Little Mistakes (Musical)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2016
  • Status: Færdig
Jeg kastede endnu et stjålent blik over mod Spencer og fik endnu engang en boblende følelse i maven. Som han sad der, i sin seng, med hovedet begravet i notesbogen, hvor han skrev sine sange, den notesbog man absolut ikke må røre, hvis ikke han var der, kunne jeg rigtigt beundre de fremtrædende kindben og det ene mørke øje, som krøllerne næsten dækkede for. Det havde føltes så rigtigt at trøste ham ude i bilen, men da vi sad på vores værelse i den lille lejlighed vi alle tre delte, blev jeg pludselig usikker. Var det normalt at have sådanne følelser for en ven? Tak til Alittlebubble for det fantastiske cover :)

14Likes
167Kommentarer
1965Visninger
AA

3. Goobye my lover - Nate

 


Jeg kastede endnu et stjålent blik over mod Spencer og fik endnu engang en boblende følelse i maven. Som  han sad der, i sin seng, med hovedet begravet i notesbogen, hvor han skrev sine sange, den notesbog man absolut ikke må røre, hvis ikke han var der, kunne jeg rigtigt beundre de fremtrædende kindben og det ene mørke øje, som krøllerne næsten dækkee for. Det havde føltes så rigtigt at trøste ham ude i bilen, men da vi sad på vores værelse i den lille lejlighed vi alle tre delte, blev jeg pludselig usikker. Var det normalt at have sådanne følelser for en ven?

Da vi sad i bilen, efter jeg havde trøstet Spencer, og han var faldet i søvn op af mig, var jeg sikker på, at mit bankende hjerte ville vække ham. Han var så tæt på.

“Nate?” Spencer rev mig ud af mine dybe tanker, og jeg rødmede, da det gik op for mig, at jeg havde siddet og stirret på ham. Det var heldigvis ikke derfor, han sagde mit navn.

“Kan du spille til den her?” Han rejste sig fra sengen og satte sig over ved siden af mig i min. Han rakte mig notesbogen, og jeg tog imod den med let rystende hænder, bange for, at gøre et eller andet, sådan at han regnede mine tanker ud.

Jeg kiggede ned på den ordfyldte side og blev endnu engang imponeret. Nate er en sand poet. Den eneste grund til at han havde brug for hjælp fra mig, var at han ikke selv kunne spille på andet end klaver, og det er han ikke særlig god til. Han foretrækker slet ikke at dele sine tekster, da de er så personlige for ham. Han er også svær at blive klog på, når han skriver sange. Det ene øjeblik sidder han og skriver kærlighedsballader og det næste render han rundt på møblerne og bruger hele sit register, når han skråler sange om at være teenager. Han skriver alt fra rock til pop, det kommer helt an på hans humør og livssituation.

Det var langt fra usædvanligt, at man kniber en tårer af Spencers tekster, men denne var noget helt særligt:


Goodbye my lover.
Goodbye my friend.
You have been the one.
You have been the one for me.

I am a dreamer and when I wake,
You can't break my spirit - it's my dreams you take.
And as you move on, remember me,
Remember us and all we used to be

 

Han sang den for mig, med den melodi han havde fundet på, og jeg spillede med og kom med ideer, og snart havde vi skrevet en hel sang. Det var meget hyggeligt at være med i processen. Spencer plejede at skrive hele sangen selv, men denne gang hjalp jeg ham med hele det første vers og mere til. Og lige som vi var færdige, kom Ezra bragende ind af døren med tre pizzaer og en stor cola, mens han skrålede The 1975 for fuld hals.

“Hold kæft Ez...” Begyndte jeg.

“...Du vækker naboen.” Afsluttede Spencer. Jeg ved ikke hvor mange gange, vi har sagt det på den måde. Det er en tradition. Og selvom vore “nye liv” startede dagen efter, var der stadig plads til de “gamle” traditioner; dem som bandt os sammen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...