Kærlighed på vrangen

Hendes læber møder mine og mit hjerte banker der ud af.. Jeg kan mærke hendes varme hud rører min, og jeg nyder det. Men kan jeg tillade mig det, og hvordan skulle jeg dog fortælle det til Kristian? Er det her forkert, eller er det rigtigt? Det føles bare så godt, men også så forkert.

4Likes
8Kommentarer
1034Visninger
AA

6. Springer ud

Det var morgen, og denne gang lå Anastasia ved min side. Jeg kælede hendes kind, og nød at se hende sove.
Hun var så fantastisk yndig. Pludselig kom Kristian på mine tanker, jeg havde helt glemt ham.
Åh nej, hvad skulle jeg dog gøre, jeg var jo nødt til at fortælle ham det på et eller andet tidspunkt!
Jeg kunne mærke angsten stige, og det eneste jeg tænkte på var KRISTIAN. ''Mhmm'' Lød det fra Anastasia.
''Godmorgen søde'' Svarede jeg hendes mumlen, med et lille fnis bagefter. Hun tog armen omkring mig og krammede mig. 
Vi tilbragte hele søndagen sammen, med pizza, is, og fjernsyn. Hun sov hos mig til mandag morgen, hvor vi jo begge skulle
op og i skole. Vi tog bussen, til universitetet og det eneste jeg kunne tænke på var om hvordan vi mon ville opføre
os offentligt. Vi stod af bussen og gik op i mod universitetet. Jeg var skrækslagen hvad nu hvis hun ville holde i hånd,
eller ligende, foran de andre på skolen? Hvad ville folk ikke tænke. Vi gik ind i klassen, og heldigvis havde hun ikke gjort noget endnu. Da timen var slut, rev Anastasia mig til side. ''Kan du se det kosteskab lige der?'' Sagde hun på en fræk måde og blinkede med det ene øje. ''Hvad er der med det?'' svarede jeg hende og blev helt rød i hovedet. Hun hev mig ind i kosteskabet, og låste døren. Hun begyndte at flå tøjet af mig, og vi havde sex i kosteskabet. Okay, så nu har vi offentlig sex? Ville hun kun gøre sådan noget i smug? Ved folk måske heller ikke at hun er lesbisk? Vi gik begge diskrete ud af kosteskabet, så ingen skulle se os. Og vi blev heldigvis ikke opdaget af nogen. Anastasia kiggede på mig, og grinte ''Hvad er der?'' sagde jeg og smilede tilbage. ''Du ligner da slet ikke en der lige har fået ordnet noget i kosteskabet..'' Svarede Anastasia og grinte højlydt. Jeg begyndte at rette på mit hår og gik i panik, det var som om det var en hentydning  til at hun ikke ville have folk vidste om os. Det var frokost tid, og vi gik op i mod kantinen. Inden vi gik ind kiggede Anastasia på mig og sagde ''Kom, du skal ikke være bange'' hun tog min hånd, og vi gik ind i kantinen hånd i hånd. Folk gav os nogle få blikke, og kiggede lidt. Men efter 5 minutters tid var folk sådan set ligegyldige. Vi stod i køen, for at få frokost og der kan alle se os. Anastasia kyssede mig, jeg syntes jeg hørte en hviske noget om 'lebber' men jeg valgte at ignorere det. Hun var ikke flov over mig, og jeg havde det fantastisk! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...