Kærlighed på vrangen

Hendes læber møder mine og mit hjerte banker der ud af.. Jeg kan mærke hendes varme hud rører min, og jeg nyder det. Men kan jeg tillade mig det, og hvordan skulle jeg dog fortælle det til Kristian? Er det her forkert, eller er det rigtigt? Det føles bare så godt, men også så forkert.

4Likes
8Kommentarer
1030Visninger
AA

8. For evigt

Anastasia var kommet hjem fra hendes storebror af, og smed sig på min sofa. 
''Ana.. Jeg har forresten slået op med Kristian nu'' Fortalte jeg hende, med en smule angst i stemmen. 
Hvad nu hvis hun alligevel ikke gad mig, så havde jeg lige knust en fyrs hjerte for hendes skyld. 
Jeg var blevet forelsket i Anastasia, men frygten for at være alene var så stor. Hun kiggede bare på mig, og gav mig en tommel finger op. Hvad havde jeg nu gjort galt.. Havde jeg overhovedet gjort noget? Eller tolkede jeg det bare forkert. 
''Er du sur Ana?'' Spurgte jeg hende. Hun rejste sig op fra sofaen og gik hen i mod mig, hun satte sig ovenpå mig og viklede hendes arme omkring min hals. Jeg sad og tænkte på om den tynde plastic stol mon kunne holde til vægten, og mine tanker gik nærmest i en slags trance om at regne ud hvor mange kilo vi vejede til sammen. 
''Rebekka, tak fordi du slog op med Kristian for min skyld.'' Sagde hun, og kyssede mig på kinden,
''Det var så lidt Ana'' Svarede jeg tilbage og smilede til hende. Hun tog sin ene hånd på min kind, kiggede mig dybt i 
øjnene og sagde ''Rebekka. Du er den jeg vil være sammen med, og tilbringe mit liv med.'' Jeg blev glad indeni
og kunne mærke en varme jeg aldrig havde følt før. Jeg kyssede hende blidt, og krammede hende som om jeg aldrig
ville have hun skulle forlade mig igen. ''Rebekka, jeg vil være din for evigt'' 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...