| The Feeling | Justin Bieber | • Af Michelle Clausen •

Isabella aftaler med sin bedste veninde Amanda, at de skal bruge Fredag aften sammen på manicure og film hygge, men hun nåede det aldrig da denne mystiske kasse bil samlede hende op? • Hvad skete der med Isabella? - Følg med og find ud af det i The Feeling

59Likes
40Kommentarer
36799Visninger
AA

6. "få det til at stoppe"

Isabellas synsvinkel.

Jeg havde endelig fundet en tør og blød dyne og pude til Justin, jeg var stadig plask våd efter han havde valgt at vække mig på den mest respektløse måde som han havde gjordt. Selvfølgelig blev jeg skræmt og begyndte at græde, men efter alt der er sket skulle der ikke særlig meget til for at få mig til at knække sammen, jeg var bange, kold og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre med mig selv. Jeg håbede inderligt at mine forældre havde meldt mig savnet til politiet, jeg ville væk og det kunne ikke gå hurtigt nok.

Jeg kom tilbage på Justins værelse hvor jeg fandt ham side på sit skrivebord, hans blik faldt hurtigt på mig og han så ihvertfald ikke glad ud. "Smid det derover og fjern alt det der er vådt og smid det ud på badeværelset" sagde han og pegede hvor jeg skulle lægge den tørre dyne og pude. Jeg gjorde som han sagde og begyndte så at fjerne alt det både på sengen, men hans madrasse var også driv våde, jeg vendte blikket mod ham og han fuldte godt med i hvad jeg lavede.

"Hvad med madrassen, den er også våd" spurgte jeg forsigtigt imens jeg stadig havde mit blik på ham, jeg hørte et suk og lidt efter hoppede han ned af sit skrivebord som han sad på, kort efter rev han madrassen op fra sengen og kastede den hen på reolen så nogle af tingene faldt ned derfra.

"Tilfreds" svarede han vredt og så på mig med et bestemt blik, jeg sukkede lydløst og tog den våde dyne og var på vej ud af værelset.

"Bare smid det ude på badeværelset" hørte jeg Justin stemme inden jeg var helt ude af rummet. Jeg gik imod badeværelset med forsigtige og nervøse skridt, jeg turde ikke at gøre andet end hvad han befalte mig til, nok hadet jeg allerede at blive hundset rundt af min mor, men hun var da ikke så hård og vækkede mig med iskoldt vand!

Justin havde allerede vundet magten over mig, han var stærk og iskold, hans brune øjne var også blevet en smule mørke da han kastede madrassen ind i hans reol.

Ja alt hvad jeg kunne gøre var at håbe på mine forældre havde fået besked på jeg var blevet kidnappet.

Tanken om at min mor og far sikkert leder efter mig fjernede en lille sten i min maven, men jeg vidste intet? De kunne også bare sidde foran fjernsynet og se deres irriterende nyheder.

Jeg snøftede og havde endelig fundet badeværelset efter jeg havde gået lidt frem og tilbage på gangen, jeg smed dynen og puden på gulvet i en bunke.

Badeværelset var pænt stort med karbad og bruser i de to hjørner, ja badeværelset var ihvertfald ny moderne og der var også brugt rigelig med penge på det, ligesom køkkenet og stuen.

Det var kun Justins værelse der virkede så gammeldags.

Jeg sank en klump da jeg fik øje på mig selv i spejlet, jeg havde mascara i et tykt lag under mine øjne, jeg var ikke ik sen til at få fat i noget toilet papir og få fjernet det meste, da jeg var færdig smed jeg papiret ned i den lille skraldespand ved siden af der flotte skindene toilet. Ja det var sikkert en af pigerne der havde rengjort der for ikke så lang tid siden.

Jeg gik igen tilbage mod Justins værelse, men jeg nåede ikke langt før jeg hørte et højt smerteligt skrig, jeg lukkede øjne og stoppede med at gå, skrigene fra en pigen der sikkert blev straffet blev ved, til sidst åbnede jeg min øjne og løb ind på Justins værelse.

Til min store overaskelse stod Justin lige ved døren så jeg løb ind i ham, jeg faldt ned på gulvet men hurtig kom jeg op at stå igen, Justin stod bare og kiggede med et forvirret iskoldt blik, ja hans kolde blikke kunne sikkert fryse mig til is, men jeg var ligeglad nu jeg kunne ikke holde ud at høre på en uskyldig pige der sikkert bliver slagtet af en de andre drengene, jeg begyndte at græde imens jeg stod foran Justin som bare kiggede ned på mig.

"Kan du få skrigene til at stoppe" græd jeg og kiggede op i Justins øjne der kiggede ned på mig, han sagde ikke noget i lang tid og skrigene fra den stakkels pige blev værger. "Justin så få det til at holde op" sagde jeg igen med en høj og bestemt stemme, jeg snøftede og kiggede igen på Justin der gav sig til at sukke lavt, men højt nok til jeg kunne høre det.

"Hun skal betale prisen for at have lavet en fejl, jeg kan ikke gøre noget vildkat" svarede han med en rolig stemme, men bag den stemme var han sikkert vred over min måde at snakke til ham på. "Så du vil bare stå og lytte til en pige der bliver mishandlet eller banket ihjel" svarede jeg igen og så stadig på ham med tårer rendende ned af kinderne, jeg kunne simpelhen ikke acceptere den måde han valgte at tackle det her på.

"Hun har gjordt noget forkert og det bliver hun betalt tilbage for" svarede han med et svagt løftet øjenbryn imens vi stadig havde øjenkontakt, jeg hulkede svagt og rystede på hovedet.

"Skal jeg så osse mishandles hvis jeg gør noget forkert" spurgte jeg ligeud, Justins blik var koldt og hans brune øjne blinkede hurtig inden han valgte at give sig til st svarer på mit spørgsmål.

"Ja" svarede han og fnyste lavt da han havde blikket hurtig nede på gulvet. Mine tårer trillede stadigvæk ned af kinderne, jeg kunne simpelhen ikke acceptere ham overhovedet, hvad havde vi piger gjordt siden vi skulle behandles som rengørningsdamer som får tæsk når man går et skridt forkert.

Jeg gad ikke at snakke mere med Justin, istedet valgte jeg at sætte mig på madrassen som Justin kastede med for lidt siden, jeg græd imens jeg holdte mig for ørerne, jeg kunne ikke holde til at høre en uskyldig pige skrige sine lunger ud af smerte...

Hey og undskyld ventetiden, har haft nogle travle dage, men har skrevet på det her kapitel lidt efter lidt så det er ikke helt op til mine forventninger, men håber stadig i kunne lide det og vil følge med i historien :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...