| The Feeling | Justin Bieber | • Af Michelle Clausen •

Isabella aftaler med sin bedste veninde Amanda, at de skal bruge Fredag aften sammen på manicure og film hygge, men hun nåede det aldrig da denne mystiske kasse bil samlede hende op? • Hvad skete der med Isabella? - Følg med og find ud af det i The Feeling

59Likes
40Kommentarer
36795Visninger
AA

17. "en dag siden"

Isabellas synsvinkel

Der var gået en dag siden sidst jeg så Justin, hans måde at tackle det hele på har virkelig været til punkt og prikke. Han formåede sig at tag uskyldige piger til fange som så skulle arbejde for ham, Chris og Jake. Dernæst fik jeg tæsk og blev torturet selvom jeg slet ikke havde gjort noget imod ham eller de andre. Jeg havde fået 3 trykket ribben efter Justin havde kastet mig ned i græsset for 4 dage siden, mit hår som jeg var så stolt af da det var blevet så langt, gik mig kun til lidt over skulderne. Jeg havde blå mærker på mine ben, arme og mave. Også havde jeg ikke været i bad i over en uge, kun da Chris prøvede at drukne mig var der nærmeste bad jer havde fået, hvad man overhovedet kunne sige det sådan. Jeg var skrækslagen for hvad der skulle ske med mig, jeg stolede ikke rigtig på nogen, jeg var blevet for van til at leve sammen med Justin, jeg var blevet van til at blive sat på plads og gøre som han sagde når han sagde noget. Og så længe han ikke var hos mig mere så blev en del af mig revet fra mig, jeg kunne ikke engang huske hvordan jeg var inden jeg mødte ham første gang. Var jeg en slem pige der sked på alt og alle? Eller var jeg pigen der havde mange venner og blevet elsket af alle? Jeg kunne ikke huske det længere og mere jeg tænkte over det jo større blev smerten til at græde ved, så længe Justin ikke var her havde jeg ingen kontrol over mig selv eller det der forgik omkring mig? At han bare forlod mig når jeg havde mest brug for ham kunne jeg ikke respektere, men det var for sent. Han var væk og han tog en stor del af mig med sig, derfor sidder jeg tilbage og ikke aner hvem jeg er eller hvad jeg skal gøre? Jeg var Justins pige og med den ære tog han min selvtillid, min bekymring og smerte og blandede den sammen med sin egen og ødelagde mig totalt. Jeg havde ikke engang sagt noget til mine forældre da jeg så dem, Amanda kunne jeg ikke længere kende. Jeg var ødelagt, ødelagt på grund af den dreng jeg forelskede mig i hjernevaskede mig og tog alt hvad der hed følelser fra mig da han forsvandt ud af mit liv, aldrig mere skulle jeg se ham og mine følelser igen.

Jeg var kommet hjem fra hospitalet, det var skønt at være hjemme igen, men jeg havde håbet på at få en anden følelse i kroppen da jeg satte mine fødder på vores grund, men det havde jeg ikke. Jeg følte stadig mit liv var til ingen grunds nytte, når jeg kiggede mig i spejlet på vores badeværelse begyndte jeg at græde. Jeg følte mig ikke tryg nogen steder, det eneste sted jeg opholdte mig var i min seng og badeværelset. Min mor kom med mad og drikke til mig og prøvede at sætte en samtale igang, men jeg kunne slet ikke svarer uden jeg ville begynde at græde og ryste af skræk. Amanda havde også været ved mig nogle gange, men det var ikke det samme mere. Vi kunne ikke grine, smile eller snakke om hemmeligheder længere, nu var vi seriøse og smilte næsten aldrig når vi talte sammen, hun spurgte ind til mig og fortalte lidt om sin dag, men det var bare ikke det samme mere. Og det kunne hun også godt mærke.

Nu havde mine forældre skaffet mig en psykolog som kom 2 gange om ugen for at snakke med mig om alt det jeg havde været igennem, men det var ikke særlig meget der kom ud af mig. Også selvom det var den vej der kunne hjælpe mig, ved at tale om det og komme ud med det hele og derefter glemme det. Men det var svært at åbne op for en person man aldrig havde mødt før, så jeg følte mig overhovedet ikke tryg hos psykolog som bare skulle have penge for at gøre en person glad igen efter et langt fald, det lyder nok hårdt. Men sådan var det.

Mine tanker blev opløst da min dør til værelset blev åbent efter at have stået på klem siden min far forlod mig sidst på værelset for at tag på arbejde. Min mors svage smil kom frem lige så snart hun trådte ind på værelset og satte sig i min seng, vi fik en kort øjenkontakt inden min mor valgte at snakke til mig.

"Der er snart aftensmad skat" sagde hun stille og igen fik vi øjenkontakt, hendes øjne gjorde det klart at hun ikke havde det godt omkring alt det med mig, hun havde heller ikke været på arbejde siden jeg var blevet kidnappet, hun var stadig knust men lykkelig over at se sin datter i et stykke. Jeg nikkede svagt til hende og svarede ikke på hendes spørgsmål for hurtig snakkede hun til mig igen.

"Vil du spise her eller sammen med mig nede i stuen, vi kunne sætte din ynglings film på" spurgt hun igen og smilede svagt, men det var ikke helhjertet. Hun havde tydeligvis brug for at være sammen med mig, jeg heller ikke lavet andet end at ligge i min seng og se fjernsyn og læse lidt i mine mange bøger der stod på min bogreol. Men alligevel rystede jeg på hovedet da jeg overhovedet ikke var sulten, jeg følte at jeg næsten lige havde spist. Min mor sukkede lavt men nikkede så, hun var en smule skuffet. "Okay så, men sig til hvis der er det mindste ikke" sagde hun og lænede sig imod mig og kyssede mig på panden, hun smilte og rejste sig derefter fra min seng og forsvandt ud af mit værelse, døren stod igen på klem men det gjorde mig heller ikke det mindste. Jeg vendte blikket igen mod min bog og læste så småt videre, jeg skulle nok komme tilbage til mit gamle jeg på en eller anden måde...

Det var så en kort slutning fra Isabellas side af som ikke endte ligeså lykkeligt som Justins, men klare hun den? Også selvom Justin tog en del af hende med sig da han pludselig valgte at forsvinde fra Isabella og de andre piger? Vi kan kun finde ud af det ved hjælp af en 2'er så hæng i skønne læsere!

Glæd jer!! <3

Håber i kunne lide kapitlet :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...