When You're All Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 23 jul. 2016
  • Status: Igang
//Dette er 2'eren af Mermaid Trouble // Jeg lader hænderne glide over de glatte kister. Marmoret føles koldt mod mine fingre. Ind i mellem strejfer min hånd en vildfaren blomst. En blomst som har ladet sig glide ud af de flotte buketter på kisternes låg. Det her ville aldrig være sket hvis jeg ikke havde været sådan en idiot. Selvom jeg står midt i det fyldte kirkerum, har jeg aldrig følt mig mere alene. Ugerne er gået, sommerferien er forbi, og Harry og drengene er rejst hjem til England. Bella, Ina og Stine er startet i gymnasiet, og tingene er næsten blevet normale igen. De kæmper stadig med at kontrollere deres evner, og de bliver stærkere dag for dag. Det hele ser ud til at gå i den rigtige retning. Men så, en fuldmåne nat kommer Stine og Ina ud for et uheld, et uheld der kommer til at koste dem begge livet. Bella er knust, og hun har ikke Harry ved sin side til at trøste hende. Hun føler sig mere og mere alene som tiden går. I mellemtiden vokser hendes evner sig stærkere end

17Likes
7Kommentarer
3529Visninger
AA

9. Kapitel 7. "Jeg blev overfaldet af en musiklærer, "


Også musiktimen bliver startet med en navnerunde, men denne er lidt anderledes. Denne gang skal man fortælle, hvad man hedder og derefter fortælle hvilket instrumenter man spiller. Derefter stiller musiklæreren- en høj slank mand med gråt hår og overskæg- et spørgsmål om de instrumenter man spiller. Hans Christian, som musiklæreren hedder virker som en rar mand, men når nogen nævner noget der ikke passer, sætter han dem på plads. Et eksempel på det kan være, at da turen kommer til den lyshårede pige med togskinnerne. Hun præsentere sig som Molly, og fortæller at hun kan spille violin og synger. Da hun nævner ordet synge, bryder Hans ud i latter.

”Synge?! ” hans stemme er vandtro.

”Du kan sgu ikke synge Molly, det kan jeg godt sige dig, jeg hørte dig til sidste års musical, og mine ører gør stadig ondt! ”

Alle i klassen griner også Molly. Det viser sig, at hun mente det som en joke, og det vidste Hans godt. I det øjeblik beslutter jeg mig for, at jeg godt kan lide Hans.

Da turen kommer til mig, siger jeg:

”Mit navn er Bella, og jeg kan spille guitar og en lille smule klaver, ”

Da jeg nævner det med klaver, kommer jeg i tanke om Harry. I slutningen af sommerferien prøvede han at lære mig at spille. Det gik egentlig meget godt, men jeg brokkede mig tit over, at jeg aldrig ville blive lige så god som ham. Hver gang jeg sagde det, bøjede han sig bare ned og kyssede mig.

”Hun kan også synge! ” er der en der tilføjer.

Jeg kigger ud i rummet for at finde den skyldige, og jeg får øje på Molly, der smiler til mig.

”Kan hun det? ” Hans tonefald er nysgerrigt om samtidig dømmende.

”Og hvordan ved du så det Molly? ” han vender opmærksomheden mod hende.

Jeg ved, hvad hun vil sige, og jeg prøver at fange hendes blik for at stoppe hende.

”Fordi hun optrådte med One Direction i sommerferien, ”

Hvorfor?! Hvorfor bliver det emne bragt op hele tiden? Hun er sammen med Harry Styles, hun kender One Direction. Og hvad så? Det gør ikke mig kendt.

”Nå, så det gjorde hun, ” nu er Hans tonefald kun dømmende.

”Jamen det skal vi da have en prøve på, tag en mikrofon Bella, ”

Det giver et sug i min mave. Lige nu? Lige her?

”Åh, det ved jeg ikke rigtig om jeg har lyst til, ” min stemme ryster, da jeg svarer ham. For at være ærlig tro jeg heller ikke at nogen andre har lyst til det.

”Selvfølgelig har du det, hvis du kan synge foran flere tusinde mennesker, kan du også synge for os nu, ” Hans stemme var nu kun begejstret.

”Men, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal synge, ” mine argumenter er lamme, og de hjælper mig ingenting.

”Kan du ikke synge Hallelujah, altså som du gjorde til koncerten? ” spørger Molly.

Jeg har lyst til at sende hende et ondt blik, men jeg rejser mig bare opgivende op. Hans viser mig hvor mikrofonerne er, og vi får hurtigt stillet op. Da slår en tanke ned i mig.

”Jeg skal bruge en på klaver, ” siger jeg stille.

Hans kigger rundt i den lille klasse, vi er faktisk kun femten personer. Hans blik lander på en mørkhåret pige med vilde krøller.

”Amanda, vil du spille for Bella? ” spørger Hans.

Pigen nikker, så hendes krøller hopper, og hun skynder sig op til klaveret.

”Jeg spiller et lille forspil, og så begynder du, ” siger hun smilende, og jeg nikker.

Amanda går i gang med forspillet, hun rykker lidt fra side til side i takt med musikken. Jeg tager fadt om mikrofonen, det kolde metal mod min hud er som totur. Det var ikke sådan her, jeg havde forstillet mig første skoledag.

Da forspillet slutter, nikker Amanda til mig, for at få mig igang. Jeg åbner munden og synger.

”I heard there was a secret chord... ” Ordne flyder bare ud af min mund, og jeg hører min egen stemme i højtalerene. Hans står og svajer lidt i takt med musikken og min sang. Så begynder han at diagere folk rundt i lokalet, han starter med Molly. Hun skynder sig hen og snupper en violin.

