When You're All Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2015
  • Opdateret: 23 jul. 2016
  • Status: Igang
//Dette er 2'eren af Mermaid Trouble // Jeg lader hænderne glide over de glatte kister. Marmoret føles koldt mod mine fingre. Ind i mellem strejfer min hånd en vildfaren blomst. En blomst som har ladet sig glide ud af de flotte buketter på kisternes låg. Det her ville aldrig være sket hvis jeg ikke havde været sådan en idiot. Selvom jeg står midt i det fyldte kirkerum, har jeg aldrig følt mig mere alene. Ugerne er gået, sommerferien er forbi, og Harry og drengene er rejst hjem til England. Bella, Ina og Stine er startet i gymnasiet, og tingene er næsten blevet normale igen. De kæmper stadig med at kontrollere deres evner, og de bliver stærkere dag for dag. Det hele ser ud til at gå i den rigtige retning. Men så, en fuldmåne nat kommer Stine og Ina ud for et uheld, et uheld der kommer til at koste dem begge livet. Bella er knust, og hun har ikke Harry ved sin side til at trøste hende. Hun føler sig mere og mere alene som tiden går. I mellemtiden vokser hendes evner sig stærkere end

17Likes
7Kommentarer
3535Visninger
AA

13. Kapitel 11. "I har fucking aldrig tid mere! "

Min rutine fortsætter, og før jeg ved af det, er der gået over en måned af skoleåret. Jeg har ikke set Harry i over en måned, tanken gør næsten ondt. En fredag eftermiddag da jeg sidder i bussen på vej hjem, kommer jeg i tanke om, at jeg har fødselsdag om lørdagen. Mit humør daler, det er fuldmåne i morgen aften. Fuldmåne plejer at betyde problemer for os havfruer. Vi plejer at sove sammen når det er fuldmåne, så vi kan passe på hinanden.

Jeg skriver hurtigt til pigerne, at de skal møde mig ved bugten, så vi kan snakke pm fuldmånen. Derefter står jeg af bussen, men i stedet for at gå hjem hopper jeg i vandet.  Jeg slår et hårdt slag med halen, og jeg skyder gennem vandet. Selvom vejret og vandet er blevet koldere mærker jeg ingenting.

Mit hoved bryder vandoverfladen i bugten, og en kold brise rammer mit ansigt. Den del af min krop der er i vandet, fryser ikke, men mit ansigt gør. Pigerne er her ikke endnu, så jeg dykker ned for at vente under vandet.

Jeg studere min månering lidt. Efter episoden med Seth er dens kræfter kun blevet stærkere. Jeg kan ikke styre den endnu, men jeg er blevet bedre til det. I det samme dukker Ina og Stine op foran mig.

”Hvordan gjorde I det? ” spørger jeg.

”Jeg har endelig lært hvordan man teleportere mere end én person, ” Ina lyder stolt, men også lidt udmattet.

”Hvorfor er du hernede? ” spørger Stine undrende.

”Det er hundekoldt deroppe, ” jeg peger op mod overfladen, og Stine nikker forstående.

”Hvad ville du snakke med os om? ” spørger Ina.

”Det er jo fuldmåne i morgen, ” jeg nævner ikke min fødselsdag, da det ikke skal ændre noget i planerne.

”Og jeg tænkte på hvem vi skulle sove hjemme ved? ”

Både Stine og Ina bliver lidt blege, og de kigger begge lidt flovt på mig.

”Jeg har altså ikke rigtig tid i morgen, ” Ina kigger ikke på mig, da hun siger det.

Inden jeg når at sige noget, siger Stine: ”Jeg har en forestilling i morgen, ”

Hun har fået hovedrollen i skolestykket, og det havde jeg selvfølgelig glemt. Men alligevel bliver jeg vred.

”Men det er fuldmåne! ” påpeger jeg.

”Ja, men der skete jo ikke noget med os sidste gang! ” giver Stine igen.

Hun har ret, sidste gang var en uge efter velkomstfesten, og der skete ikke noget mærkeligt med os.

