Little Mistakes (Musical)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2016
  • Status: Færdig
Jeg kastede endnu et stjålent blik over mod Spencer og fik endnu engang en boblende følelse i maven. Som han sad der, i sin seng, med hovedet begravet i notesbogen, hvor han skrev sine sange, den notesbog man absolut ikke må røre, hvis ikke han var der, kunne jeg rigtigt beundre de fremtrædende kindben og det ene mørke øje, som krøllerne næsten dækkede for. Det havde føltes så rigtigt at trøste ham ude i bilen, men da vi sad på vores værelse i den lille lejlighed vi alle tre delte, blev jeg pludselig usikker. Var det normalt at have sådanne følelser for en ven? Tak til Alittlebubble for det fantastiske cover :)

14Likes
167Kommentarer
1963Visninger
AA

5. Big girls - Nate

 


Balancerende med en bakke fuld af klam kantinemad, satte jeg forsigtigt min guitar ned ved siden af min stol. Jeg var den eneste af os tre, der havde den slags problemer. Spencer havde ikke brug for et instrument, han var stemmespiller, som han kalder det, og Ezra stak bare sine trommestikker ned i den ene sko, mens jeg tit skulle slæbe rundt på en elguitar, en akustisk guitar og en elbas. Jeg glædede mig til den dag, Spencer endelig havde lært at spille guitar. Det ville gøre det hele så meget nemmere for os alle sammen.

Jeg blev rystet ud af mine brokkende tanker, da Spencer satte sig ved siden af mig. Han så ikke særlig glad ud. Måske på grund af det der skete i musiktimen.

“Hey, er du okay?” Spurgte jeg forsigtigt. Det lykkedes mig heldigvis at lade være med at rødme som en anden fjollet tomat.

Han nikkede fraværende. “Ja, jeg ville bare ønske, at vi havde sunget en anden sang.”

Jeg smilede forstående. “ja, vi skulle have sunget love today i stedet for.”

Spencer rystede på hovedet. “Så ville de bare drille mig med, at jeg synger som en pige.”

Han havde ret. Selvom hans register var beundringsværdigt stort, ville folk bare drille ham med det. Han havde allerede prøvet at nogle havde kaldt ham bøsset.

Ezra afbrød den akavede stilhed, der havde lagt sig over os, da han smed sin bakke ned foran os. “Okay, indtil videre er jeg blevet kaldt taber, sød og pervers. Hvad skal vi have i næste time?”

Vi begyndte at grine. Det var så typisk Ezra. “Gik du nu ind på pigetoilettet igen?” Spurgte Spenc, samtidig med at jeg svarede: “Matematik.”

“Øuv,” beklagede han sig. “Og ja, jeg kom til at gå ind på pigetoilettet, lad være med at dømme mig, og så så jeg den her mega lækre pige! det var hende der kaldte mig pervers.”

Han nikkede diskret mod højre, hvor et pigeband sad samlet omkring et bord og mimede: “Forsangeren”. Jeg kunne ikke se, hvem der var forsangeren, men de var alle sammen pæne. Og selvfølgelig opdagede en af dem, at jeg gloede, og så kiggede de alle sammen på mig.

Jeg vendte rødmende hovedet tilbage. Ezra smilede kækt. “Diskret makker,” sagde han. Spencer havde begravet hovedet i sin sangbog igen.


Efter en alt for lang matematiktime, skulle vi have sangskrivning, det fag Spencer glædede sig mest til. Han opførte sig som et barn til juleaften, inden vi kom derind.

Inde i sangskrivning lokalet sad pigebandet, jeg var kommet til at glo på tidligere, og et par andre bands i en rundkreds. Da vi kom til, flyttede de sig bagud, så der var plads til os.
Sangskrivningslæreren, en forvirret og overvægtig midaldrende kvinde, kom, lige før timen startede. Et par drenge kom med hånlige kommentarer om hendes vægt men hun ignorerede dem og satte sig ind i cirklen ved siden af pigebandet.

“Vi starter med en improvisations øvelse,” sagde hun med en høj rystende stemme. “Jeg sætter noget tilfældigt musik, som jeg komponerede i går på, og hvis man har en ide, rejser man sig bare op og begynder at synge. Teamet er fedme.” Hun prøvede at kigge strengt på drengene, der havde kommet med kommentarerne om hendes vægt, men hun så mere desperat end vred ud.

Hun startede musikken. Det var en meget enkel melodi, og jeg kunne ligefrem se, hvordan ordene satte sig samme i Spencers hjerne. Han skulle lige til at rejse sig op, da en af de hånlige drenge kom ham i forkøbet.

Åhh, du er så fed og grim!

Sang han med en påtaget pivfalsk stemme.

“Hold kæft Emmeth!” sagde en af pigerne bestemt og vendte sig mod Spencer. “Du var ved at rejse dig op?”

Spencer nikkede, rejste sig op og begyndte at synge til melodien.

“Walks into the room

Feels like a big balloon

I said, 'Hey girls you are beautiful'

Diet coke and a pizza please

Diet coke I'm on my knees

Screaming 'Big girl you are beautiful'


You take your skinny girls

Feel like I'm gonna die

'Cause a real woman

Needs a real man here's why”

Jeg kendte godt sangen. Spencer havde skrevet den et par måneder inden, men vi havde kunne finde en melodi til den, før da. Jeg sang med ham under omkvædet, og Ezra gjorde det samme.

"You take your girl

And multiply her by four

Now a whole lot of woman

Needs a whole lot more.
Get yourself to the Butterfly Lounge

Find yourself a big lady

Big boy come on around

And they'll be calling you baby
No need to fantasize

Since I was in my braces

A watering hole

With the girls around

And curves in all the right places
Big girls you are beautiful"

Da vi var færdige, klappede pigebandet, mens de andre bare stirrede på os. Læreren smilede med tårer i øjnene.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...