When You're All Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 23 jul. 2016
  • Status: Igang
//Dette er 2'eren af Mermaid Trouble // Jeg lader hænderne glide over de glatte kister. Marmoret føles koldt mod mine fingre. Ind i mellem strejfer min hånd en vildfaren blomst. En blomst som har ladet sig glide ud af de flotte buketter på kisternes låg. Det her ville aldrig være sket hvis jeg ikke havde været sådan en idiot. Selvom jeg står midt i det fyldte kirkerum, har jeg aldrig følt mig mere alene. Ugerne er gået, sommerferien er forbi, og Harry og drengene er rejst hjem til England. Bella, Ina og Stine er startet i gymnasiet, og tingene er næsten blevet normale igen. De kæmper stadig med at kontrollere deres evner, og de bliver stærkere dag for dag. Det hele ser ud til at gå i den rigtige retning. Men så, en fuldmåne nat kommer Stine og Ina ud for et uheld, et uheld der kommer til at koste dem begge livet. Bella er knust, og hun har ikke Harry ved sin side til at trøste hende. Hun føler sig mere og mere alene som tiden går. I mellemtiden vokser hendes evner sig stærkere end

17Likes
7Kommentarer
3584Visninger
AA

11. Kapitel 9. "Du er savnet, "

For tredje gang besvarer Bella ikke mit opkald, og en bange fornemmelse begynder at samle sig i min mave. Jeg sidder alene i min lejlighed, Louis er ude og hente noget mad sammen med de andre. Jeg prøver at forestille mig hvad Bella laver, siden hun ikke tager telefonen. Måske er hun ude at svømme, der har hun den aldrig med. Desværre har jeg bare på fornemmelsen, at det ikke er det hun laver.

For fjerde gang tager jeg min telefon og ringer hende op via Face-Time. Klartonen bliver ved med at lyde, og jeg er ved at give op, men så svarer Bella. Hendes ansigt kommer ikke op på skærmen.

”Bella? ” forsøger jeg spørgende.

Der kommer intet svar, men små ting på skærmen bevæger sig, og pludselig kan jeg se en del af Bellas værelse.

”Bella? ” prøver jeg igen.

Endelig flytter Bella telefonen op foran hendes ansigt, men inde lettelsen når at indfinde sig, får jeg et chok. Hendes øjne er røde, og flere tårer hænger på hendes kinder. Hendes mascara er løbet i lange linjer ned ad hendes ansigt, men hun stadig smuk.

”Bella hvad er der dog sket? ” min hæse stemme ryster lidt, men den eneste reaktion fra Bella, er hendes øjne. De ser bange ud.

Hun åbner munden, men ikke én lyder kommer over hendes læber. Jeg kan se hvor meget hun prøver, at sige noget, men det ser ud som om det volder hende ekstreme smerter at tale.

Døren bag mig bliver åbnet, og drengene træder larmende ind. Bella spjætter ved det pludselig larm.

”Bella vil du ikke nok fortælle mig, hvad der sker? ” min stemme er bedende.

Drengene larmer ude i køkkenet, men ingen af den kommer ind i stuen.

Bella åbner igen munden. ”Han…” hendes stemme er kun en lav hæs hvisken. Hun rømmer sig og siger så: ”Han er tilbage! ” rædslen i hendes blik bliver dobbelt så intens som før, og det giver et sug i min marve. Hun kan kun snakke om én person.

”Nej, det er umuligt, I slettede hans hukommelse, gjorde I ikke? ”

Bella ryster over hele kroppen, og begynder selv at fryse. Louis træder ind i stuen.

”Hvad så Hazza, skal du ikke have noget at æde? ” han stor smiler.

Jeg kigger bare på ham uden noget form for varme eller smil. Jeg vender mit blik mod min telefon igen. Bella ligner en der er ved at gå til i af rædsel, og så ligger hun på.

”Hazza? ” Louis lyder bekymret nu.

Jeg kigger på ham, med gruen malet i ansigtet.

”Det er Bella, ” siger jeg bare, og Louis ser endnu mere forvirret ud.

”Kom med ind og spis med de andre, så kan du fortælle hvad der sker, ” siger Louis, og jeg rejser mig for at gå ud i køkkenet.

Da jeg træder ind dufter der af tacos, men ikke engang det kan løfte mit humør. Drengene er ved at dele tallerkner rundt ved spisebordet, men jeg ligger hurtigt mærke til at Zayn mangler. Har han droppe os igen?

”Harry du ser ikke så godt ud, er du okay? ” Liam ser bekymret på mig.

Jeg svarer ikke før alle har sat sig ned.

”Bella har lige ringet, ” siger jeg.

Drengene forstår stadig ingenting, så jeg fortsætter.

”Den vampyr der kidnappede hende i sommers er kommet efter hende igen, ” denne sætning troede jeg aldrig, jeg skulle sige af flere grunde.

Louis der var ved at pakke mad ud stopper midt i sin bevægelse.

”Det mener du ikke vel? ” spørger han.

Jeg nikker bare. Jeg ved at alle drengene elsker Bella, (Bare på som venner) så selvfølgelig er de bekymret for hende.

Stilheden ligger sig over os, og det sker næsten aldrig. Det bliver heller ikke ved længe.

”Hvordan har hun det? ” spørger Liam.

”Hun er rædslagen, da jeg ringede sagde hun næsten ikke noget. Hun sad bare og græd, ” at snakke om det gør næsten ondt på mig.

Jeg tager en bid af min taco, men den smager bare ikke så godt som den plejer.

