Fredag

Lenard er en mand i tredvierne, der spekulerer over sit liv fra et vindue i storbyen.

0Likes
0Kommentarer
122Visninger
AA

8. Nylonstrømper

En ung kvinde sad på en bænk foran en af byens butikker.

  Hendes lange, smukke og gyldne hår havde gemt sig bag hendes skuldre. De var presset helt op til ørene.

  Hun vippede skiftevist med tæerne. Først de højre. Så de venstre. Vipperiget tog til i fart. Hun frøs.

  Hænderne klappede imod hinanden. Og hun pustede lidt på dem fra tid til anden.

  Hendes ånde stod klart ud i den kolde efterårsnat. Den dannede en hvid sky, der efter udpust kunne følges flere meter væk fra hendes mund.   

  Måske hun ventede på nogen.

  Hun havde nylonstrømper på. De sad som malet på hendes ben. Med et vidunderligt skær skinnede byens lamper ned på dem.

  Hun kiggede lidt forvirret fra side til side. Pludselig smilede hun, og rejste sig fra bænken. En ung mand kom gående mod hende. De omfavnede hinanden.

 

Lenard havde engang haft en kæreste. Hun hed Manette. Han var egentlig ikke helt klar over, om han elskede hende.

  De havde mødt hinanden i gymnasiet. Manette gik en klasse under Lenard.

  Til en fest kyssede de. Manette var meget smuk. Og det havde kildet i Lenards mave.

  4 år havde de været kærester. Men intet varer for evigt. Hverken livet eller kærligheden.

  Så da Lenard flyttede til byen, stoppede de med at være kærester.

  Kærligheden sagde ham egentlig ikke noget. Han havde set flere ulykkelige end lykkelige tilfældet.

  Senest hans mors knuste hjerte.

  I øvrigt mente Lenard ikke, at et menneske skulle kunne fuldgøre et andet. Mennesket var da et selvstændigt individ. Og afhængigheden af andet menneske vidnede udelukkende om svaghed. Usikkerhed. Ufuldkommenhed.

  Måske han bare egnede sig bedst til at være alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...