Pelle fortæl mig det

Hvis du er pager eller leder efter noget og læse så her. Kommenter gerne så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre og hvad jeg gør godt. Den her bog er færdig, men i er velkommene og læse videre på 2'eren, den hedder Pelle hør mig. Tak for at du vil læse med.

31Likes
45Kommentarer
13721Visninger
AA

7. Sammen igen, med en ny ven

Jeg vångede op. Denne her gang var det morgen og jeg lå på min seng i mit værelse. Jeg begyndte og smile. Jeg tænkte på Pelle. Jeg følte der var gået flere timer, at jeg havde sået og set ham kører væk. Jeg stod op og gik ned for at spise. Jeg tjekkede min instagram som altid mens jeg spiste. Jeg spiste nogen jordbær og noget brød. Da jeg rullede på min skærm var der en helt masse nye billeder. Men der var et der fangede mit blik. Det var et billede af Stefan. Han sad sammen med Julie. De grinte på billedet. Jeg kom i tanke om, at jeg havde fået hendes nummer så vi kunne lære hinanden bedere og kende. Jeg gik hen til min jakke i baggangen. Jeg stark min hånd ned i lommen og fandt det lille parpir stykke frem, men hendes nummer. Jeg skrev det ind imens jeg gik tilbage til bordet.

" Hej det er Sarah " jeg var lige ved at sende det men noget stoppede mig. Det var selfølige fordi jeg fik en besked fra Pelle. Men jeg tænkte jeg måtte lige sende den her også bagefter se hvad Ped vil. " jeg tænkte vi kunne måske ses en dag, jeg ved ikke om dig og Sefan har planer i morgen men der er jeg fri" jeg trykkede send. Så gik jeg ind for at se hvad Ped havde skrevet. Der stod " godmorgen, flotte. Jeg vil bare lige sprøger om din mor er sur på dig, ja du ved hvorfor. Er hun det ? "  jeg svarede hurtigt.

" nej, det er hun ikke. Og tak for igår. Det var fantaisk. " jeg sendte, med det største smil. Min mor kom gåene forbi mig lige efter jeg havde sendt den.

" når der er en der har sovet godt ? " hun grinte lidt " godmorgen skat "

" godmorgen mor, og ja tak jeg har sovet godt og dig ? "

" tal ikke udenom, ej jeg skal nok lade være. Men vil du ikke lige tage til støjet for mig i dag ? " hun lagde nogen penge på bordet og en lille seld med ting jeg skulle købe.

" jo det skal jeg nok " jeg svarede i mens jeg stillede skålen over i vasken.

Jeg gik oven på og gjorde mig klar. Satte mit hår. Fandt det rette tøj. Det blev mere afslappede end jeg havde tænkt. Jeg gik ned i stuen og tog pengene og selden og smuttede ud af døren. Jeg stoppede op uden foran døren. Det var lige her. Her jeg havde kysset en jeg havde forelsket mig i. Jeg kiggede ned på de sten vi havet stået på. Og følte en vind af glæde fyldte mig. Jeg gik ned af den lille trappe og hen til busstoppetstedet. Skiltet var ødelagt så man skulle kunne tiderne i hovdet. Det kunne jeg så også. Der var aldrig nogen der rigtgt stod på her udover mig.

Efter nogen timer.

Jeg gik ud af brugsen med en pose fyldt med varer. Jeg gik over et langt tov og var i min ejen verden. Mine arme fik på skift lov til at bære den ene pose med varer. Jeg synes jeg ligepuldsig så Pelle på lang afstand. Jeg var ikke sikker. Det kunne godt være ham, men en ved siden af ham sad med sin guitar. Jeg kunne ikke lige renge ud hvem det så kunne være. Solen varmede godt. Og det var nok derfor de havde sat sig ud. Da jeg kom tættere på var det Pelle og Lauritz.Jeg havde aldrig snakket med Lauritz men han så meget flink ud.

Pelle vinkede til mig. Lauritz kom gående hen mod mig. Han sagde " skal jeg hjælpe dig " han kiggede på mig med sådan nogen øjne man ikke kunne stå for. Jeg smilte bare.

" nej tak, øhm jeg hedder.. " jeg noget ikke at blive færdig før laurtiz afbrød.

" Sarah. Pelle har godt fortalt mig om dig. Jeg kan godt bære posen slevom jeg har guitaren." han rakte hånden ud efter posen. Jeg overgav mig. Hvis han gerne ville, så kunne han da lige så godt få den. Jeg kom løbene hen mod Pelle. Han stod med åbene arme. Han geb mig og løftede mig op og dejede mig rundt. Han satte mig ned og tog min hånd og hjalp mig ned og side på kantstenen. Han kyssede mig på min kind. Jeg blev gernret. Jeg kunne mærke jeg rødmede. Jeg kiggede op og der stod Lauritz og så fortabt ud. Han så også meget skuffet ud. Det var måske lidt mærkeligt for han kunne bare lade være med at tage posen hvis det ikke var det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...