Kærlighed på vrangen

Hendes læber møder mine og mit hjerte banker der ud af.. Jeg kan mærke hendes varme hud rører min, og jeg nyder det. Men kan jeg tillade mig det, og hvordan skulle jeg dog fortælle det til Kristian? Er det her forkert, eller er det rigtigt? Det føles bare så godt, men også så forkert.

4Likes
8Kommentarer
1030Visninger
AA

1. Anastasia

Jeg kunne mærke sveden dryppe fra panden og ned, jeg kiggede efter en brændslukker for det føltes som om at mine hænder brændte. Nervøsiteten steg mig til hovedet, og mine øjne flakkede rundt i det mange farvet rum. Min numse begyndte at sove, og jeg overvejede om jeg burde rejse mig op fra den hårde plastic stol i venterummet. ''Rebekka'' Blev det råbt op fra en lidt ældre overvægtig kvinde med rødt krøllet hår. ''Det er mig'' Sagde jeg, og rejste mig fra stolen. Vi gik ind af en anden dør, 'Universitets vejleder Iben Kost' Stod der på døren med en fed rød skrift, og store bogstaver. Jeg satte mig ned på endnu en hård plastic stol, inde på hendes kontor. Der var en masse sjove malerier, det lignede en blanding af fisk, og bryster? Måske var kunstneren i tvivl om hvad han ville male. ''Nå Rebekka'' Sagde hun med en seriøst tone i stemmen og kiggede ned igennem hendes briller. ''Du vil gerne startet her på Universitetet, og læse til..?'' ''Jura'' Svarede jeg. ''Opstart på holdet starter i næste måned. Så jeg skal egentlig bare lige have din underskrift og så printer jeg en fakturer ud til dig som skal betales inden for 7 dage, og så er du så godt som startet'' Sagde hun, og begyndte at skrive en masse ned på den store stationere computer hun havde foran hende. Da jeg kom hjem var min kæreste Kristian i gang med at lave aftensmad. Lasagne min livret! ''Skat, jeg skal starte på universitetet her på mandag!'' Var  mine første ord da jeg jeg trådte ind af døren. ''Nej hvor godt'' svarede Kristian. Det blev mandag og det var min første dag på jura studiet. Jeg havde krøllet mit lange platin blonde hår, taget sorte stramme jeans og en strøget hvid skjorte på. Tja, jeg bliver vel nødt til at se bare en smule voksen ud nu hvor jeg skal læse til at blive advokat. Tror ikke det er så indbydende at se en 20 årig, i joggingbukser og min kærestes sweater. Jeg gik ind i klasse lokalet, og det var fyldt op med unge mennesker. Jeg startede midt i et semester, så det var en smule akavet for mig. ''Du må være Rebekka'' Sagde en høj ældre herre, med gråt hår og en meget skrigende grøn t-shirt. ''Jeps det er mig'' Svarede jeg, i mens jeg stod og krummet tær i nervøsitet. Han rakte hånden ud mod en fri stol, ved siden af en mørkhåret pige. Hun havde total dådyr brune øjne, en sort stram kjole og en flot blazer på. Jeg satte mig ved siden af hende, og hun stirrede på mig under hele timen. Jeg følte mig overvåget og det var lige lidt i overkanten for mig da jeg var en helt ny elev på en helt ny skole. Det blev pause og de fleste gik enten op i kantinen eller ud for at ryge. Jeps jeg er en ryger! Jeg gik ud og røg og stod og fumlede med min mobiltelefon. Pludselig mærkede jeg er prik på skulderen, og fik sådan et stort chok at jeg næsten hoppede en halv meter.. ''Hej! Jeg hedder Anastasia, du må godt kalde mig for Ana, det gør de fleste. Vi sidder ved siden af hinanden'' Det kom bag på mig, først stirrede hun på mig igennem en hel time, og nu snakkede hun til mig? ''Hej, jeg hedder Rebekka.'' Svarede jeg Anastasia, med et skævt smil. Vi begyndte at snakke mere og mere sammen som dagen gik, og endte faktisk med at lærer hinanden rigtig hurtigt at kende. Klokken blev 16:00 og vi fik fri. ''Nå men vi ses jo bare i morgen Rebekka'' Sagde Anastasia med et lille vink, i mens hun gik ned mod parkerings pladsen.
Jeg vinkede bare tilbage, og gik op mod stationen. Da jeg sad i bussen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Anastasia. Der var et eller andet over hende jeg ikke kunne beskrive. Det var som om at hun var en slags magnet, som bare trækket mig hen i mod hende. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere end normalt, og jeg fik kuldegysninger på armene. Jeg havde en mærkelig følelse indeni...   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...