| The Feeling | Justin Bieber | • Af Michelle Clausen •

Isabella aftaler med sin bedste veninde Amanda, at de skal bruge Fredag aften sammen på manicure og film hygge, men hun nåede det aldrig da denne mystiske kasse bil samlede hende op? • Hvad skete der med Isabella? - Følg med og find ud af det i The Feeling

59Likes
40Kommentarer
36876Visninger
AA

12. "hun...er død.."

Isabellas synsvinkel

Jeg åbnede svagt mine øjne da mit hovede bankede ind i et eller andet, det var en krop. Jeg kiggede hurtig op af kroppen og så Justins ansigt, han sov stadig. Jeg havde åbenbart ligget mig ind til ham for jeg lå ikke så tæt på ham da jeg faldt i søvn, med mindre Justin havde skubbet mig ind til sig. Men det troede jeg sku ikke på, det var nok mig der havde rullet ind til ham, for jeg kender min urolige måde at sove på, jeg ligger ikke stille en hel nat.

Jeg mærkede pludselig at Justin rørte på sig, men han vågnede ikke. Jeg sukkede lydløst og puttede mig ned i dynen, jeg ville helst ikke gå nogen steder når jeg kun var iført i en af Justins t shirts. Ikke engang underbukser havde jeg på, så der føltes forkert at ligge i den samme seng med Justin. Men jeg var stadig en måde tryg når dynen var omkring min krop, varmen fik mig til at føle mig godt tilpas. Varmdunken som Justin gav mig i nat var faldt ned på gulvet, så den var sikkert kold og ikke kunne bruges til det helt store.

Justin rykkede igen på sig og denne gang landede hans arm rundt om mig uden han var bevidst om det, han sov fredfyldt og anede ikke der mindste om at jeg stadig lå ved siden af ham. Jeg lå stadig med fronten mod ham, så jeg betragtede han ansigt roligt, han havde et lille ar på sin venstre kind, men man skulle helt tæt på for at kumme se det rigtigt. Også tæt var jeg. Jeg kunne se de små dun på hans hage der var ved af komme frem. Jeg sukkede og gabte, jeg var stadig træt men jeg kunne ikke sove mere, jeg ville kigge på Justin som lå helt roligt og trak vejret stille. Han var smuk.

Hans muskuløse arm lå på min hofte og slappede roligt af, mærkeligt at han ikke kunne mærke at der lå en person ved siden af ham og bare gloede ham op i ansigtet.

"Du ved godt det ikke er pænt at stirrer på andre" lød det pludselig fra ham med en træt morgenstemme, jeg gispede svagt for jeg havde slet ikke troet at han var vågen, så han rævsov alså? "Jeg stirrede ikke, jeg kiggede bare om du var vågen" undskyldte jeg bare og kiggede ned på madrassen, hvordan kunne han vide jeg kiggede på ham? Et lavt fnys kom fra ham og igen vendte jeg mit blik op mod hans øjne der åbnede stille. "Sikkert" svarede han flabet og løftede det ene øjenbryn. Han gabte pludselig så hans smukke hvide tænder kom til syne, så hvide var mine ikke engang. Han sukkede og fjernede pludselig sin arm fra min hofte, en del af mig ønskede den kunne blive liggende for han varmede min hofte dejligt. Men efter den mishandling jeg havde fået fra ham igår så forstod jeg ham godt, og der var sikkert det han tænkte på lige nu. Selfølgelig havde jeg ikke glemt alt det fra igår, der sad fast hele tiden. Men på en eller anden måde blev jeg nemt drevet af ham, hans øjne kunne nærmest få mig til at gøre hvad som helst han bad mig om. "Hør Isabella angående det igår" afbrød han pludselig stilheden, jeg sukkede stille men jeg havde ret, der var det han tænkte på da han fjernede sin arm fra mig. "Det må du virkelig undskylde, jeg ved ikke hvad der gik af mig og at det skulle gå ud over dig.."

"Stop Justin" afbrød jeg ham midt i det hele, han blev stille og kiggede bare forvirret ned på mig. "Jeg vil ikke tænke på det igen" svarede jeg blot og sukkede imens mig blik faldt ned på madrassen. "Jamen det hele er min skyld" svarede han forvirret og havde sit blik ned på mig, ja jeg havde fattet det var hans skyld med voldtægten, men det var mig der startede det hele så det var også min skyld, havde jeg aldrig hjulpet hende Amy havde Laura

Ikke fået bank og jeg var ikke blevet voldtaget. Så enkelt var det, hvis man kunne sige det sådan. Jeg sukkede tungt og så op i Justins brune øjne som ikke viste et eneste tegn på had, han var stadig forvirret over min afvisning af hans undskyldning og det forstod jeg godt. Men vi var begge to lige godt om det.

Imens vi havde en tæt øjenkontakt åbnede døren til Justins værelse og Chris trådte ind, først blev han mærkelig i ansigt over at se mig og Justin i den samme seng, men efter det kom han til sagen.

"Laura...hun er....død" lød det seriøst fra ham, Justin sukkede og hurtig rejste han sig fra sengen og fik tøj på. "Hvordan" spurgte han og fik sin t shirt på, Chris sukkede og så blankt ned i gulvet. "jeg var en anelse hård ved hende igår, så vel af smerter" svarede han og så skyldigt på Justin der sukkede endnu engang tungt. De begge forsvandt ud af værelset og forlod mig helt alene i Justins seng. Tanken om at der var en død person i huset fik mig til at skælve, og at det så Laura som slet ikke fortjente døden. Hun beskyttede kun sig selv for ikke at ende i en af drengenes klør, og nu er hun død. På grund af mig? Jeg sukkede tungt og pludselig løb der en tårer ned af min kind, hun var død på grund af mig. Jeg hulkede lydløst og lod mit ansigt falde ned i madrassen. Det hele var min skyld.

Pludselig mærkede jeg en hånd på min skulderplade, hurtig snøftede jeg og så op i de bekendte brune øjne, "det min skyld Justin" hulkede jeg løs og rystede svagt, jeg var virkelig bange, fortabt og skyldig. Jeg havde været grunden til Lauras død, så smuk og ung en pige var død på grund af mig.

"Nej det ikke din skyld overhovedet, det var hendes eget valg" svarede Justin og lod sin hånd ligge på min skulder, jeg hulkede højt imens jeg fik øjenkontakt med Justin. Hurtig krammede han mig ind til sig, jeg kastede mig over hans skulder og begyndte at græde højt. "på grund af mig" svarede jeg og snøftede imens jeg stadig hulkede på hans skulder. Jeg hørte et tungt suk fra Justin og kort efter mærkede jeg hans hænder der nussede mig på ryggen, "nej Isabella, du har intet med sagen at gøre" svarede han og blev ved med at nusse mig på ryggen, jeg lod først mærke til nu at jeg havde godt fast i hans t shirt. Jeg slap hans t shirt men havde stadig mine hænder rundt om nakken på ham. Jeg snøftede endnu engang og blev stille, jeg havde ikke løst til at svarer ham igen, jeg nød bare hans hånd der nussede mig stille på ryggen for at få mig til at slappe af, og det hjalp meget. For jeg græd pludselig ikke mere, jeg snøftede nogle gange og tørrede mine øjne. Nu nød jeg bare Justins varme kram om mig.

"Vi skal nok klarer den" sagde han midt i stilheden, jeg rykkede mig hovede væk fra hans skulder og så op på ham, han var alvorlig. Jeg kunne se det i hans blik......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...