Pelle fortæl mig det

Hvis du er pager eller leder efter noget og læse så her. Kommenter gerne så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre og hvad jeg gør godt. Den her bog er færdig, men i er velkommene og læse videre på 2'eren, den hedder Pelle hør mig. Tak for at du vil læse med.

31Likes
45Kommentarer
13697Visninger
AA

4. I hans arme

Jeg vångede op. Mit hovede dunkede og mit syn flippede. Jeg havede meget ondt i mit hovede. Jeg var meget træt, men så alligevel ikke. Jeg klemte mine øjne sammen og kiggede igen ud i luften. Det første jeg så var en gammel hue der hang på en knage. Jeg dejredet mit blik og så et skrivebord og nogen drenge sko. Og der blev jeg forskrækket. Jeg var ikke kommet hjem. Jeg var endt et ted jeg ikke viste hvor var eller hvem der boede her. Jeg hørte nogen trin ude foran døren ind til værelset. Jeg lagde mig ind i hjørnet af den store dobbel seng. Døren åbende og der stod Pelle i sit nattøj med rodet hår. Han så godt ud. Men og sød ud. Han kiggede på mig med det sødeste smil.

" godmorgen " sagde han stille med sin morgen stemme. " Jeg håber du er okay, øhhmm, jeg har sovet på sofaen. Jeg viste jo ikke om du ville have mig ved siden af dig."

" øhm det er sødt af dig Ped " sagde jeg.

Han smilte og gik et kort øjeblik. Han kom tilbage med en kop. Den var lilla og pink og på den stod der " Jeg har det ik som jeg plejer " det fik mig virkelig til at smile. Ikke bare fordi at deres sang indholdte den linje, men også fordi at jeg ikke har det som jeg plejer. Han smilte til mig, og sagde " yeah yeah, jeg tænkte nok du ville synes godt om den"

Han satte den på sit natbord. Så kravlede han op til mig. Han lagde sin arm om mig og varmede mig. Jeg blev helt tryg og jeg følte at tiden stod stille. Jeg lukkede mine øjne og lagde mit hoved på hans skulder. Han begyndte og fortælle om hvordan han havde fået mig med hjem til ham. Og om hvor sød jeg så ud.

Jeg lå bare og lyttede på hans dejlige hæse morgen stemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...