| The Feeling | Justin Bieber | • Af Michelle Clausen •

Isabella aftaler med sin bedste veninde Amanda, at de skal bruge Fredag aften sammen på manicure og film hygge, men hun nåede det aldrig da denne mystiske kasse bil samlede hende op? • Hvad skete der med Isabella? - Følg med og find ud af det i The Feeling

59Likes
40Kommentarer
36768Visninger
AA

4. "Jeg er Justin"

Isabellas synsvinkel.

"Vildkat så det op og i sving" hørte jeg en mandestemme vække mig, jeg åbnede øjnene svagt og så det var Chris som stod og gloede på mig med et bestemt blik. Hurtig satte jeg mig op på madrassen som var min seng, jeg sukkede og rejste mig stille op. Jeg så de andre piger ikke var inde i deres celle, gad vide hvor de var henne. "Hvor er de andre" spurgte jeg nervøst og fik øjenkontakt med Chris, han havde brune øjne, ligesom Justin. " de arbejder" svarede han bare koldt og lukkede døren til cellen op, "kom ud, du skal have noget andet tøj på" lød han bestemt imens vi stadig havde øjnekontakt, jeg sukkede og forsigtig gik jeg ud af cellen. Chris låste cellen og så gik jeg efter ham hen imod trappen som vi gik op af.

Han åbnede døren og straks ramte duften af frisk morgenmad min næse, min mave begyndte også at knurrer. Chris gik videre imod køkkenet hvor jeg så en en pige med kun undertøj på som stod og lavede scrample eggs. Synet var skrækkeligt, hun var virkelig tynd, men mit blik på de andre piger vi mødte var ikke bedre, de gjorde rent over det hele kun iført meget lidt undertøj og høje stiletter.

"Lad vær med at forstyr dem vildkat" lød det fra bestemt fra Chris, han tog pludselig fat i min arm og trak mig igennem stuen og ned til en sort dør der var lukket. Han bankede på og kort efter trak han mig ind af døren, og en duft af mande parfume ramte min næse.

"Så er hun her Justin" lød det fra Chris der havde givet slip på mig for lidt siden, jeg så rundt i rummede og det lignede et normalt drenge værelse.

"Sæt dig på stolen derover vildkat" lød det bestemt fra Chris der pegede over på stolen ved siden af en reol, jeg gjorde som han sagde og så forsigtig rundt i værelset. "Han er her ikke lige nu" lød en nervøs pigestemme. Hun var tynd og havde lige så lidt tøj på som de andre, hun havde langt brunt hår med blonde spidser. Chris gik hen imod hende og gav hende en ordentlig lussing så hun faldt grædende til gulvet, jeg blev chokket og begyndte selv at græde. "Hvor vover du at træde ind i Justins værelse når du ikke er hans Sabrina" skældte Chris Sabrina ud som stadig lå grædende på gulvet, "UD" skreg han hårdt imens han tog fat i hende og nærmest kastede hende ud af rummet.

Jeg rystede og så grædende ned på mine lår, jeg ville bare væk herfra og hjem til min familie. "Du bliver siddende der Indtil Justin kommer tilbage" vrissede han også forsvandt han ud af døren som han smækkede hårdt i, lidt efter kunne man høre hende Sabrina skrige af smerte, jeg forstod ikke hvorfor hun skulle straffes, for hun havde slet ikke gjordt noget end at fortælle at Justin ikke var i rummet. Jeg snøftede endnu engang og prøvede at ignorer de skrig Sabrina kom med...

Justins synsvinkel

Jeg trådte ind i entréen og duften af lækker morgenmad gjorde mig pænt tilfreds, Laura som plejede at lave morgenmad stod og var igang med at dække op til mig og drengenes morgenmad. "Der ser godt ud Laura" sagde jeg til hende da jeg gik forbi, hun svarede ikke men blot arbejdede videre. Pludselig hørte jeg en af pigerne skrige for fulde kræft inde fra stuen af, hurtig opdagede jeg hvad der skete. "Chris forhelved slip hende eller bliver hun aldrig færdig med at støve af" stoppede jeg hans voltægt mod Sabrina der lå grædefærdig nede på gulvet med Chris over sig, Chris fnyste og rejste sig fra Sabrina der lagede sig i fosterstillen på gulvet. "Hun var inde på dit værelse" svarede han vredt og kiggede hårdt på hende.