”Hvordan fandt hun ud af det? ” spørger Niall, der lyder bekymret.

Jeg tygger af munden, før jeg svarer: ” Det ved jeg ikke, hun sagde ikke noget, måske havde hun et syn eller noget? ”

Niall nikker og er så stille lidt.

”Kan vi ikke gøre noget? Altså for at hun får det bedre? ” Liam deltager nu i samtalen.

”Jeg ved det virkelig ikke, men det ville jeg ønske, vi kunne, ” jeg bliver frustreret over det.

Så slår en tanke ned i mig.

”Stine slettede jo vampyrens hukommelse, måske kan hun gøre det samme med Bella. Hun kan måske fjerne minderne om de syn hun har haft. De behøver jo ikke at være sande, ” jeg når næsten ikke at gøre sætningen færdig, før jeg rejser mig for at hente min telefon.

Den ligger i stuen, jeg tager den hurtigt og ringer Stine op. Klartonen lyder fire gange, før hun tager den.

”Hej Harry, ”

”Hej Stine, kan jeg spørger dig om noget? ”

”Ja, ”

”Har Bella opført sig mærkeligt på det sidste, måske skræmt? ”

Der er stille i røret lidt, så svarer Stine.

”Hun har haft nogle syn og mareridt på det seneste, og de har vist skræmt hende lidt, men ellers ikke, ”

”Kan jeg bede dig om noget lidt stort? ” spørger jeg.

”Hvad Harry? ” spørger hun mistænksomt.

”Kan du ikke få hende til at glemme de drømme og syn? ”

Igen er der stille lidt.

”Jeg kan prøve, men hvorfor? ”

”Bare så hun ikke skal gå rundt og tænke på det, ” jeg lyver lidt, men hvis Bella ikke har sagt noget til dem, så skal det ikke komme fra mig.

”Okay, jeg skal nok gøre det i aften, ”

”Tak Stine du er den bedste, ”

”Vi ses Hazza, ”

”Ses ”

Jeg lægger på og går ud i køkkenet igen.

”Hvad sagde hun? ” spørger Louis.

”Hun gør det i aften, ” siger jeg lettere tilfreds med mig selv.

Nu flyder vores samtale om albummet og om Zayn, der ikke er dukket op til nogen af møderne. Da vi har spist sætter vi i opvaskeren laver te og sætter os i stuen for at snakke videre.

Pludselig falder der en mærkelig stilhed over os. Som om hvert ord vi siger bliver opslugt af luften. Drengene får et mærkeligt slørret blik i øjnene, og en mærkelig følelse ligger sig i mit baghoved. Og så forsvinder det lige så hurtigt som det kom, og vores samtale fortsætter som om intet skete.

En besked tjekker ind på min telefon, den er fra Stine.

//Done//

Jeg ved ikke hvad hun mener med det, så jeg svarer ikke. Jeg skal til at ligge telefonen fra mig, men så ringer Bella og jeg skynder mig at tage den.

”Hey Hazza, du lovede at ringe til mig, men du gjorde det aldrig, ” siger hun, med et falskt sur ansigt.

Jeg synes da, at jeg ringede til hende. Men det gjord jeg nok ikke.

”Det må du undskylde Bellz, jeg var sammen med drengene, ”

Hun surmuler stadig falsk, men bryder så ud i latter.

”Du er så smuk når du griner, ” jeg smiler skævt.

”Buuuh, charmetrold! ” råber drengene i bagrunde, og jeg griner.

Bella rødmer bare, og smiler sødt.

”Og du er endnu smukkere når du rødmer, ” griner jeg.

Der komme flere tilråb fra drengene.

”Harry stop det, du ved jo godt, at det ikke passer, ” Bella rødmer endnu mere.

”Jo det gør jo! Du skal lade værre med at benægte det, ” jeg prøver at lyde vred.

Drenge råber igen, inden Bella når at sige noget.

”Hvis vi nogensinde skal kunne snakke sammen, tror jeg, du skal sige hej til drengene først, ” griner jeg.

Jeg vender telefonen, så kameraet fanger drengene.

”Hej Bellz, ” råber de.

”Hej drenge, hvor er Zayn? ” griner Bella.

”Sammen med Perrie tror vi nok, ” Louis lyder ikke tilfreds med situationen.

”Åh, ” siger Bella.

”Jeg ville virkelig gøre alt for at være sammen med jer lige nu, ” fortsætter hun.

”Det ville vi også Bellz, du er savnet, ” siger Niall.

Vi fortsætter med at snakke resten af aftenen, men vi er nødt til at stoppe, da Bella skal i seng. Først vil hun ikke ligge på.

”Bella, det er skoledag i morgen, og du skal have din skønhedssøvn, ” siger jeg strengt. 

”Jeg behøver ikke søvn, ” brokker hun sig.

”Godnat smukke, husk at jeg elsker dig, ” siger jeg.

”Godnat, jeg elsker også dig, ” siger hun, og jeg ligger på.

Drengene er ved at gøre sig klar til at sove. Selvom det er Louis og min lejlighed, har de andre drenge også værelser her, fordi vi så tit er sammen.

Da jeg endelig ligger i min seng, går mine tanker med det samme til Bella. Jeg savner hende, og af en eller anden grund er jeg bekymret for hende. Jeg ved ikke hvorfor, men det er jeg. Jeg lukker øjnene, og søvnen ruller stille ind over mig.

-Så fik I lige et kapitel fra Harrys synsvinkel. Skriv gerne jeres mening i kommentaren

-E$

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...