When You're All Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 23 jul. 2016
  • Status: Igang
//Dette er 2'eren af Mermaid Trouble // Jeg lader hænderne glide over de glatte kister. Marmoret føles koldt mod mine fingre. Ind i mellem strejfer min hånd en vildfaren blomst. En blomst som har ladet sig glide ud af de flotte buketter på kisternes låg. Det her ville aldrig være sket hvis jeg ikke havde været sådan en idiot. Selvom jeg står midt i det fyldte kirkerum, har jeg aldrig følt mig mere alene. Ugerne er gået, sommerferien er forbi, og Harry og drengene er rejst hjem til England. Bella, Ina og Stine er startet i gymnasiet, og tingene er næsten blevet normale igen. De kæmper stadig med at kontrollere deres evner, og de bliver stærkere dag for dag. Det hele ser ud til at gå i den rigtige retning. Men så, en fuldmåne nat kommer Stine og Ina ud for et uheld, et uheld der kommer til at koste dem begge livet. Bella er knust, og hun har ikke Harry ved sin side til at trøste hende. Hun føler sig mere og mere alene som tiden går. I mellemtiden vokser hendes evner sig stærkere end

17Likes
7Kommentarer
3578Visninger
AA

14. Kapitel 12. "Tillykke med fødselsdagen Solstråle! "

Jeg slår øjnene op. Jeg er øm i kroppen og mit hoved føles mærkeligt. Små brudstykker af mine drømme sidder stadig i mit hoved, og jeg prøver at ryste dem af mig. Jeg glemte at trække mine gardiner for, da jeg gik i seng, så solskinnet skære i mine trætte øjne. Jeg tænder min telefon, og ser at klokken er halv elleve. Shit! Jeg kommer så forsendt i skole! Hvorfor har mit vækkeur ikke ringet? Jeg hopper ud af sengen og skynder mig at få mine bukser og en T-shirt på. Da jeg snupper min skoletaske fra stolen, kommer jeg i tanke om, at det er lørdag. Men det er ikke bare lørdag. Det er min fødselsdag! Men inden glæden rammer mig, kommer jeg i tanke om skænderiet med Ina og Stine. Nej! Bella de skal ikke ødelægge din fødselsdag.

Jeg løber nedenunder for at finde mine forældre, men der er helt stille i huset. Det er bare løgn! Er de taget på arbejde? Har de seriøst glemt min fødselsdag?

”Mor? Far? ” råber jeg ud i huset, men der kommer intet svar.

Jeg går ind i spisestuen og-.

”Tillykke!!! ” mine forældre springer frem bag ved bordet, og jeg får et kæmpe chok.

Bordet er dækket til morgenmad med røræg og bacon.

”Tak, ” er det eneste jeg kan sige. Mine forældre krammer mig, og vi sætter os ned.

Mor begynder at øse mad op til mig, og jeg tager taknemligt i mod tallerkenen. Jeg nåede ikke at få aftensmad i går, da jeg kom sendt hjem. Lige da jeg skal til at tage en bid, ringer min telefon. Det er Harry der vil Face-Time, jeg kigger undskyldende på mine forældre, men de smiler bare. Jeg tager telefonen, og Harrys smil popper op på skærmen.

”Tillykke med fødselsdagen Solstråle! ” smiler han.

Mit humør daler endnu et par grader, hvor ville jeg ønske, at han var her.

”Tak, men hvor ville jeg ønske du var her! ” jeg lyder trist, selvom det ikke er meningen.

”Hvad mener du? ” baggrunden bag Harry bevæger sig, og så træder han ind i spisestuen.   

Jeg taber min telefon i overraskelse.

”Harry? ” skriger jeg.

På få sekunder er jeg henne ved ham, og jeg kaster mig ind i hans arme. Det er så rart at mærke hans stærke arme ligger sig rundt om mig og trække mig tættere på sig. Jeg kigger op i hans smilende grønne øjne, og på trods af at mine forældre står lige bag ved os, læner han sig ned og lader sine læber møde mine. Sommerfuglene i min mave der har ligget stille så længe eksplodere nu, og jeg bliver næsten svimmel. Jeg trækker mig væk fra ham, mens rødmen stiger op i mine kinder.

”Hvad laver du her Hazza? ” min stemme er overlykkelig, hvilket får ham til at smile.

”Det burde du spørger dine forældre om, ”

Jeg vender mig mod mine forældre, der står og smiler. Jeg kaster mig ind til dem og krammer dem.

”Tusinde tak, tusind tusind tak! ” en lille tåre triller ned af min kind.

”Det var så lidt Bellz, ” min mor smiler, mens hun siger det.

For nogle lyder det måske som en røv syg fødselsdag gave, at ens kærester får fly billetter. Men for mig, kunne der ikke findes en bedre gave. Jeg kommer til at kigge på bordet, og jeg opdager, at der er dækket op til fire mere, end vi er. Men jeg når ikke engang at spørger om det, før de andre drenge vælter ind.

”Tillykke Bellz! ” råber de i kor.

Mit hjerte hopper af glæde, da jeg ser at selv Zayn er kommet. Har mine forældre virkelig købt billetter til dem alle sammen?

