When You're All Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 23 jul. 2016
  • Status: Igang
//Dette er 2'eren af Mermaid Trouble // Jeg lader hænderne glide over de glatte kister. Marmoret føles koldt mod mine fingre. Ind i mellem strejfer min hånd en vildfaren blomst. En blomst som har ladet sig glide ud af de flotte buketter på kisternes låg. Det her ville aldrig være sket hvis jeg ikke havde været sådan en idiot. Selvom jeg står midt i det fyldte kirkerum, har jeg aldrig følt mig mere alene. Ugerne er gået, sommerferien er forbi, og Harry og drengene er rejst hjem til England. Bella, Ina og Stine er startet i gymnasiet, og tingene er næsten blevet normale igen. De kæmper stadig med at kontrollere deres evner, og de bliver stærkere dag for dag. Det hele ser ud til at gå i den rigtige retning. Men så, en fuldmåne nat kommer Stine og Ina ud for et uheld, et uheld der kommer til at koste dem begge livet. Bella er knust, og hun har ikke Harry ved sin side til at trøste hende. Hun føler sig mere og mere alene som tiden går. I mellemtiden vokser hendes evner sig stærkere end

17Likes
7Kommentarer
3532Visninger
AA

4. Kapitel 2. "Jeg tror jeg havde et syn! "


Da jeg rammer vandet, føles det som, at jeg kommer hjem. Jeg ved godt, at jeg hører hjemme på land, men havet er også en stor del af mig. Bobler omslutter mine ben, der forsvinder og bliver erstattet af min blå hale.

Det er længe siden, at jeg rigtigt har været ud af svømme. For jeg har jo brugt meget tid på drengene på det senest.

Ina kommer op ved siden af mig, hendes grønne hale skinner nærmest. Stine svømmer nogle meter foran os, og vi svømmer til for at indhente hende. Jeg ved at hun i lang tid har været træt af sin orange hale.

”Hvorfor kan den ikke være blå ligesom din? ” spørger hun mig tit.

Vores haler skifter farve, hvis de rammes af fuldmånens lys. Engang var alle vores haler blå, men efter et lille uheld ved fuldmåne, skiftede de alle sammen farve. Selvom min ikke ændrede sig ligeså meget som de andres. Ja, lad os bare sige at det lille uheld var min skyld.

”Skal vi svømme hen til bugten? ” spørger Stine og river mig ud af mine tanker.

”Ja, lad os det, ” siger Ina.

Jeg kommer ikke med nogen indvendinger, da jeg også havde tænkt mig at foreslå det. Jeg slår et hårdt slag med halen, og jeg skyder hurtigt gennem vandet. Det er meget praktisk med superfart, vi kommer meget hurtigere frem. Hvis vi nu var på gå ben, ville det tage os mindst dobbelt så lang tid.

Bugten ligger ikke så langt fra mit hjem, så det er også meget praktisk. Ina stopper hurtigt op lige foran mig, og jeg skynder mig selv at stoppe. Vi er nået frem.

Jeg svømmer op til overfladen. Bugtens smukke vandfald er altid det første der fanger mit blik. Der står tre sten i bugten en til hver af os.

Nu tænker i måske, at det er lidt for risikabelt at side i fuld offentlighed med en hale. Men det er det ikke, for det er kun os og dem vi giver lov der kan se bugten. Almindelige mennesker vil bare se en bar klippevæg.

Jeg snupper min hårbørste fra det lille hulrum under min sten. Så hiver jeg mig op på stenen.

Jeg sidder lidt og børster mit hår, men så sker der noget, der ikke sker så tit. Jeg får et syn. Jeg mærker hvordan verden omkring mig forsvinder.

Jeg står i et fyldt kirkerum som et spøgelse. Jeg er der, men der ingen der ser mig. Jeg står og kigger op på mig selv. Jeg står oppe ved alteret. Der står to smukke hvide marmorkister. Jeg ser, hvordan jeg lader mine hænder glide over kisterne. Hvem mon ligger derned? En frygtelig tanke slår ned i mig, det er mine forældre! Mine forældre er døde.