”Det kunne være anderledes denne gang! ”

”Hvorfor er du så sur Bella? ” Stine lyder vred.

”I har jo fucking aldrig tid mere! ” jeg har villet sige dette så længe.

De har aflyst flere af vores aftaler end de har holdt, og jeg er ved at blive sindssyg af det. Jeg troede vi havde aftalt at holde sammen uanset hvad.

”Det… det passer ikke Bella, ” jeg kan med det samme høre at Ina lyver.

”Vi kan ikke altid være der for dig Bella! ” Stine har hævet stemmen.

”Det ved jeg godt! Men kunne da være der på en fuldmåne aften, som vi aftalte I altid ville være! ” råber jeg.

Ina ser trist ud, og Stine ser vred ud.

”Det lovede vi for længe siden! Vi har andre prioriteter nu end dig Bella! ” råber Stine.

”Det handler ikke om mig! Det handler om hemmeligheden! Hvis I bliver afsløret, gør jeg også! ” råber jeg.

”Det gør vi ikke! Og det handler desuden om, at du ikke vil være alene! ” råber Stine.

”Det gør det i hvert fald ikke! ” Vreden bobler inden i mig, og vandet rundt om mig koger næsten.

”Gør det ikke! Du er ikke pisse bange for at være alene, at blive glemt! ”

”Det har intet med sagen at gøre Stine! ” Nu blander Ina sig.

”Ved i hvad?! Nyd jeres teaterforestilling eller whatever, jeg har ikke brug for jer mere! ” råber og jeg.

Jeg vender mig og svømmer hurtigt væk. Det sidste jeg når at høre er: ” Fint din kælling! ” fra Stine og: ” Stine lad nu værre! ” fra Ina. Så er alle lyde på nær min gråd forsvundet.

Jeg orker ikke at svømme hjem, da mine forældre bare vil have en million spørgsmål. Så jeg svømmer bare rundt ude af stand til at tænke klart. Til sidst ender jeg alligevel med at tage hjem, da det er begyndt at blive mørkt. Jeg kan ikke fatte hvorfor Stine opfører sig sådan. Vi lavede en klar aftale om altid at putte hinanden og hemmeligheden i første række. Vreden bobler igen i mit blod, og jeg forsøger at ignorer det, så jeg ikke gør noget over ilet. Min månering lyser op, da jeg passere indgangen til månegrotten. Det er det sikreste sted at tilbringe en fuldmåneaften, da vi ikke kan blive påvirket derinde.

Men i dag svømmer jeg forbi, jeg magter ikke at tænke mere på hemmeligheden og pigerne.

 

Jeg smækker døren til huset efter mig, da jeg træder ind i den varme gang.

”Hej Bella, hvorfor er du så sendt hjemme? ” min mors stemme lyder ude fra køkkenet.

Jeg svarer ikke. Jeg smider bare min taske og mine sko i gangen og løber op på mit værelse. Jeg smækker døren efter mig lidt hårdere, end det var meningen. Så smider jeg mig i min seng. Varmen fra dynen smyger som om mig som et beskyttende skjold, og jeg begraver mit hoved i puden.

Endnu engang triller tårerne ned af mine kinder og efterlader lang våde mærker efter sig. De lander på puden, og der danner sig en våd plet.

Da mine forældre kommer for at se til mig, siger jeg bare, at jeg var oppe at skændes med pigerne, og at jeg gerne vil være lidt alene. De accepterer mit valg og lader mig igen ligge alene. Senere på aftenen ringer Harry, men jeg lader den gå på telefonsvarer. Jeg vil ikke snakke med nogen lige nu, for jeg vil ikke svare på spørgsmål omkring skænderiet. Jeg vil bare forsvinde ind i drømmenes uendelige verden af stilhed og ensomhed. Hvor jeg ikke behøver at bekymre mig om hemmeligheder eller falske venner. Hvor jeg kun behøver at drømme.

 

Jeg slår øjnene op og kigger op i den klare stjernehimmel. Hvad laver jeg her? En kølig brise smyger sig om mine skuldre, og jeg skutter mig i mit tynde nattøj. Jeg kigger mig omkring og får øje på huset. Jeg sidder på toppen af den stor bakke udenfor huset. Hvordan er jeg endt her? Er jeg gået i søvne?

