Tidevandet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2015
  • Opdateret: 17 nov. 2015
  • Status: Igang
Jeg fortælleren er Mille

1Likes
1Kommentarer
106Visninger

1. Det sker

Kap 1 
Det er en brændende varm sommerdag. Jeg er på vej hjem fra sidste skoledag inden sommerferien. Jeg går stille gennem skoven. Det er stikkene varmt. Bunden er dejlig blød. Fuglene synger, og alt er godt. Men jeg bliver utryg da jeg høre skridt bag mig. Pludselig mærker jeg et åndedrag i nakken. Kort efter bliver der grebet fat i begge mine arme. Jeg skriger, men ender med at få et slag i nakken. Dem der holder mig, tvinger mig ned på knæ. De river min taske af ryggen, så den lander med et brag på jorden. Jeg ser op. Det er en mand og en kvinde, der holder mig. De har begge to masker på. Så jeg kan ikke se ansigterne. 
”Du skal med os”, ler kvinden. De presser mig ned, så jeg ligger på ryggen. Jeg stritter i mod for at komme fri. Men de holder mig godt fast. 
”Lig nu stille, så sker der ikke noget”, mumler manden. Jeg sukker. Det er bare ikke nu jeg skal skrige. Men jeg kommer til det alligevel. Kvinden slår mig hårdt over kindbenet som straf. 
”Det her burde lukke munden på dig”, siger manden, og finder noget frem. Det ligner en træklods pakket ind i et eller andet. Kvinden tvinger min mund op, mens manden stopper klodsen ind. Bagefter lægger manden et stykke bredt gaffatape over min mund. I panik forsøger jeg, at skrige, men jeg kan ikke. De rejser mig op, og holder mig fast. Kvinden finder et reb, og begynder at binde min overkrop. Manden holder mine arme indtil min krop, så kvinden kan binde dem sammen. Bagefter binder de mine hænder sammen. 
”Kom så, din lille møgunge”, brummer manden. Inden vi tager videre binder de også mine ben sammen. De løfter mig op, og slæber mig hen til en bil. Da vi kommer hen til bilen, åbner de bagsmækken, og smider mig ind i bagagerummet. Jeg mærker bilen kører af sted. Jeg ruller rundt omme i bagagerummet, mens bilen kører af sted. Egentligt er jeg meget spinkel, så rebene er godt klemt fast om min spinkle krop.
”Gud fader hjælp mig dog”, tænker jeg.  Jeg ser ned af mig selv. Rebene sidder omsluttet min krop. Blod løber fra min kind. Endelig efter noget tid bremser bilen hårdt. Jeg lander nede bagerst i bagagerummet. Lidt efter går bagsmækken op. Kidnapperne løfter mig ud, og lader mig se stedet. Det er noget der ligner en gammel lade. De slæber mig ind i laden. Da vi kommer ind i laden, låser kvinden  porten efter sig. Så løsner de alle rebene, så jeg næsten er fri. Bortset fra det på min mund og at de holder mig. Manden tømmer alle mine lommer, mens kvinden holder mig. Min pung, mobil osv. Ryger ud på gulvet. 
”Så burde det hjælpe på det”, smiler kvinden. Hun skubber mig hen mod et bur. Jeg ryster på hovedet, og stritter i mod. Buret er spændt efter en vogn. Manden binder mine hænder sammen foran min krop. Og bagefter lukker de mig ind i buret. Manden lukker buret, og låser det. 
”Her kan du godt være, indtil vi gør det af med dig”, ler kvinden. Jeg sukker og lægger mig ned. Det er tomt og stille i laden efter noget tid. Jeg vil flygte men jeg kan ikke. Lidt efter falder jeg i søvn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...