Så får jeg øje på mine forældre, de står og snakker med Inas forældre. Jeg ånder lettet op, men det varer ikke længe. Jeg kommer i tanke om, at der er nogen der er død. Igen får jeg en skidt mavefornemmelse. Så får jeg kvalme.

Jeg er tilbage i min egen krop, og jeg åbner forsigtigt øjnene. Jeg ligger på havbunden, og jeg har enormt meget kvalme. Jeg svømmer hurtigt op til overfladen, men jeg støder ind i Ina på vejen.

”Bella er du okay? ” spørger hun.

Jeg svare ikke, i stedet vender jeg mig hurtigt om og kaster op. Da jeg er færdig mister jeg bevidstheden.

 

≈≈≈

Jeg slår øjnene op, og der er mørke omkring mig. Jeg sætter mig hurtigt op, jeg har ingen ide om hvor jeg er. Pludselig bliver lyset tændt, og jeg ser mig om. Jeg ligger i min seng på mit værelse, og der er tomt i værelset. Hvem har tændt lyset?

Pludselig flimre luften henne ved døren, og Ina og Stine kommer til syne. Jeg skal til at sige noget, men Ina gør tegn til, at jeg skal være stille.

”Jeg teleporterede os herind, ” hvisker Ina.

”Dine forældre er gået i seng, Bella hvad skete der? ”

Jeg kommer i tanke om mit syn, og kvalmen stiger igen op i min hals. Men jeg kan ikke huske det, detaljerne er tågede.

”Jeg tror jeg havde et syn! ” siger jeg så.

De får begge to store øjne. Jeg forstår det godt. Jeg plejer ikke at reagere så voldsomt på et syn. Sidste gang jeg havde et syn var sammen med Harry.

 

Vi lå på et tæppe oppe på bakken ved siden af huset. Harry lagde stille sin arm om mig. En kuldegysning gik gennem mig.

”Fryser du? ” spurgte Harry.

”Ja lidt, ” svarede jeg.

Harry tog sin jakke af og lagde den om mine skuldre. Jeg grinede lidt af hans gestus, det var så kliche. Men det var også sødt. Vi lå og kiggede efter stjerneskud, men vi havde ikke set nogen endnu.

Lige da et stjerneskud viste sig på himlen, begyndte jeg at blive fjern, og så forsvandt jeg ind i et syn. Det var ikke noget vigtigt, jeg kan næsten ikke huske det. Det var noget med et skænderi med Ina og Stine, vi råbte af hinanden. Jeg sagde noget med, at de aldrig havde tid til vores venskab mere. Men skænderiet havde aldrig fundet sted.

Harry var blevet meget bekymret for mig, han sagde, at mine øjne var blevet helt slørerede. Jeg sagde, at han ikke skulle bekymre sig, men det gjorde han selvfølgelig. Han blev ved med at spørge til, hvordan jeg havde det.

 

Ina river mig ud af mine tanker. Det er anden gang i dag, jeg er fuldstændig forsvundet ind i mine tanker. Jeg savner virkelig Harry.

”Du skal nok fortælle Harry om det, ” siger hun.

”Hvorfor skal jeg det? ” spørger jeg.

Jeg har stadig kvalme, men jeg ignorere det.

”Jeg vil ikke gøre ham bekymret, ”

”Nej, men det er dit syn jeg snakker om, du blev ved at sige, at nogen var døde! ” siger Stine.

”Det er altså meget seriøst! ”

Jeg husker næsten intet af mit syn, kun noget med marmor. Marmor kan da betyde meget, kan det ikke?

”Mine forældre har min telefon, ” siger jeg så.

Ina trækker min IPhone 5s op af lommen.

”Jeg teleporterede mig ind og hentede den, ” forklare hun.

Jeg tager telefonen og låser den op.

”Jeg forstår altså stadig ikke hvorfor jeg skal….” mere når jeg ikke at sige.

Stine snupper telefonen fra mig og ringer hurtigt Harry op. Hun sætter den på medhør. Telefonen når at pippe tre gange, før vi høre Harrys hæse stemme i røret.

”Bella, hvorfor ringer du så sent? ” spørger han, han lyder træt.

Jeg siger ikke noget, så Ina tager ordet.

