Little Mistakes (Musical)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2016
  • Status: Færdig
Jeg kastede endnu et stjålent blik over mod Spencer og fik endnu engang en boblende følelse i maven. Som han sad der, i sin seng, med hovedet begravet i notesbogen, hvor han skrev sine sange, den notesbog man absolut ikke må røre, hvis ikke han var der, kunne jeg rigtigt beundre de fremtrædende kindben og det ene mørke øje, som krøllerne næsten dækkede for. Det havde føltes så rigtigt at trøste ham ude i bilen, men da vi sad på vores værelse i den lille lejlighed vi alle tre delte, blev jeg pludselig usikker. Var det normalt at have sådanne følelser for en ven? Tak til Alittlebubble for det fantastiske cover :)

14Likes
167Kommentarer
1968Visninger
AA

13. I miss you - Nate

 

 

Jeg havde tænkt det igennem til mindste detalje. Jeg ville tage hjem til mine forældre en weekend. Hygge mig med dem og mine brødre, og så stille og roligt  smide bomben når vi spiste.

Men uheldigvis havde min storebror ikke læst det manuskript, som jeg havde arbejdet på, siden Spencers og mit første kys. Så, inde jeg nåede at sige noget, spurgte han selvfølgelig, om jeg havde fået en sød kæreste.

“Ja.” Jeg smilede ved tanken om Spencer.

“Er hun sød, hvad hedder hun?” Jeg havde hele familiens ubetingede opmærksomhed.

“Det er Spencer.” Mumlede jeg.

“Hedder hun Spencer ligesom din ven.” Spurgte min mor spændt.

“Nej… Eller ja.” Jeg tog en dyb indånding og smed bomben: “Det er Spencer.”

Der var en ubehagelig stilhed, indtil min mor snøftende sagde, at hun skulle på toilettet. Min far trak sig tilbage uden et ord, efterfulgt af min lillebror der med rynket næse sagde: “Fuck hvor er du klam.”

Min storebror, Brendon, var den eneste, der blev siddende tilbage. Han lænede sig smilende tilbage på stolen. “Hvor længe?” spurgte han.

“Halvanden uge,” svarede jeg.

Han rystede på hovedet med et grin. “nej, hvor længe har du været vild med ham?”


“For evigt, men jeg indrømmede det først overfor mig selv, da Rosa slog op med ham.”

Han nikkede.

Jeg rynkede panden. “Du virker overhovedet ikke overrasket?”

Brendon grinede og lænede sig over mod mig. “Jeg har selv mine hemmeligheder; han hedder Patrick og er åh så skøn, så jeg ved godt, hvordan du har det. Den eneste forskel er at jeg ikke har været så modig at sige noget til mor og far. Du har sku ben i næsen lillebror,” han smilede skævt og gik.


Senere på aftenen ringede Spencer.

“Hej, hvordan går det?” Spurgte jeg ham, da jeg tog telefonen.

I miss you miss you.” Sang han.

Jeg smilede “Jeg savner også dig.”

“Don’t waste your time on me! You’re already the voice inside my head!”

Jeg grinede. “Seriøst Blink-128?”

“Selvfølgelig. Hvordan tog din familie det?”

Jeg fortalte ham, hvad der var sket.

“Så Brendon er også bøsse?” sagde han da jeg var færdig med at snakke. “Ej hvor vildt, så kan du få råd om partnerskab af ham.”

“Hvordan tog din mor det?”

“Hun smilede og faldt i søvn, men Charlie ville gerne vide mere.” Spencer stoppede for at grine. “Han spurgte, om jeg har snavet dig i gulvet endnu.”

Så hans mor havde det skidt igen. Hun er tidligere alkoholiker, hun kom ud af det, men hendes indvolde nåede at tage skade. Siden Spencers far rejste uden et ord, havde hun været afhængig af Spencer. Det måtte være hårdt for hende, at han flyttede.

“Hvad svarede du så,” spurgte jeg.

“Ja!” Han havde den sødeste kluklatter. Jeg kunne let forestille mig, hvordan han smilede over hele hovedet, så det lille smilehul kunne ses.

Jeg sukkede.“Jeg savner dig virkelig Spencer.”

Han grinede. “Så er det jo godt at jeg står nedenunder dit vindue.”

Jeg løb hen og åbnede vinduet. Spencer stod ikke under mit vindue. Han var kravlet op i træet ved siden af mit vindue og var i øjenhøjde.

“Nå, får jeg så et kys?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...