Fredag

Lenard er en mand i tredvierne, der spekulerer over sit liv fra et vindue i storbyen.

0Likes
0Kommentarer
122Visninger
AA

5. Den unge mand

Den unge, gennemblødte mand var nu blevet ledsaget af et par andre unge mænd. De stod ved en trappeopgang og nærmest gemte sig for efterårsvejret. 

  Pludselig ophørte regnen. Og sammen gik de unge mænd videre ned ad gaden.

  De havde alle fint tøj på. Sorte bukser og mørkeblå frakker.

  De smilede og talte sammen. Måske de var på vej til fest.

  Klokken havde passeret syv. Og nu fyldtes gaden med feststemte mennesker, der var klar til at indtage weekenden.

  Ikke engang et brutalt efterårsvejr kunne ødelægge en fredag.

 

Lenards mor var blevet udskrevet fra sygehuset dagen efter hendes indlæggelse. Lægerne kunne intet gøre ved hverken hendes alderdom eller hendes hjertesorger, havde de sagt.

  De havde opfordret hende til at deltage i nogle arrangementer for enlige. Det ville hun ikke høre tale om.

  Lenard havde besøgt hende oftere end vanligt siden indlæggelsen. Selvfølgelig skulle hun ikke føle sig ensom. Men det var ikke Lenards besøg, hun savnede.

  Lenards mor og far havde mødt hinanden til et bryllup. Lenards mor var den smukkeste til festen, havde hans far altid sagt. Hun lyste rummet op. Lenards far var bjergtaget. Og det var kærlighed ved første blik.

  Den slags kærlighed havde Lenard aldrig oplevet. Og han var i tvivl om, hvorvidt den overhovedet fandtes. Hvis kærlighed ved første blik eksisterede, ville kærlighed jo være uhyre overfladisk, havde han tit tænkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...