When You're All Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 23 jul. 2016
  • Status: Igang
//Dette er 2'eren af Mermaid Trouble // Jeg lader hænderne glide over de glatte kister. Marmoret føles koldt mod mine fingre. Ind i mellem strejfer min hånd en vildfaren blomst. En blomst som har ladet sig glide ud af de flotte buketter på kisternes låg. Det her ville aldrig være sket hvis jeg ikke havde været sådan en idiot. Selvom jeg står midt i det fyldte kirkerum, har jeg aldrig følt mig mere alene. Ugerne er gået, sommerferien er forbi, og Harry og drengene er rejst hjem til England. Bella, Ina og Stine er startet i gymnasiet, og tingene er næsten blevet normale igen. De kæmper stadig med at kontrollere deres evner, og de bliver stærkere dag for dag. Det hele ser ud til at gå i den rigtige retning. Men så, en fuldmåne nat kommer Stine og Ina ud for et uheld, et uheld der kommer til at koste dem begge livet. Bella er knust, og hun har ikke Harry ved sin side til at trøste hende. Hun føler sig mere og mere alene som tiden går. I mellemtiden vokser hendes evner sig stærkere end

17Likes
7Kommentarer
3582Visninger
AA

2. Prolog


 

Min månering glimter i solen der skinner ind af lufthavnens vinduer. Harry ligger mærke til det og ligger sin hånd oven på min. Jeg kigger op i hans smilende grønne øjne, og jeg smiler.

Vi har lige overstået den værste mængde af fans, men der kommer stadig piger hen og vil have billeder. For mit vedkommende er det pænt træls, jeg kan ikke lide al den opmærksomhed. Men det skulle jeg måske have tænkt, før jeg gik på scenen med One Direction for fire dage siden.

Drengene skal hjem til England i dag. Det er faktisk ret trist, det har været en perfekt sommer, men nu kalder skolen. Jeg skal starte i gymnasiet, og jeg glæder mig faktisk ret meget.

Der lyder en skratte lyd fra højtalerene.

”Flyet klokken 17:30 er forsinket med 10 minutter! ”

Harry smiler.

”Jo længere forsinkelse jo bedre! ”

Jeg smiler ikke.

”Hey, op med humøret ikke, det er ikke verdens undergang! ” siger Harry.

”Jeg ved det godt, men jeg kommer bare til at savne jer så meget! ”

Harry ligger armen om mig, og jeg putter mig lidt ind til ham.

”Vi kan jo videochatte og skrive! ” siger han.

”Ja, men det er ikke det samme! ” protestere jeg.

Harry griner lidt.

”Nej men det er bedre end ingenting! ”

Jeg nikker, han har ret, hellere videochat end slet ikke at se ham. Det ville bare overhovedet ikke være det sammen at komme hjem hver dag til et tomt hotel. Der har været vildt meget gang i den de sidste to uger af ferien. Jeg har praktisk talt ikke lavet andet end af hænge ud med drengene.

Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på sommerens begivenheder. Ja, det har i vært fald været en sommer, som jeg aldrig glemmer.

 

Endnu en skratte lyd fra højtalerene river mig ud af mine tanker.

”Vi boarder nu passagerer på første klasse! ”

Det er drengene. Harry rejser sig op og svinger sin rygsæk over skulderen. Jeg rejser mig også. Niall kommer over til os fulgt af Louis, Liam og Zayn.

”Så er det tid til at sige farvel! ” siger jeg.

”Tak for at gøre min sommer helt fantastisk! ”

”Nej, det er os der takker! ” siger Niall.

”Enig! ” siger de andre drenge i kor.

Jeg rødmer, hvilket får dem til at grine.

”Horan hug! ” griner Niall, og trækker os ind i et gruppekram.

En tåre triller stille ned af min kind.

Jeg trækker mig ud af krammet. Drengene kigger på, og så smiler de.

”Nurgh! ” siger de i kor, da de ser tåren.

De trækker mig ind i krammet igen. Uden kontrol triller tårerne ned af mine kinder. Et lille hulk undslipper min mund. Harry trækker mig ud af kramme.

”Nurh, vi kommer også til at savne dig! ” siger Zayn.

”Undskyld, jeg ved godt det er fjollet! ” siger jeg flovt.

”Slet ikke! ” siger Harry.

Jeg kigger op i hans grønne øjne. Gud hvor ser han godt ud. Hvor er jeg dog en heldig kartoffel.

Harry tager hånden op til min kind og tørre tårerne væk. Så læner han sig hen til mig og lader blik sine læber møde mine. Alle sommerfuglene i min mave letter, som de altid gør, når Harry kysser mig.

Jeg vil ønske jeg bare kan blive stående her for evigt. Men til sidst bryder jeg kysset.

”Farvel Harry! ” hvisker jeg.

Han giver min hånd et sidste klem, inden han går ombord på flyet sammen med de andre drenge. Lige inden han drejer om hjørner, vender han sig rundt og vinker til mig. Han lader hånden glide gennem hans hår, og så forsvinder han ind i flyet.

Jeg står tilbage helt alene.

 

≈≈≈

 

Whiiiii.

Jeg har virkelig set frem til at starte op på denne movella. Jeg håber også i har glædet jer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...