hurtigere end en vandrefalk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 16 nov. 2015
  • Status: Færdig
fordi, at tiden flyver hurtigere end en vandrefalk

23Likes
15Kommentarer
1004Visninger

2. )

 

“tiden flyver hurtigere end en vandrefalk,” siger hun til mig en af de dage, hvor jeg kan se bekymringer trække lange streger hen over hendes pande, som med tiden vil blive forvandlet til dybe kløfter. vi er begge bestemte som klippelandskaber med utallige fordybninger og huler. spørgsmålet er blot, hvornår årene beslutter sig for at kvæle det sidste liv ud af vores barndom, udskifte vores stemmebånd, og rive de minder der emmer af personlighed i stykker. men hvad nytter det også at være, dem vi er, hvis vi ikke skriger til andet end intetheden, der nok alligevel holder sig for ørene, når vi kigger væk?

bekymringerne falder fra hendes skrøbelige skuldre, som jeg er så bange for at knække, da hun trækker mig ind i et knus. hun er så meget mere end uroligheder og et uvejr, der har revet alle de beslutninger, som plejede at ligge så langt ude i fremtiden, til blods. det er derfor, jeg sikker på, at det ikke er det, som gør ondt på hende, men det at noget der plejede at ligge så langt væk, har halet ind på hende: fremtid er blevet til nutid.

“vi kunne flygte. flygte fra fortventninger lige så høje som new yorks skyskrabere, og fra alle de bekymringer der ryster af mig, som var jeg et kæmpe jordskælv,” siger hun og fanger mit blik, så jeg ikke har nogen chance for at hælde det ud over en anden. jeg smiler for mig selv og tænker, at vi også bare kunne bygge hus i hendes smilehuller og betragte verden fra en plads, hvor dens hjerte ikke følger vores åndedræt. men vi er de unge, fremtiden, og verden kan lige så godt stoppe med at trække vejret, hvis ikke vores puls er lige så tydelig som den dunkende bas, der stammer fra det nærmeste gadehjørne og nemt skærer sig igennem vinduesruden.

det slår mig, at vi burde have glemt os selv i et par sko fra dengang, hvor vi hoppede rundt i børnehaven og fløj afsted på lette tanker, men jeg ved jo godt inderst inde, at vi forlængst er vokset ud af dem, og at de sikkert ikke engang kan findes imellem støvede minder fra en tid, vi ikke kan gribe fat i, ligemeget hvor hårdt vi prøver. "vi skulle være sprunget fra, dengang hele universet kunne findes inden for hjemmets fire vægge. dengang vi tog til narnia, hvis den rigtige verden mindede for meget om en regnfuld novemberdag, og luften var blevet forgiftet af grimme ord." det er første gang, jeg siger noget. hun nikker og gentager så: "tiden flyver hurtigere end en vandrefalk." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...