When You're All Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 23 jul. 2016
  • Status: Igang
//Dette er 2'eren af Mermaid Trouble // Jeg lader hænderne glide over de glatte kister. Marmoret føles koldt mod mine fingre. Ind i mellem strejfer min hånd en vildfaren blomst. En blomst som har ladet sig glide ud af de flotte buketter på kisternes låg. Det her ville aldrig være sket hvis jeg ikke havde været sådan en idiot. Selvom jeg står midt i det fyldte kirkerum, har jeg aldrig følt mig mere alene. Ugerne er gået, sommerferien er forbi, og Harry og drengene er rejst hjem til England. Bella, Ina og Stine er startet i gymnasiet, og tingene er næsten blevet normale igen. De kæmper stadig med at kontrollere deres evner, og de bliver stærkere dag for dag. Det hele ser ud til at gå i den rigtige retning. Men så, en fuldmåne nat kommer Stine og Ina ud for et uheld, et uheld der kommer til at koste dem begge livet. Bella er knust, og hun har ikke Harry ved sin side til at trøste hende. Hun føler sig mere og mere alene som tiden går. I mellemtiden vokser hendes evner sig stærkere end

17Likes
7Kommentarer
3578Visninger
AA

6. Kapitel 4. "Hvad sker der? "

Der dufter af varme pizzaer, da jeg træder ind af døren hjemme hos Ina. Over skulderen har jeg min Day taske som er fyldt med overnatnings grej. Ina inviterede Stine og mig til at sove hjemme ved hende. Så kan vi også nyde den sidste feriedag sammen. I morgen starter vi i gymnasiet, det lyder så voksent.

”Mine forældre må have bestilt pizza til os, de er ikke hjemme, ” siger Ina.

Solen skinner stadig udenfor, så vi beslutter os for at spise ude på altanen. Ina har også udsigt til vandet, og vi sidder og nyder solnedgangen. Jeg har næsten glemt alt om drømmen, mens jeg har været sammen med Ina og Stine. Det er dejligt at have venner der støtter en, når man har brug for det.

Vi åbner den første pizzabakke og en duft af ost og pepperoni slår os i møde. Min mave knurrer pludselig, og jeg mærker, hvor sulten jeg egentligt er. Det giver vel også god mening, når jeg har været i vandet hele dagen.

Ina skærer tre stykker med pizzaskæren og ligger dem over på tre tallerkner. Pizzaen varmer hele vejen igennem mit system. Jeg har følt mig kold og alene hele dagen, men her sammen med Ina og Stine føler jeg mig velkommen.

Solen farver vandet omkring den orange og gule farver. De minder mig om Stines hale.

”Hvad er klokken? ” spørger Ina så.

Jeg trækker hurtigt min telefon op af lommen og tænder den.

”Den er næsten halv ti, ” siger jeg.

Det er sendt, men vi skal også først møde klokken ni.

Vi begynder at rydde af bordet og sætte i opvaskeren. Resten af pizzaerne sætter vi i køleskabet. Så går vi op på Inas værelse, der som sædvanlig er pænt og rydeligt. Der ligger to store luftmadrasser, som Stine og jeg skal sove på.

Jeg smider mig træt ned på madrassen, og Stine lander ved siden af. Jeg opdager først nu hvor træt jeg er, faktisk er jeg så træt, at jeg ikke engang orker at børste tænder. Men jeg får mig alligevel taget sammen. Jeg roder rundt i min taske for at finde min toilettaske. Det er svært, når jeg ikke er den mest organiserede pakker i verden. Men til sidst finder jeg den helt ned på bunden.

Da vi har fået børstet tænder og børstet vores hår, smider vi os alle sammen ned. Nu er sommerferien slut, nu starter hverdagen, måske kan den tage mine tanker væk fra Harry, drømmen og synet.

”Godnat piger, ” siger Ina.

”Godnat, ” svarer vi i kor.

