Love is a game (Larry Stylinson)

harry & Louis er 2 medlemmer i det berømt boy band, One Direction. De begynder at få føelser for hinanden, men ved godt at det aldrig ville kunne lade sig gøre. Men udvikler der sig alligevel en affære?

18Likes
13Kommentarer
20887Visninger
AA

5. Just best friends

 

Kapitel 5

Harry synsvinkel

 

Jeg var taget hjem til Louis, fordi han havde det så skidt, men jeg var stadig meget ked af det efter det der skete i studiet idag. Det ramte mig virkelig da han sagde at han stadig elskede Eleanor, selvom jeg jo godt inderst inde vidste at han ikke var til drenge, men det var bare så hårdt at få sandheden at vide.

Jeg havde siddet lidt på sofaen og set lidt Friends, da Louis lige pludselig stod foran mig

"Harreh, jeg esker også dih" sagde han med en lille, lidt sløret stemme. Jeg fløj op af sofaen og kiggede forskrækket på ham.

"Hvad laver du oppe?du er syg Louis" sagde jeg bekymret. "Harreh, jeg esker dih" prøvede han igen."Louis, du har høj feber, du er ikke dig selv" sagde jeg, med et lille smil. Jeg hev ham hen til hans seng, og puttede ham ned under dynen. "Lig dig nu til at sove igen" sagde jeg bestemt."Men harreh.."prøvede han igen "Nej Louis, godnat" sagde jeg og slukkede lyset. "Harreh?" spurgte han forsigtigt "Ja?" svarede jeg halv irriteret, "Undsky" sagde han trist. "Det okay jeg... nej det er lige meget, vi kan tage den imorgen når du har det bedre" svarede jeg, selvom jeg allermest havde lyst til at snakke med ham, var det nok bedst at vente til han var ved sine fulde fem.

Jeg lukkede døren, og gik nedenunder hvor jeg fandt et tæppe, som jeg ville bruge som dyne og lagde mig så hen på sofaen. Jeg lukkede øjne og faldt stille hen i drømmeland.

 

Jeg vågnede ved lyden syngende fugle. Jeg rejste mig op, og gik ud i køkkenet, da jeg gerne vil være sød og lave morgenmad, for det var i hverfald det jeg elskede når jeg var syg, at have følelsen af at der er nogen der tager sig af en . 10 min efter var maden færdig så jeg besluttede mig, at gå op og vække Louis.

Jeg åbnede stille døren, hvor jeg blev mødt af en dejlig fredfyldt Louis. Jesus den dreng var bare altid pisse hamrende lækker. Jeg satte mig på sengekanten, og ruskede lidt i ham. Han vågnede med et sæt "Undskyld hvis jeg skræmte dig, men jeg vil bare sige maden er færdig" sagde jeg stille for ikke at skræmme ham endnu mere." Tak Harry"

"Det var så lidt"

"Nej jeg mener det virkelig, tak for alt. Du har altid været der for mig, når jeg har haft det dårligt, eller når jeg har haft kæreste sorger, eller hvis jeg har været stang stiv, du er virkelig en ven i verdensklasse" svarede han med det størreste smil jeg længe havde set. "Louis du er mindst en lige så god ven, men skal vi ikke gå ned og spise, fordi jeg er herre sulten" han nikkede som svar, så vi gik sammen nedenunder.

 

Ved morgenmaden sad vi bare og snakkede om alt mellem himmel og jord. Jeg var egentlig ret nysgerrig om han kunne huske havd hans sagde igår, så jeg valgte at spørge ham "Øhm.. Louis, kan du egentlig huske hvad du sagde i går?"

"Næ egentlig ikke rigtig, nu var det vel ikke noget meget pinligt?"spurgte han med nervøsitet i stemmen "Øhm jo ser du, du blev ved med at sige at du... ja at du elskede mig" Jeg var på randen til at stor tude, men jeg prøvede at holde det i mig. Louis sad bare og kiggede lidt ud i luften inden han kom med et svar "Nårh jeg må vidst have været helt væk ahaha, men selvfølgelig elsker jeg dig, du er jo min bedsteven" Av.. det gjorder så ondt "Bedsteven" jeg ville jo gerne være noget mere end bare venner, men det var helt klart at Louis kun så os som bedstevenner, selvom det skar i hjertet, var jeg nød til at indse det. Resten af morgenmaden blev spist i en akavet stilhed. Fedt jeg havde ødelagt den gode stemning, flot Harry. 

 

"Tak fordi du gad at passe mig, det betyder meget" sagde Louis med hans dejlige smil

"Hvad gør man ikke for sin bedsteven" sagde jeg, og var lige ved at bryde sammen, ordet bedsteven lød bare helt forkert i mine ører. Vi krammede farvel, dog et dejlig varmt kram, og så gik jeg hen til min bil. Hele kørerturen hjem tænkte jeg på mig og Louis, hvad nu hvis Louis var en pige, så var det hele være meget nemmere?, havd nu hvis jeg aldrig have mødt ham til X-factor, var jeg så blevet bøsse, hvorfor er det altid mig der er så uheldelig. Ja jeg havde så mange spørgsmål jeg aldrig ville få svar på.

 

Halløj mennesker

Så kom der sku et kapitel mere. Tror i nogen sinde de finder sammen, eller vil Louis bare være venner? Håber i kunne lide det, og hvis i kunne må i meget gerne like og alt det der.

All the love Kathrine 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...