Kærlighed på vrangen

Hendes læber møder mine og mit hjerte banker der ud af.. Jeg kan mærke hendes varme hud rører min, og jeg nyder det. Men kan jeg tillade mig det, og hvordan skulle jeg dog fortælle det til Kristian? Er det her forkert, eller er det rigtigt? Det føles bare så godt, men også så forkert.

4Likes
8Kommentarer
1025Visninger
AA

7. Kristian

Anastasia og jeg gik en tur nede i gågaden i byen, det styrt regnede. Anastasia slap min hånd og løb ind i en forretning. ''Ana hvad skal du?'' Råbte jeg efter hende, men hun hørte mig ikke. Jeg ville ikke forfølge hende som en eller anden hund, så jeg ventede ude foran. Pludselig så jeg Kristian gå sammen med nogle af hans kammerater. Jeg gik fuldstændig i stå. Det endte med jeg løb ind i en gyde og gemte mig ved siden af den forretning Anastasia gik ind i. Havde fuldstændig glemt at svarer ham. Havde stadig ikke slået op med endnu, og han havde jo skrevet et par beskeder her de seneste dage. Ville ikke fortælle Anastasia om det, da jeg ikke vil have hun skal gå og have det skidt med det. Anastasia gik ud af butikken, og hende og Kristian så hinanden. De stod og snakkede sammen i cirka 5 minutters tid, og da Kristian var gået kom jeg ud af gyden. Anastasia så på mig, med den gule paraply hun lige have købt i hånden. ''Har du ikke slået op med ham endnu?'' Spurgte hun mig, med et vredt blik i øjnene. ''Nej, jeg har ikke lige haft tænkt på det Ana, det må du undskylde jeg skal nok fortælle ham det.'' Anastasia nikkede til mig, men på en skuffet måde. 
Vi gik videre ned igennem byen, og sagde senere på dagen farvel. Anastasia skulle hjem til hendes storebror på weekend, så jeg nu havde jeg muligheden for at gøre det forbi med Kristian. Jeg tog bussen hjem, og da jeg gik ud af bussen og så op mod min lejelighed, stod Kristian ude foran med røde roser i hånden. Åh nej, jeg overvejede straks at vende om igen, men så rakte han en hånd i vejret.. Jeg tog mig til hovedet og prøvede på under 30 sekunder at finde på den bedst mulige måde at gøre det forbi på. 
''Jeg vil gerne gøre det godt igen Rebekka, jeg elsker dig'' Kom det ud af munden på den ellers så søde Kristian. Det var så synd for ham.. Jeg skulle virkelig stå og knuse en anden mands hjerte. ''Kristian.. Jeg har fundet en anden.'' ''Hvem?'' Spurgte han, med tåre kørende ned at kinden. ''Jeg er sammen med Anastasia'' Svarede jeg, og kiggede ned i jorden. ''Hvor længe har det stået på..'' Spurgte han igen.. Det var som om tiden gik i stå.. Det var nu eller aldrig. ''Siden du var på kursus Kristian, undskyld.'' Han så på mig, som om at han ville dræbe mig, det gik fra tårer til flammer i hans blik. Han kastede roserne på jorden, og gik i vrede fra lejeligheden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...