”Øhm… hej Harry det er Ina og Stine, ”

”Hej piger hvorfor ringer I så sent? ”

”Bella havde et temmelig slemt syn for lidt siden! ” siger Ina så.

”Hvad?! ” Harrys stemme er nu helt vågen.

Jeg vidste det, han bliver bekymret.

”Hun er stadig bevidstløs! ” siger Stine så.

”Årh piger hold nu op, ” siger jeg opgivende.

Jeg tager telefonen fra Stine og slår medhør fra.

”Hej Harry, ” siger jeg.

”Bella, jeg forstår altså ingenting lige nu! ”

Jeg forklare Harry alting. Jeg giver ham alle de detaljer, som jeg kan huske, men det er ikke mange. Når Harry stiller spørgsmål, er hans stemme nervøs.

”Er du sikker på, at du er okay? ” spørger han for tredje gang.

”Ja Harry jeg har det fint! ”

”Bella jeg tror altså, at jeg skal komme til Danmark igen og være sammen med dig! ”

”Nej! ” siger jeg hurtigt.

”Du skal fokusere på din karrier og drengene, jeg skal nok klare mig! ”

Jeg vil virkelig gerne have Harry her igen, men han har knap været væk i tolv timer. Jeg er nødt til at tage mig sammen.

”Desuden plejer mine syner ikke at gå i opfyldelse, ” siger jeg.

Det er delvist sandt, det er kun sket få gange, at mine syner er gået i opfyldelse.

”Okay så, men pas på dig selv, jeg savner dig allerede, ” siger Harry.

”Jeg savner også dig, men læg dig nu til at sove og ikke bekymre dig om mig mere, ” siger jeg.

”Farvel Bella, ”

”Farvel Harry, ”

Jeg ligger på og kigger på pigerne.

”Jeg sagde jo, at han ville blive bekymret! ” siger jeg surt.

”Ja, men det er bedre, at han ved det! ” siger Ina.

”Ja, du har nok ret, ” siger jeg.

Jeg orker ikke at skændes lige nu. Kvalmen sidder stadig i min hals, og jeg begynder at få hovedpine.

”Pigerne tror I ikke, at I skal til at hjem? ” spørger jeg.

”Jo det er nok en god ide, ” siger Ina.

”Godnat Bella, ” siger Stine.

 ”Godnat, ”

Ina tager Stines og hånd, og de forsvinder. Jeg indrømmer gerne, at jeg er lidt jaloux på Inas evne. Hun kan tage alle steder hen, lige når hun vil. Det eneste jeg kan er at få et råddent syn og besvime bagefter.

Jeg ligger mig ned på min hovedpude. Hovedpinen dunker i mit hoved, men kvalmen er ved at fortage sig. Jeg prøver at sove, men lyset er stadig tændt. Jeg orker virkelig ikke at rejse mig. Så jeg løfter hånden og bruger mine kræfter. Men i stedet for at bare lige vippe kontakten, fryser jeg den til is. Ups. Jeg har nok stadig ikke fuld kontrol over mine evner endnu.

Jeg får kontakten tøet op, og lyset slukket. Men jeg kan stadig ikke sove, Harrys nervøse stemme giver genlyd i mit hoved.

”Jeg tror altså, at jeg skal komme til Danmark igen! ”

Jeg forstår jo godt, at han bliver bekymret, jeg blev jo sådanset kidnappet for mindre end en måned siden.

Men jeg har det dårligt med, at han skal gå rundt og være bekymret. Når han er bekymret bliver jeg også bekymret. Hvad nu hvis dette syn går i opfyldelse. Nej! Bella du må ikke engang tænke sådan! Selvfølgelig går det ikke i opfyldelse.

Jeg lukker øjnene igen og prøver at sove. Først efter lang tid falder jeg ind i en urolig søvn fyldt med mareridt. Jeg vågner op flere gange bade i sved. Hovedpinen dundre stadig i mit hoved, måske er jeg ved at få feber.

Jeg ligger mig ned og falder ind i den urolige søvn igen.

____

Så er andet kapitel ude. Tusind tak til alle jer der følger med, i må meget gerne kommentere jeres mening :)

-E$

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...