Jeg sukkede tungt og så på Sabrina der stadig lå og græd på gulvet "få hende ned i kælderen og giv hende lidt mad" svarede jeg bare lettere ligegyldigt og gik hen imod døren til mit værelse. "Seriøst Justin, hun var inde på dit område, hun skal straffes hårdt" vrissede Chris og havde armene på kryds. Jeg vendte mig mod ham "du har gjordt nok straf ved hende og plus hun er en af de nye din idiot, giv hende en pause og lad mig snakke med hende senere okay" svarede jeg beroligende og åbnede døren ind til mit værelse hvor mit syn mødte min nye slave.

Hendes blik ramte mig hurtig, vi fik hurtig øjenkontakt. "Hey" svarede jeg lavt og tøj min trøje af og hang den på knagen. Hun svarede ikke men så bare på mig med sine små tårer der rendte ned af kinderne. Gjorde jeg hende allerede bange?

"Det er mening du skal svare når folk siger hej til hinanden" sagde jeg igen og fik igen hendes øjenkontakt, hun havde smukke brune øjne ligesom mig. Og hun så heller ikke grim ud.

"Hej" svarede hun lavt og nervøst også kiggede hun ned af sig selv og tørrede sine øjne. Hun var bange og vidste sikkert ikke hvad der skulle ske med hende. Jeg holdte stadig blikket på hende, for hun var smuk, virkelig smuk. Lige nu kunne jeg ihvertfald være stolte over drengene at have fanget hende, så hun kun blive min og ingen andres.

"Hvad hedder du" spurgte jeg forsigtig ind til hende, hun reagere ikke rigtig men kiggede stadig ned på sine ben. Det irriterede mig lidt, så jeg satte mig i min kontorstol så jeg fik hendes opmærksomhed, og selvfølgelig kiggede hun hurtig op da jeg havde sat mig. Jeg rullede hen til hende så jeg sad foran hende, hun var nervøs og bange. "Lad os prøve igen, hvad hedder du" spurgte jeg igen og lagede min hånd under hendes hage og fik hende til at kigge på mig. Hun græd, græd sikkert af skræk.

"Is..Isabella" stammede hun imens hendes tårer løb om kamp ned af hendes kinder. Jeg smilede svagt og nussede hende hurtig på hagen. "Jeg er Justin" svarede jeg hende for at være en smule høflig, hun nikkede svagt og så stadig ned på sine lår.

"Det ved jeg godt" svarede hun og så stadig ned sig selv, jeg havde aldrig mødt en pige som var så bange og nervøs. Men ja hun var blevet kidnappet så hun skulle lige vænne sig til det her miljø som jeg levede i. Og gør hun præcis som jeg siger, så ville jeg glæde mig til at hun bliver en del af det.

"Hør hvis det er kælderen du er bange for, så skal du vide at hvis du gør præcis som jeg vil have det, så kommer du ikke derned igen lige foreløbig" forsikrede jeg hende for at få hende til at åbne sig en smule mere op til mig, men hun var en hård negl som ikke var nem at knække. Hendes blik var nede på hendes fødder hele tiden, så igen tog jeg min hånd under hendes hage så vi fik øjenkontakt. "Hør jeg sætter stor respekt i du kigger på mig når jeg taler til dig, og hvis du ignorer mig en eneste gang eller svarer igen, så kommer du til betale prisen, og der bliver dyrt smukke" lød jeg en smule bestemt, men jeg skulle have hendes respekt på en eller anden måde. Så man blev nød til at være lidt hård.

"Okay" svarede hun og kiggede på min t shirt, hun undgik helst øjenkontakten, men der var okay lige nu, bare hun svarede på mine spørgsmål så var jeg tilfreds.

"Så Isabella, hvor gammel er du" spurgte jeg og så nysgerrigt på hende, hun tørrede sin øjne og så på mig.

"17" svarede hun hurtig og kort, jeg nikkede og smilede svagt til hende. Pludselig hørte jeg en rumlen fra hendes mave, mit smil blev en smule bredere for jeg havde fået hendes taske som der var 4 boller i. Hurtig åbnede jeg skuffen og tog hendes taske frem og gav hende den forsigtigt, hun var hurtig om at åbne tasken og spise de boller der var i, resten havde jeg taget.

"Hvor mit tøj" spurgte hun og så på mig med et forvirret blik, jeg smilede og lænede mig lidt frem mod hende. "Det er hos mig, bare rolig smukke" svarede jeg hende og betragtede hende tag en okay bid af bollen.

Jeg smilede svagt til hende og lod hende spise bollerne i fred, inden hun skulle begynde at arbejde...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...