Bakken minder mig om Harry. Men for at være ærlig, så minder alting mig om ham. Det var her vi havde en picnic sammen, dengang han stadig ikke kendte til hemmeligheden.  Det var gået ret godt i starten, men så havde Harry væltet en flaske vand, og jeg var løbet væk så hurtigt jeg kunne. Det var den eftermiddag Liam opdagede min hemmelighed, og faktisk også den eftermiddag Harry kyssede mig første gang. Mens jeg står og fortaber mig i minder og savn, hører jeg slet ikke fodtrinnene bag mig.

”Bella? ” en stemme bag mig river mig ud af mine tanker, og jeg spjætter.

Jeg vender mig om.

”David, hvad laver du her? ” min stemme ryster lidt på grund af kulden.

”Du burde ikke være her så sent! ” David lyder næsten panikslagen.

”Det er ikke sikket for dig, gå inden for igen! ”

Jeg forstår ingenting. Måske er det fordi jeg stadig er søvnig, men jeg står bare og ligner et stort spørgsmålstegn.

”Hvad? David hvorfor? ” jeg er helt paf, og tænker ikke helt klart.

David kigger sig nervøst over skulderen, og hans panik vokser.

”Bella gå nu bare ind! ” han lyder desperat.

”Hvorfor?! ” jeg bliver stædig nu.

Han kigger sig igen over skulderen, og da han kigger på mig igen, gløder hans øjne rødt. Mit hjerte springer et slag over.

”De kommer efter dig! ” hans stemme lyder mærkeligt forvrænget, den er meget dybere og hæsere end den plejer.

”Hvem kommer efter mig? ” min stemme er panikslagen, men jeg kan ikke løbe.

Tre slørede skikkelser kommer løbende overnaturligt hurtigt hen over bakken.

”Du får os begge to slået ihjel Bella! Løb! ” Davids råb trækker mig ud af min trance, og mine ben bevæger sig helt af sig selv. Jeg løber hurtigt ned af bakken, det kolde græs er vådt under mine bare fødder, og jeg når ikke langt før jeg glider.

Jeg tumler ned af bakken, men stopper hurtigt da jeg rammer en sten. Jeg stønner i smerte, da stødet fra stene går gennem min arm. Der lyder råb længere oppe ad bakken, og jeg vender mit hoved derop.

David står og snakker med de slørede skikkelser. Vampyrer helt sikkert! Ligesom David! David må være vampyr! En af skikkelserne vender hovedet mod mig, og før jeg ved af det står han foran mig.

”Bella Kammers, ” hans stemme er som en stille hvisken, og kuldegysningerne kryber hen over mine arme.

Jeg skriger og løber igen ned af bakken. Men igen snubler jeg, denne gang da nogen griber fat i min mod. Jeg skriger, da mit hoved hårdt rammer jorden, og alting bliver sort.

 

Jeg sætter mig op i sengen med et skrig og en dunkende smerte i min arm. Mine våde fødder og smerten i min arm bekræfter min teori i at dette ikke bare var en drøm. Men det var heller ikke et syn, for i et syn plejer jeg ikke at være i min egen krop. Jeg plejer altid at se begivenhederne udefra. En tanke slår ned i mig som et lyn. Måske har jeg lige rejst i tiden! Måske voksede min evne sig stærkere på grund af min store vrede og sorg.

Inden jeg når at tænke videre bliver mit blik sløret. Jeg kan ikke se værelset klart. Inden i mit hoved lyder Stines stemme.

”Du vil glemme dine drømmer, dine syner og dine rejser hvis de har skræmt dig! ”

Det er som om en del af mig bliver trukket ud, og jeg falder bevisløs ned på puden.

____________________________

Hej alle sammen.

Så er der endnu et kapitel ude. Jeg har ikke fået billedet i toppen med, da jeg har nogle problemer med at overføre det. Håber i nyder historien :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...