Love is a game (Larry Stylinson)

harry & Louis er 2 medlemmer i det berømt boy band, One Direction. De begynder at få føelser for hinanden, men ved godt at det aldrig ville kunne lade sig gøre. Men udvikler der sig alligevel en affære?

18Likes
13Kommentarer
20880Visninger
AA

6. happily

Kapitel 6

Louis Synsvinkel

 

Jeg følte mig helt klam da Harry var gået. Bedsteven? Seri? det her går jo slet ikke! jeg bliver jo nødt til at fortælle ham hvordan jeg har det, så kan vi snakke om det. uden næsten at tænke over det, fandt jeg min mobil og ringede Harry's nr op.

Jeg skulle lige til at ligge på, da han tog "Louis?" spurgte han forvirret. "Jeg er lige gået? hvad så mate?" spurgte han med et grin, jeg tydeligt kunne høre var falskt. "Jeg...eh....nej, det ligemeget. vi ses" sagde jeg nervøst og lagde på. jeg satte mig opgivende i sofaen, og havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre. Okay Louis lav en liste!

 

Fortæl Harry Sandheden - fordele & Ulemper

 

Fordele:

vi kan snakke det igennem

vores venskab er akavet

jeg kan ikke holde mig fra ham

der kunne være en chance for, at vi kan finde ud af noget

vi skal følge vores hjerter

 

Ulemper:

Det ville nok ikke fungere

det ville være nemmere, hvis Harry bare glemte mig

Modest

Eleanour

Fans

 

Okay, den liste hjalp også meget... mine tanker blev afbrud af min telefon der vibrerede på bordet. jeg kiggede på displayet og Harrys billede lyste op på skærmen. før jeg nåede at tænke havde jeg taget den. jeg hostede nervøst, og mumlede et "Hej Harry"  "Hej Louis, du lagde bare på? er du okay" spurgte han nervøst. "Ja, jeg... eh.. kommer du ikke over igen? jeg tror vi skal snakke." sagde jeg tøvene.

Jeg vidste jo godt, at det kunne være en dårlig ide at fortælle Harry om mine føelser, men ærligt er jeg villig til at give et forsøg. Jeg kan simpelthen ikke holde mig fra ham mere!

"Jo, jeg kommer!" sagde Harry glad, og jeg kunne heller ikke lade være med at smile.

Der gik ikke lang tid, før jeg hørte en banken på døren. "Den er åben råbte jeg." og der gik ikke lang tid, før Harry kom ud i køkkenet. "Bare sæt dig" sagde jeg med et skævt smil, og pegede på stolen over for mig.

han gengælde mit smil, og satte sig roligt over for mig. "Hvad ville du snakke om?" spurgte han med en bekymret mine. "Altså...det jeg sagde igår... det var ikke løgn.." sagde jeg, og kiggede forlegen ned i bordet.

Der var stilhed i nogen tid, og jeg vovede og kigge op, og fange Harry's øjne. Han kiggede bare mistroende på mig. "Sig noget" sagde jeg forlegent. "Louis har du stadig feber?" spurgte Harry seriøst, og mærkede min pande. "Nej Harry, jeg har været vild med dig længe, men..." "Hvorfor fanden har du så ikke sagt noget?"

råbte Harry. og rejste sig brat op. "Modest ville jo aldrig tillade det!" jeg rejste mig også op, så vi stod lige overfor hinanden. "Ved du ikke hvad for et helvede jeg har været igennem de sidste par dage? tænk at du kunne få digselv til at lyve" sagde Harry, med afsky i stemmen.

"Det ville være bedre hvis du ikke vidste noget, du ville jo nok komme over mig!" råbte jeg. "Selvfølgelig ikke! jeg elsker dig jo! du er den eneste ene!" råbte Harry tilbage. Jeg kunne intet andet end at kysse ham. Et dybt passioneret kys.

 

 

Uhh! så fik Louis endelig taget sig sammen, til at fortælle harry om sine føelser! hvad syntes i om kapitlet?

xx Caroline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...