Little Mistakes (Musical)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2016
  • Status: Færdig
Jeg kastede endnu et stjålent blik over mod Spencer og fik endnu engang en boblende følelse i maven. Som han sad der, i sin seng, med hovedet begravet i notesbogen, hvor han skrev sine sange, den notesbog man absolut ikke må røre, hvis ikke han var der, kunne jeg rigtigt beundre de fremtrædende kindben og det ene mørke øje, som krøllerne næsten dækkede for. Det havde føltes så rigtigt at trøste ham ude i bilen, men da vi sad på vores værelse i den lille lejlighed vi alle tre delte, blev jeg pludselig usikker. Var det normalt at have sådanne følelser for en ven? Tak til Alittlebubble for det fantastiske cover :)

14Likes
167Kommentarer
1964Visninger
AA

10. popular song - Spencer

 

Så skulle vi have matematik; faget som alle andre end Cady fra Mean Girls hader. Hvis vi ikke skulle øve med pigerne bagefter, ville jeg have pjækket.


Men denne time var anderledes, fordi at vi skiftede pladser. Jeg forlod min plads ved siden af Karl, der pillede bussemænd og pruttede hvert halve minut, og kom til at sidde ved siden af en pige, der hedder Kate. Hun er meget genert, så der gik et stykke tid, inden vi kom til at snakke sammen. Men da vi gjorde, gik det glat. Det viste sig, at hun også elsker Imagine Dragons og Fall Out Boy, og vi endte med at blive ret gode venner, selvom hun ikke sagde så meget.

Jeg fortalte hende om bandet, og hun spurgte, hvad vi hed. Det havde jeg aldrig tænkt over før. Da jeg spurgte ind til hende, var det som om, at hun lukkede til. Så jeg fandt ikke ud af så meget om hende.

I frokostpausen præsenterede jeg hende for mine venner. Ezra var venlig og spurgte ind til hende, mens Nate lukkede fuldstændigt af.

Og så kom tiden da vi skulle øve med pigerne. Jeg var meget spændt.

Først gennemgik de det, de havde skrevet videre på deres sang og så skiltes vi. Jeg gik med Clary for at gennemgå vores sang, og de andre blev tilbage, for at skrive videre på pigernes.

Det var mærkeligt at være alene med Clary. Hun blev ved med at spørge ind til mig personligt, i stedet for at koncentrere sig om sangen. Til sidst begyndte jeg bare at synge det jeg havde skrevet.

My problem, I never was a model,

I never was a scholar,

But you were always popular,

You were singing all the songs I don't know

Now you're in the front row

'Cause my song is popular”

Da jeg var færdig, rynkede hun på næsen. “Synes du ikke at den er lidt kedelig?”

Jeg rynkede panden og følte mig måske en lille smule såret. “Synes du?”

“Ja,” svarede hun ærligt. “Kan vi ikke synge en kærlighedssang ligesom Em og ham din ven?”

Mente hun det seriøst? “Ezra?” spurgte jeg. Jeg havde ondt af ham.

“Jeg ved ikke, hvad han hedder,” hun blinkede drillende til mig. “Jeg interesserer mig for en anden.” Inden jeg nåede at opfatte, hvad der skete, ramte hendes læber mine. Så gik døren op. Jeg fik kæmpet mig fri og stod ansigt til ansigt med en meget vred Ezra og en meget overrasket… nej, også vred, Nate.

“Nå, så det er det, I laver,” Nate stemme var som gift. Ezra så bare knust ud. Det var ikke til at holde ud.

Jeg droppede at forklare noget, de ville alligevel ikke lytte, og løb min vej. Forbi Clary, forbi Nate og Ezra. Væk fra dem alle sammen. Men hvor skulle jeg gå hen?

Jeg gik så dybt  i mine egne tanker, at jeg glemte at se mig for og pludselig mærkede jeg noget støde ind i mig. Det var Kate.

“Hvad er der galt?” Spurgte hun.
“Det ved jeg ikke.” Svarede jeg og brød hulkende sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...