Da jeg begynder på andet vers, begynder Molly at spille, og hun er virkelig god. Halvejs i gennem verset sætter nogle guitarer også ind. Hans smiler begejstret. Der sidder ikke længere nogen på bænkene, alle har indfundet sig ved et instrument. Men mange af dem spiller ikke endnu. Hvad venter de på? Da jeg går ind i tredje vers, begynder trommerne og alle andre. Det var det de ventede på. Nogle piger har stillet sig op bagved, og de begynder at synge kor. Det hele er så mærkeligt, men det lyder godt.

Da vi slutter sangen, klapper alle og mest Hans. Da vi alle sammen har fået sat os ned igen, siger Hans begejstret.

”Der har vi så vores første nummer til velkomstfesten i weekenden! ”

Andetårselever smiler, mens vi andre ikke ved hvad det betyder. Hans starter en lang forklaring om hvornår festen er, og at vi skal optræde med mindst tre numre. Festen er allerede lørdag i den kommende weekend, så vi har travlt. Men Hans ligger tryk på, at nu har vi jo allerede første nummer, så så travlt har vi heller ikke.

Da det endelig ringer til frokost, forsøger jeg at komme hurtigt ud af klassen, men Hans stopper mig.

”Undskyld, jeg kunne godt se på dig, at du ikke ville synge for os, men jeg har hørt dig synge, og du er rigtig god. Jeg prøvede vel bare at få dig ud af din skald, ” noget i Hans stemme fortæller mig, at han taler sandt.

Jeg nikker bare og skynder mig ud af døren. Ude på gangen står David og venter. Jeg åbner munden for at hilse på ham, men inden jeg når det, er der en der prikker mig på skulderen. Jeg vender mig om og ser Molly.

”Du klarede det virkelig godt, ” siger hun før hun slutter sig til en lille flok piger. Jeg når ikke engang at sige tak.

”Hvad handlede det om? ” David er kommet hen til mig

”Jeg blev overfaldet af en musiklærer, ” min stemme lyder helt seriøs.

”Hvad?! ”

”Jeg driller, ” smiler jeg, og han ånder lettet op.

”Jeg kan forklare, når vi mødes med de andre, ” siger jeg.

David nikker og begynder at gå ned ad gangen, jeg følger efter. Stilheden har igen lagt sig over os som et akavet slør. Heldigvis er der ikke langt til kantinen, og uden for den står pigerne og venter.

”I fandt herhen, ” konstaterer David.

”Ja, det var ret nemt, når alle skulle den her vej, ” Inas stemme er glad, måske lidt for glad.

David griner lidt, og Ina smiler.

David sætter sin bakke fra sig og sætter sig ned, Ina sætter sig ved siden af ham, Stine og jeg sætter os overfor. Jeg pakker min pizza ud og sætter tænderne i den.

”Hvad skete der i musik timen Bella? ” spørger David igen.

”Hans tvang mig til at synge foran alle! ” min stemme er lettere vred.

Ina kigger undrende på mig.

”Ja selvfølgelig gjorde han det, du synger jo fantastisk, ”

”Jamen det er ikke min pointe, jeg tror ikke, at der var nogen andre end Hans der gad at høre på det, ”

Stine blander sig også i samtalen.

”Du har optrådt med drengene, jeg tror alle gerne vil høre dig, ”

Jeg skal til at sige noget, men jeg lukker munden igen. Skakmat.

”Vent, hvem er drengene? ” jeg har næsten glemt at David er der.

”Åh, det er One Direction, du ved de var i Danmark her i ferien, ” forklarer Ina.

”Så du har optrådt med et kendt boyband? ” Davids stemme er tvivlsom.

Jeg ruller øjne, hvor mange gange skal jeg svare på noget om drengene i dag?

”Ja, kan vi skifte emne nu? ” spørger jeg.

Da vi snakker om drengene, minder det mig om Harry. Måske har han skrevet til mig. Jeg tager hurtigt min telefon op af lommen. To ulæste beskeder og en Skype besked, jeg tjekker beskederne først. De er begge to fra Harry.

//Hvornår har du fri Solstråle? <3//

//Ps. Jeg skriver en sang om dig…<3//

Jeg svarer ham hurtigt.

//Jeg har fri 15:30, uh fortæl mig mere! <3//

”Hvem skriver du med? ” Stine læner sig ind mod mig for at læse med.

”Harry, ” svarer jeg kortfattet, men jeg mærker, at mine kinder bliver røde.

Skype beskeden er fra Ed, (Som i Ed Sheeran.)

//Hey Bellz er Hazza taget hjem? Og hvordan gik første skoledag? //

//Hey Eddie, Harry og de andre tog hjem for to dage siden, indtil videre går det fint, men jeg blev angrebet af en musik lærer ;)//

Sådan svarer jeg ham, før jeg vender tilbage til min pizza. For en tid er der ingen der siger noget, men så bryder David tavsheden.

”Så er nogle af jer andre kærester med kendte? ”

Det er en klog måde, at spørger Ina om hun er single.

”Næh, single for life, ” siger Stine, og lader som om hun er trist.

”Heller ikke her, ” surmuler Ina for sjov.

Hende og Niall prøvede ellers at få noget op at køre, men de var bare for forskellige.

”Nok ikke for life, du skal nok finde en, ” siger David til Stine.

”Jeg tvivler, ” siger Stine grinende.

Klokken ringer, og vi pakker sammen.

 

Endelig ringer klokken ud fra sidste time, det har været en lang, men god første skoledag. Nu vil jeg bare hjem og videochatte med Harry.

 

- Endelig et kapitel. Jeg er virkelig ked af alt den ventetid, men jeg arbejde bare på andre projekter i øjeblikket. Jeg kan sagtens røbe at det har noget med sangskrivning at gøre?

-E$

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...