Fredag

Lenard er en mand i tredvierne, der spekulerer over sit liv fra et vindue i storbyen.

0Likes
0Kommentarer
126Visninger
AA

9. Bygen over byen

En lille byge havde placeret sig over byen. Modsat bygens store fætter, der tidligere den fredag havde raseret over byen, var denne byge mild og blid.

  Regndråberne faldt kærligt og henkastet på vinduerne. Hvis ikke man lyttede ordentligt efter, var de gået ubemærket forbi.

  Gaderne var igen blevet invaderet af mennesker. Mennesker hvis fredag var kommet til en ende. Som små mus der kunne lugte ost, fór de ud af byens værthuse og øvrige feststeder.

  De fleste var i godt humør. Et par mænd stod og tjattede lidt til hinanden. Så kom der nogle andre mænd. De skilte dem ad. Så gik de hver til sit.

  Nogle gik alene hjem. Andre gik sammen.

 

Lenard kunne godt lide at betragte verden på afstand. På afstand kunne man blot observere. Man behøvede hverken at agere eller reagere.

  Lenard var træt. Han var også lidt ensom. Han var sjældent glad. Og han kunne i øjeblikket heller ikke se, hvorfor eller hvordan han skulle kunne være det.

  Smil din satans knægt, havde hans far engang råbt, da han skulle tage et billede af Lenard.

  Siden den dag havde Lenard ikke orket at smile.

  Det var ikke fordi, han var ked af det. Han var nærmere bare følelsesløs.

  Lenard kunne godt lide at betragte verden på afstand. For på den måde kunne at se det hele uden at være en del af det.

  Han havde ikke rigtig lyst til at være en del af livet. Men han havde nu heller ikke lyst til at gå glip af noget.

  Så derfor sad han dér. I vindueskarmen. Først hver fredag. Men den sidste uge hver dag.

  Det havde været dejligt roligt. Som en tilskuer til en uforudsigelig forestilling.

  Sådan måtte livet gerne fortsætte, havde Lenard tænkt. Uden bekymringer om arbejde eller helbred. Ja, sådan måtte livet nu gerne fortsætte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...