mig.

"Det var ikke med vilje, hun skubbede mig da jeg ville hjælpe Amy" græd jeg og hulkede voldsomt af skræk, men det sked Justin højt på. Han trak mig igennem stuen og udenfor i baghaven og hen til skuret. "Chris lad Laura gå, hun er uskyldig" lød det fra Justin som fik et godt greb i mine håndled, jeg hulkede stadig og kunne slet ikke se eller tænke, alt var sløret efter den lussing Justin gav mig.

"okay så" lød det fra Chris og kort efter fik han Laura med sig ud af skuret så det kun var mig og Justin. Han kastede mig op på bordet hvor han fik mig bundet stramt fast til bordet, jeg gjorde ikke engang modstand.

"Du skuffer mig vildkat" lød det koldt fra ham, da han slap sit greb på mig. Jeg græd stadig og så på Justin der så ligegyldigt på mig, "ingen mad i 3 dage og du overnatter udenfor fra nu af" lød det vredt fra ham også åbnede han døren så jeg mærkede den kolde vind ind på mig. Jeg gispede.

"Du må ikke hjælpe nogen af de andre, de hjælper heller ikke dig" vrissede han og gav mig endnu en lussing som sad perfekt lige i madkassen på mig. Jeg græd af smerte og hulkede løs, jeg kunne slet ikke svarer eller noget som helst. Jeg kunne ikke gøre andet end at lade ham mishandle mig.

Kort efter kravlede han op på bordet og flåede mine trusser af mig, jeg gispede af skræk og græd højt af skræk, jeg kunne ikke lide det der skulle til at ske nu. Han fik hurtig sine bukser af og kort efter mærkede jeg noget der trængte ind i mig. Jeg skreg højt af smerte og prøvede at vride mig så han stoppede, men der var intet der hjalp, han voldtog mig så hårdt at jeg besvimede af det....

Wow Isabella betaler virkelig prisen for at have hjulpet en anden var? Direkte voldtægt?

Håber i kunne lide kapitlet :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...