Jeg trækker dynen op om skuldrene og ligger mig godt tilrette. Der går fem, ti, femten, tyve minutter, og jeg ligger stadig i den samme stilling uden at være faldet i søvn. Ina og Stine sover allerede, men jeg kan ikke. Jeg ved ikke om det forventningerne der gør, at jeg ikke kan sove. Eller om det er fordi, jeg hele tiden ser et par blodrøde øjne stirre ned på mig.

Jeg vender og drejer mig, men der er intet der hjælper, jeg kan bare ikke sove. Jeg begynder at svede, så jeg smider dynen af. Men så bliver jeg kold. Irritationen overmander mig, jeg har lyst til at råbe og skrige. Hvorfor skal alt det her gå ud over mig? Hvorfor skulle jeg finde månegrotten? Hvorfor fik jeg en havfruehale? Hvorfor blev jeg bortført af en vampyr? Hvorfor kan jeg se ind i fremtiden? Der er så mange spørgsmål, men der er ingen der giver mig svar.

Efter endnu en time uden søvn, er jeg bare blevet endnu mere irriteret. Jeg prøver at forstille mig Harrys stærke arme omkring mig. Jeg forestiller mig hans hæse stemme, der fortæller mig, at det hele nok skal gå. Sådan falder jeg ind i en urolig søvn fyldt med mareridt og røde øjne.

 

Jeg vågner med et sæt op af endnu et mareridt badet i sved. Min hals er tør, og jeg hoster lidt. Jeg må have vand. Inas vækkeur viser, at klokken er halv tre. Jeg stønner lidt, det bliver vildt svært at koncentrere mig i morgen, hvis jeg ikke får noget søvn. Jeg rejser mig op og bevæger mig nedenunder til køkkenet.

Mens jeg står og venter på at vandet i hanen skal blive varmt, kigger jeg ud af køkkenvinduet. Himlen er dækket af et tykt lag skyer, der holder på varmen. Jeg hører pludselig fortrin på trappen, og min puls stiger med det samme. Er det ham? Jeg griber hurtigt efter en af knivene i knivholderen, den vil ikke hjælpe mig meget, men det er alt jeg har.

Fodtrinene kommer nærmere, og jo nærmere de kommer, jo hurtigere banker mit hjerte. Lyset blive tændt i køkkenet, og in træder Ina.

Jeg ånder lettet op og lægger kniven fra mig på bordet.

”Hvad sker der her? ” spørger Ina træt.

Jeg orker ikke til at lyve for hende, og desuden vil det blive for svært.

”Jeg troede du var ham, ” indrømmer jeg.

Ina ser bekymret ud, og jeg forstår det ærligt talt godt. Når jeg bliver bange for fodtrin, er der noget seriøst galt.

”Bella? ”

”Mmh? ”

”Måske… måske skulle du opsøge en psykolog, ”

En hvad?! Tror hun er jeg psykisk syg?

”Hvorfor? ” spørger jeg.

”Du har tydeligvis svært ved at slippe minderne om den her kidnapning, og det kan en psykolog måske hjælpe dig med, ”

Ja måske, men hvad skal jeg sige til ham. For næsten tre uger siden blev jeg bortført af en havfrue jæger, fordi jeg er en havfrue, og han var tilfældigvis vampyr. Så kunne jeg sende ham et smil, og derefter lade mig indskrive på psykiatriskafdeling. Nej det virker ikke helt.

”Og hvad skulle jeg så fortælle sådan en psykolog? ” spørger jeg.

”Måske ikke at du er en havfrue vel, men noget om kidnapningen noget om dine drømme, ”

Jeg bliver træt, det her er simpelthen et for stort emne at diskutere klokken halv tre om morgen.

”Ina, jeg er træt, det er lidt for meget at diskutere psykologi med dig lige nu, ” siger jeg.

Jeg får drukket noget vand, og så går jeg tilbage i seng. Jeg falder først i søvn flere timer senere.

Inas vækkeur ringer klokken halv otte, det lyder ikke frygteligt tideligt, men det er for en der næsten ingen søvn har fået. Som altid er Ina allerede vågen, og Stine ligger og sover. Jeg selv er næsten for træt til at rejse mig op. Okay, det er måske en overdrivelse, men jeg er altså træt.