”Tak alle sammen, jeg kan virkelig ikke beskrive hvor glad jeg er, for at I alle sammen er her, ” jeg er overlykkelig. Jeg troede, jeg ville bruge min fødselsdag på at se på babybilleder sammen med mine forældre. Men nu skal jeg bruge den sammen med drengene.

”Bellz, nu vil vi ikke ødelægge stemningen vel? Men vi er nødt til at tage på arbejde i dag, ” min mor kigger mig ikke i øjnene, da hun siger det. Men det kan ikke ødelægge mit gode humør.

”Det er fint, jeg hænger bare ud med drengene, ” jeg smiler, og mor ånder lettet op, over at det ikke ødelagde min dag.

”Siden vi skal gå lige om lidt, skal du have vores gave først, ” siger min far, og jeg rækker mig en pænt indpakket æske. Og jeg kigger uforstående på dem.

”Nej, det kan jeg ikke. Min gave var at drengene kom, jeg skal ikke have mere, ” siger jeg forundret.

”Jo selvfølgelig skal du det, det er ikke hver dag man fylder 17 år er det? ” min mor har et drillende glimt i øjet.

”Jamen-, ”

”Åben den nu Bella! ” råber drengene, og jeg smiler.

”Fint, ” stønner jeg opgivende.

Jeg finder tapen på gaven og river den langsomt af. Mine forældre sidder åndeløse og venter i spænding.

Jeg flår papiret af. Det er en papæske, jeg åbner den. Nede i æsken ligger der to stykker papir. Jeg tager det ene op. Det er en besked fra mine forældre.

Kære Bella

Stort Tillykke med de 17 år, vi håber at du får en god dag med Harry og drengene.

Vi vidste virkelig ikke hvad vi skulle give dig, men du snakker jo hele tiden om hvor meget du savner Harry og de andre. Så derfor får du her tre tur retur billetter til England, som du kan bruge når som helst.

Vi elsker dig rigtig højt, og vi vil bare gerne have at du er lykkelig. Og hvis det er flybilletter til England der gør dig det, er vi helt tilfredse. Selvom vi godt ved, at det ikke er billetterne der gør lykkelig, men en hvis krøltop i England (Selvom din far hader at tænke på det, HaHa! )

Kærlig Hilsen: Mor og Far.

Jeg har ingen ord! Virkelig ingen! Det er som om, jeg har mistet min evne til at tale. En varm tåre triller stille ned af min kind.

”Hvad er det Bella? ” Harry lyder bekymret.

Jeg sender ham et smil, for at berolige ham og rækker ham så papiret. Hans øjne glider hurtigt hen over linjerne. Da han er færdig, ligner han også en der har mistet evnen til at tale.

”Jeg… ” prøver han.

Jeg stormer over til mine forældre og krammer dem.

”Tak, ” er det eneste jeg kan sige.

”Det var så lidt Bellz, men vi er nødt til at gå nu, ” min mor lyder trist.

”Det er fint, ” siger jeg, mens jeg tørre tårerne væk fra kinderne.

De krammer mig begge igen, og så går de. Men det gør mig ingenting, for lige efter døren smækker, siger Louis: ”Så Bellz, nu skal du have vores gave, ikke Harrys vores, ” han peger på de fire andre drenge.

Zayn rækker mig en firkantet pakke, og de andre drenge kigger spændte.

Jeg flår papiret af, og en billederamme kommer til syne. Det er et billede af os alle sammen på den båd drengene lejede i sommers. Harry står med armen om mig, og de andre drenge står og skrælgriner af noget, som jeg lige har sagt.

”Jeg elsker det, tusind tak drenge, ” min stemme er kun en stille hvisken. Min evne til at tale er åbenbart ikke kommet helt tilbage endnu

”Jamen det er ikke det hele, kig bagpå, ” Niall har et glimt i de blå øjne.

Jeg vender rammen om. Bag på er der klistret et sølvarmbånd skåret ud som muslingeskaller fast. Igen triller der en varm tåre ned af min kind.

”Nej, hun hader det, jeg sagde jo det skulle være guld, ” siger Niall overdramatisk.

Vi griner alle sammen.

”Nej, jeg elsker det, tak drenge! ” siger jeg og krammer dem alle sammen.

Vi sætter os ned for at spise, Harry sætter sig på min ene side, og Louis sætter sig på den anden. Samtalen flyder, de fortæller mig alting, om albummet, om koncerterne og om alt muligt andet. Jeg når næsten ikke at få et ord indført.

”Bella, du skal også have min gave, ” siger Harry pludselig.

Jeg kigger undrende på ham.

”Harry du skulle ikke-, ” han afbryder mig.

”Nej, det vil jeg ikke høre på Bella! ” griner han.

”I aften tager vi ud og spiser bare os to på den samme restaurant som på vores første date, ” han smiler og det samme gør jeg.

”Det lyder fantastisk, ”

Han læner sig frem og kysser mig blidt. Han trækker sig lidt væk og siger: ”Gud hvor har jeg savnet at kunne gøre det, ” så læner han sig ind og kysser mig igen.

Liam rømmer sig, og Harry trækker sig stille væk.

”Jeg håber du er glad nu Harry, ” siger Liam.

”Hvad mener du? ” spørger jeg.

”Han har sgu ikke snakket om andet de sidste to uger, ” Liam griner og det samme gør vi andre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...