”Kom nu op piger, ” kvidre Ina.

Hun er så irriterende på det punkt, hun er altid klar og frisk, mens alle andre hellere vil sove. Jeg vender bare ryggen til hende og prøver at falde ind i min urolige søvn igen. Men jeg mærker hurtigt en pude i nakken.

Jeg vender mig om og kaster puden hårdt efter Ina. Hun undviger den og griner.

”Kom nu Bellz det er vores første skoledag i gymnasiet, vi skal ikke komme forsendt, ”

Modvilligt får jeg skubbet den varme dyne til side og kommer på bene. Jeg griber min toilettaske og får ud på toilettet. Jeg finder min tør shampoo frem, da jeg ikke har mulighed for at tage et bad. Mit hår er ikke vildt fedtet, men det bliver bedre med lidt tør shampoo.

Jeg ligger en let makeup, og så er jeg færdig. Jeg går ud og tager tøj på. Det bliver bare til et par sorte jeans og en lyseblå T-shirt med citatet:  Happiness is a choice på.

Jeg går nedenunder, hvor altid friske Ina har lavet morgenmad. Hun har lavet røræg og bacon, mums.

Vi sætter os ude på altanen igen, da solen igen skinner ned fra en skyfri himmel. Ina har delt morgenmad op i tre lige store portioner, og jeg rager min til mig. Mens jeg sidder og skovler æg ind, kommer Stine ned. Hun ser mere frisk ud, end hun gjorde for fem minutter siden. På hendes finer glimter hendes månering, hvorfor han hun den på?

”Fordi Bella, hvis der skulle ske noget i skole, har den sikkert svare, ” siger hun.

Hun skulle virkelig stoppe med at læse mine tanker konstant. Jeg kigger jo heller ikke i hendes fortid hele tiden, jeg kunne sikkert grave noget pinligt frem der. Nej, det er en ond tanke.

Stine dumper ned på stolen ved siden af, hun åbner hånden foran mit ansigt. Der ligger to måneringe, Inas og min. Jeg snupper hurtigt min egen, det er faktisk godt tænkt. Jeg skovler den sidste skefuld røræg ind og stiller så min tallerken ind i køkkenet. Kniven ligger stadig på bordet fra i nat, og jeg kommer i tanke om Inas forslag. En psykolog, det på være hendes spøg.

Jeg går ovenpå igen, og finder min skoletaske. Den bliver jo nok nødvendig i dag. Jeg finder også min telefon og ser, at der er tre nye sms’er. To fra Harry en fra min mor. Jeg læser Harrys først.

//Held og lykke med din første dag i gymnasiet min store pige <3//

Han efterfølger sms’en med en mere.

//PS hvordan har du det? //

Hvorfor forbavser det spørgsmål mig ikke, han er bekymret for mig, vi skulle aldrig havde sagt noget om synet.

// Jeg har det fint Harry, du skal ikke bekymre dig <3//

Videre til min mors sms.

//Held og lykke med din første dag fra far og mig//

Jeg skriver et hurtigt tak og lader så telefonen glide ned i min lomme. Så går jeg nedenunder igen. Ina står i køkkenet og sætter i opvaskemaskinen, og Stine sidder stadig på altanen og spiser. Jeg kigger på uret, det viser, at klokken er kvart over otte. Vi skal gå i skole, da vejret jo er dejligt. Det tager cirka en halv time, så vi skal til at være klar.

Stine er færdig med at spise, og hun sætter sin tallerken i opvaskeren. Ina og jeg sidder lit utålmodigt og venter på hende. Vores tasker er pakket, men det var også nemt, for vi har jo ikke nogen bøger endnu. Det eneste vi har med er pizzaen fra i går.

Endelig kommer Stine ned med pakket taske og smil på læben. Så kan vi endelig komme afsted, og kokken er da også blevet halv ni. Ina og jeg rejser os op og får ud i gangen.  Ina låser døren efter os, og så går vi afsted mod vores første dag i gymnasiet.

________________________________________________________________________________

Så er fjerde kapitel her! I må meget gerne efterlade en kommentar med jeres mening :)

-E$

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...